30 december 2009

time out

SWOTanalysen er gennemført, forretningsplanen skrevet og projektet er nået til realiseringsfasen.

her arbejdes støt på at få julepulsen ned efter en opskrift, jeg har finpoleret på så længe og hovedingrediensen er tid.

tid til ikke at kære sig om tiden.
tid til at gøre ting, når de falder mig ind og ikke når de er planlagt til udførelse.
tid til at sidde og kigge på en lille sky.

det er en vanskelig disciplin.
og det er vanvittigt selvprovokerende.
at sige nej tak til tidsfaste aftaler, for eksempel.
jeg er ikke skruet sammen af et nej.

det tager tid at ændre de indædte vaner og det autonome tankesystem.
men det må det også gerne.

tiden skal være min ven.
ikke min fjende.
ikke længere.

24 december 2009

juleudbrud på kvinden af et nervøst sammenrend.

jeg har grædt tunge tårer i dag.
uden omsvøb.
mestendels fordi jeg var så bekymret for, om det aldrig blev jul her.


men det blev det.
helt ud på emhætten.

21 december 2009

årets første julegave


fra Regitze
til Regitze

for hvem drømmen aldrig var gået i opfyldelse uden Sine Strøm.

næææh! tusind tak!

mehr licht!

så bliver det ikke værre.
kl 18.47 vender lyser tilbage.

glædelig vintersolhverv!

20 december 2009

many-to-one

i dag er det fem år siden vores far døde.
fem år.
hvor er det godt, at der er etableret en walkie-talkie op til himlen.

hvordan jeg blev en tunnel


til sidst mistede jeg appetitten om morgenen. det vandt jeg ti minutter på.
til frokost endte jeg med at tage lidt af noget som ikke krævede kniv. så kunne jeg gå, mens jeg skovlede.
om aftenen knaldede panden i tallerkenen og slukkede for spiserefleksen.

nu har jeg sagt fra og bedt om at blive hjulpet tilbage til 120 km/t.
og arbejder mig langsomt op gennem vandmasserne.
hørelsen og synet vender tilbage.
og appetitten.

også på livet.
og på julen.

10 december 2009

kræfters bekæmpelse


så meget ståhej bare fordi C fik fat i et par af Demis Roussos' gamle basenheder (JBL 123A-3 for dem, der har det sådan), som han indopererede i sine gamle kabinetter, der er lige så gamle som sønnike.
pludseligt synes han, at vi skal høre musik med næsen. og da der ikke var plads til højttalere fra den vinkel uden at ombryde huset. så ombryder vi da bare huset.
lige midt i december.

men ok.
det skal nok ende.
godt.
så.

ikkes kraft



for tiden kan mit hovede rumme tre tanker.
på skift.

1. nej! det gjorde jeg bare ikke!

2. jeg kan ikke nå det her. hvad bliver konsekvensen af det?

3. jeg orker ikke.

jeg lærte engang om positive bekræftelser og deres uhyrlige kraft og effektivitet.
og jeg lærte, at underbevidstheden ikke registrerer småord som ikke.
så det nytter altså ikke noget at gå rundt og mumle jeg er ikke bange.
så tisser du i bukserne.

jeg har opdaget noget nyt: ovenstående passer ikke.

07 december 2009

vi julehygger


åh ja. her dufter brunt og brændt.
bemærk adventskransen, de kærligt signerede julekort og listen over gøremål, der allerede ligger og ulmer i brændeovnen.


men vi griner også.
en kende hysterisk måske.

01 december 2009

er det snart sommer?

jeg stod på posthuset og fumlede. det bedste jeg havde lært.
stoppede en seddel i lommen istedet for at underskrive den. og videre i den dur.

til sidst måtte jeg sige 'undskyld. det er fordi jeg er så træt'.
og den lille postpige hviskede 'det er jeg også'.

jeg kunne have mavet mig op over disken og kysset hende på panden.

26 november 2009

rotteræsafhopningsovervejelser

måske skulle man bare melde sig ud og blive hjemmeliggende.
der er masser af svampe i naboplænerne.
og grøntkål i køkkenhaven.
ganske vist uden blade. dem har hønsene spist.
så lægger de tilgengæld æg.
C brygger vin.
og jeg ligger og fintænker gennem mycoplasmatågerne.

hvad skal vi med mere?
det er rent svir.

