27 august 2007

tal for mig selv # 2

19. september 2005 skrev jeg mit første bævende indlæg på den gamle vampyrpingvin galer.
148 bidrag blev det til, førend den gik under med et hult suk.
projekt hus har hidtil givet ly til 54 indlæg over de sidste 15 måneder.
orale højdespringshandlinger fylder kun 2 indlæg indtil videre. men de er der.
og den nye vampyrpingvin tager nu fat på sit indlæg nummer 570.

ialt har jeg således trykt på udgivelsesknappen 774 gange indtil videre.
ganske vist er nogle af de gamle vampyrpingvinindlæg kopieret over i den nye, men det går nok nogenlunde op med de indlæg, jeg indtil videre har lagt i den familieblog, mine søskende og jeg har sammen med de argentinske aner, yndlingsis fandt frem til tidligere på året.

så... små ottehundrede gange en halv time kunne give noget i retning af 375 timer, for lige at slå ud med hånden.
ialt 15 1/2 døgns.
og så tre gange så meget tid, mindst, til at læse og kommentere.

det er sådan cirka en måned om året, svarende til tre måneders arbejdstid pr år, hvis vi tænker i 8timers dage.
og så har jeg ikke regnet forbruget af tid til for- og bagtanker med. eller den tid, der er fløjet sammen med weblogførere, jeg møder i levende live.

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Man tør jo næsten ikke udbede sig konklusionen ...

Dana Watsham sagde ...

Hvem siger en analyse partout skal have en entydig konklusion????

capac sagde ...

Gratulade! :-D

Regitze sagde ...

Uffe... jeg sad længe og fumlede med konklusionen. men den blev så banal, at jeg blev helt genert og besluttede, at jeg ville vente med den, til du spurgte mig.
så her kommer den.

1. jeg aner ikke hvad jeg brugte de mange timer til, førend jeg begyndte at skrive og læse blogs. jeg synes hverken, jeg ser mindre fjernsyn, venner og familie, eller læsere færre bøger, blade og aviser nu end før. Claus, kattene og huset giver ikke udtryk for at føle sig ikke særligt forsømte (og jeg blogger ikke i arbejdstiden).

2. jeg har fundet en syssel, som jeg virkeligt holder af. en syssel, der er blevet en livsstil.

3. den tid, jeg bruger på weblogs, ender meget sjældent i spild-af-tid-skuffen, efter at jeg har lært at sortere.derimod har jeg lært en masse, fået udvidet denne her hyacint enormt og får nogle gode skraldgrin (og tørret nogle tårer).

4. jeg har lært så mange, mange gode mennesker at kende - bedre end jeg kender de fleste og

5. jeg ved nu, at de medbloggere, jeg har haft den store glæde at møde ude i virkeligheden, så ganske nøje svarer til deres blogs, sådan som Madame også så smukt skriver det i dag. jeg har fået venner, som jeg aldrig ville have mødt ellers.

6. jeg har den glæde, at også mennesker, jeg kender godt, som mine søskende, Claus og nogle venner, læser med. det giver en dejlig... tryghed.

7. jeg har fundet et medie, som gør det muligt at fortælle historier fra mine rejser. der er ikke noget kedeligere end når tante Rikke kommer hjem og insisterer på at underholde med udførligheder og 300 dias fra de varme lande. jeg plejede aldrig at fortælle.

8. jeg skaber noget, der kan blive ældre end mig selv. ligesom huset her. et levende eftermæle.

9. der er sikkert et antal grunde, jeg har glemt nu.

konklusionen er, at det er et bragende godt tidsforbrug.

og Dana - imorges tænkte jeg nøjagtigt som dig. men nu har jeg lige trillet rundt og tænkt færdig i løbet af dagen. og tror, at ovenstående konklusion er ret entydig.

dagens ord, taCapac:)

Anonym sagde ...

Jeg er målløs, det er jo ren magi! Du har simpelt hen masseret al den tid umærkeligt ind i din tilværelse. Du må kunne rejse med det nummer!

Regitze sagde ...

Uffe - ha:) jeg ville oprette et aftenskolehold, hvis jeg havde haft tid.

Tina - omme i London sagde ...

Regitze - bliv endelig ved. Pleeease...

Regitze sagde ...

tak, Tina:) - og jeg har da lige opdaget, hvor tiden er masseret ind. det er sq da fordi jeg har fået bil. før fik jeg bare motion.