24 november 2009

ok godt så

jeg har hostet i telefon i dag.
tre gange.
og efter hver gang har jeg lagt røret og tænkt.
hvor fanden i panden havde jeg været uden den vidunderlige kælling?

tre fantastiske telefonsamtaler, som jeg også burde skulle kunne ville huske om tyve år.
og jeg som ikke kan lide telefoner.

og sønnike er lige blevet vores nye nabo for en stund.
og jeg som godt kan lide naboer.

ok. jeg overgiver mig.
jeg er en lykkelig kvinde. i al min kvide.

liv i laser

hvis ikke man har noget godt at sige om vejret eller helbredet, skal man klappe kebabben.
så jeg er meget, meget fåmælt i disse dage - bortset fra at - heureka. solen skinner. jeg tager tid på hvor længe det varer, før vejrguderne opdager og korrigerer for fejlen.

20 november 2009

pandemiskmask

- goddag. jeg vil gerne se på et dilemma.
- s'gerne. er det en gave til Dem selv?
- det er det. jeg trænger til en udfordring.
- så er De kommet det rette sted hen.


det skal jeg love for.

i fem dage har jeg kørt seminar for mit akademi. som du måske husker, består det af en repræsentant for hver nation.
vores egen FNversion.

på dag et blev mit hovede mærkeligt.
på dag to brød influenzaen ud.

vi kilede på.
jeg kilede på. uden hverken syns- eller høresans.
og uden hjerne.

undskyld verden.
jeg forstår godt, hvordan pandemier opstår.

16 november 2009

udsigten flyder

i morges, mens jeg børstede tænder, snigtilså jeg unge mænd, der ordnede vigtige sager på dækket af et krigsskib.
der var også noget med et flag, der skulle op.

til aften må jeg nøjes med en brødrister med hat på.
metroen glider afsted derude som højbanen i Fahrenheit 451.

jeg elsker at være indlogeret i min egen by.
og jeg opdager, hvor meget jeg har savnet min havn.
jeg boede så længe i begge ender af den.
og jeg kan stadigvæk genkende den.
tiltrodserne.

15 november 2009

don't worry. I is here

når Brorsan kommer forbi forklædt som hillbilly og proklamerer, at juleøllet er sat over og lystigt bobler. og når man må sms'e C og erindre ham om, at det er på høje tid at sætte julelikøren igang.
så ved man, at også november vil være ovre.

jeg sidder på hotel og styrer hele verden. så bare rolig. det bliver jul i år.

14 november 2009

halvvejs mod de hundredeogto

om jeg havde en dejlig fødselsdag?
om jeg havde en dejlig fødselsdag!
det vigtigste var jo gaverne.

morgenmad på sengen og den smukkeste, lækreste, mest velsiddende sorte lammeskindskjole. aldrig har jeg været så elegant på højkant.


ok. det alleraller bedste er, at det er en str 38.
der er sgu noget ved at være gift med Claus.

Rita Hayworthkrøller, stjerneøjenbryn og roser af Hanne med de magiske hænder og den fortryllende hjerne. (du må gerne låne hende).


og hvide roser fra en tank i Afrika og frække chokolader, du! der kom sammen med et perfekt timet spontanbesøg af min Bolette, der kender mig bedst.
og har gjort det længst.


så er der noget ved at springe fødselsdagen over og holde fri istedet.

11 november 2009

when I get older

Rikke - tolv år af Regitze Willemoës.

den dag min far fyldte 46, havde han en sang på hjernen, så han satte pladen på grammofonen og bød min mor op til mental dans.
og de nynnede løs. lige indtil omkvædet, som var det, de kunne skråle med på

will you still need me, will you still feed me
when I'm


øh. 64.

min far var ellers ikke talblind.

om et par dage fylder jeg 51.
sidste gang jeg kunne kombinere de tal, var jeg jo 15.
det er mange liv siden.

jeg vågnede den 13. november 1973 og var femten.
femten.
sex, knallerter, ungdomsklub og -fængsel forude.

jeg var ulykkelig over, at jeg ikke vidste, hvordan det var at gå i seng med en dreng.
jeg var ulykkelig over, at jeg ikke vidste, hvordan man kørte på knallert med gear.
og jeg var ulykkelig over, at jeg var så usynlig, usikker og ulykkelig.

og så fik jeg knald i låget.
fra at være Tove Ditlevsens Annelise - tretten år forsøgte jeg i de følgende år at udleve Charlotte Strandgaards Ang. Lone og Tine Schmedes' Stine og drengene på rekordtid.
Christiane F. havde heldigvis ikke skrevet Wir Kinder vom Bahnhof Zoo endnu.

jeg forstod ikke voksne. og voksne forstod ikke mig.
når vi måtte tale sammen, foregik det gennem en tyk, matteret glasvæg.

jeg forstod heller ikke mig selv.
jeg forstod ingenting.

nu er jeg snart 51 og og når jeg en sjælden gang ikke forstår mig selv, forstår jeg hvorfor.
jeg forstår noget.
og nogen.
og nogen forstår mig.

der er ikke noget at være bange for.
det er ok at blive 51.

10 november 2009

CityRiders - så kører det, København!


vi bringer en reklame:

Nu kan du endelig bruge CityRiders i København. Du skal ringe på 29 888 900 og booke - så kommer der en chauffør og henter dig, og kører dig hjem i din egen bil. Vi har åbent torsdag, fredag og lørdag fra 20-01.

CityRiders koster 35 kroner per kilometer + 100 kroner i opstart (det er ca. det dobbelte af en taxi). Til gengæld slipper du for:

- At køre bil med en promille, der måske er lige i overkanten
- At have bilen stående natten over på et skummelt sted
- At sidde og spytte i et glas vin mens verden passerer forbi
- At diskutere hvem der kører hjem
- Bøvlet med at skulle ind og hente bilen næste dag
- En hel masse taxikørsel
- P-afgifter

CityRiders bruger dygtige og erfarne chauffører med Færdselsstyrelsens blå stempel.

Læs mere her.

09 november 2009

mænd, ing.

C er en mand med hænderne skruet rigtigt på. tommelfingrene vender mod hinanden.
han kan bygge, brygge, bage og hugge brænde. og lave mad og programmere.
han kan alt.

C står ude i sit herreværelse og bygger os en vandkøler til den stationære pc, som skal monteres udenpå huset. køleren altså.

men. mænd, ing. forlede fyldte han benzin på zippo'en. sådan en har rigtige leathermen. og benzinen rendte ud over hånden på ham. ork, tænkte Claus. det brænder af i en ruf.
og så brændte han hånden af.
dagen efter fik jeg en sms på arbejdet.

gider du hente mig på skadestuen når du kører hjem? jeg har skåret mig lidt i fingeren.

så havde han sørme skåret fingeren halvt af.
hångværkere, ing.
det kostede ham en middag på den lokale italiener. jeg kan ikke tåle, når der går hul på mine folk.

så nu går han rundt med bandage og bygger på vandkøler. og jeg har ordineret ham helende salve.
den virker.
man kan næsten se den lægende proces med det blotte øje. jeg skulle have skruet hans hænder fast under et kamera og taget et billede i timen.

men så havde jeg selv skullet lave mad.

07 november 2009

fra jord til mor


det gode ved at have en have er, at man kan trække ting op af den. og putte ting ned.
mens man får masser af dejlig undtagelsesvis luft.
og venner.


især hvis man kyler lidt om sig med de regnorme, der dukker op.


nu laver C osso buco med de sidste køkkenhaverodfrugter.
mens jeg sidder i romantisk brændeovnsskær og drømmer om forårsbugnende stjernenarcisser, snepryd, scilla og gigantkrokusser.

dagsordenfrie lørdage er en glimrende opfindelse.
for helt ærligt. jeg er ellers hængt op og slidt ned til rallestadiet.
ligesom så mange af os andre.

03 november 2009

kære mirakel

vi har en lille høne, der er syg.
ikke nok med det.
det er Sarah.
den lille letgenkendelige dværgfaverollesmamselle med den sorte halskæde. den eneste navngivne, af de damer.
hun vejer efterhånden kun et par gram. hun er en forvokset fjerbold, der nu sidder i kyllingekassen, i fred for de andre, under varmelampen, med frisk vand og korn indenfor næbvidde.

alle andre havde hugget hovedet af hende for flere dage siden. det gør C også imorgen.
men man håber jo på mirakler.

hun har spist og fjollet forsigtigt rundt med de andre indtil i dag. når hun vel og mærke er blevet båret ud i gården til dem.
men nu ebber det vist ud.

sådan en lille skide høne.

4. november:
nå. miraklet var, at Sarah i nat fløj op til Vorherre og bad om godt vejr.
nu ligger hun lit de parade.


begravelsen er i eftermiddag.

28 oktober 2009

big daddy


igår var det vores fars fødselsdag.
Brorsan, Yndlingsis og jeg var med.
nu er det snart fem år siden, han døde.
kun fem år.
det føles som en evighed.

men han er her stadigvæk.

22 oktober 2009

... styrkr min

i et chartret fly på vej hjem fra dagens arbejde i Europa sammen med et antal kolleger.
til min store skuffelse kommer vi aldrig over skydækket og ser solen gå ned. det er ellers så pænt.

min sidekollega og jeg hygger os med et slag mobilgolf. turbulens er der nok af.
vores kinder begynder at ryste. ligesom i rumrejsen 2001. kollega ender med at kommentere.
jeg siger. ork. sådan gør små fly hele tiden.

da vores tænder begynder at klapre i takt med flyets rystelser, skruer jeg op for valiumsnakken, og til trods for at kollega er lige så rejseerfaren, bliver mine ord accepteret og modtaget.

endeligt forklarer piloten noget om spontant tilisede vinger og propeller og hvad han har tænkt sig at forsøge.
herefter får kollega min mikrofon og fortæller sin livshistorie, mens jeg gir den gas med terapeutiske anerkendelseslyde.

bagefter takker jeg kollega for, at det var ham der peb først denne gang.
man tager de roller, man får tilbudt, ikke.

19 oktober 2009

tilbagesigt


hurra. det er ikke ilde det hele.

det gik lige op for mig.
næste weekend får vi timen og havemøblerne tilbage.

googlehits:
normaltid: 97.100
vintertid: 284.000

jeg er i mindretal og stærk tilbagegang.

men der er altså ikke noget, der hedder vintertid.

det er helt normalt, at solen går ned ved 16.30tiden i oktober.

16 oktober 2009

det er i orden

- at ting altid sker, lige når jeg har tænkt dem.
jeg har vænnet mig til det.

bare jeg vidste om det var af årsag eller af virkning.

første gang jeg husker det skete, var jeg en lille, tynd, espeløvskamelæonpjevs på 12. alene i en meget stor verden med ansvar for en toårig vallak til kåring på Næstved Garderhusarkaserne.

med en nyindkøbt iskage i hånden så jeg pludseligt mig selv ligge på jorden. til brølende grin. og to sekunder efter faldt jeg over en bardun.

sådan har det været lige siden.

kender du det?

14 oktober 2009

det kolde guld

det barske er, at det er mørkt om morgenen nu.
det fantastiske er, at det bliver lyst.


det barske er, at nogle af dværgfaverollehønerne fælder nu.


især en. hun spurter rundt for at holde varmen.


den lille stakkel.


ellers går det godt.
jeg elsker morgen.

11 oktober 2009

årets par

jeg er så gammeldags, at jeg kun kunne være ét sted ad gangen den 09.09.09.
så mens jeg sad og gloede omme i Thailand, blev to af de gode venner sammensmedet for livet. i Danmark.


jeg gad godt at ha aet de annedun på dagen.

06 oktober 2009

katte er ikke veganere

- det er ligesom ikke deres natur.
og vores katte lever i dén grad i pagt med naturen.
museligene har jeg for længst vænnet mig til. der er mus nok i et engområde som vores.

men fuglene.
fuglene.
de fugle, der søger en del af deres føde på jorden. de lever livet farligt hos os.

i løbet af den seneste uge har Misse afleveret to smukke punkterede gærdesmutter. de er så smukke. for fanden, Misse. hvorfor ikke et par gråspurve istedet?

og i dag stod C op lidt før mig og kom tilbage med tårer i stemmen og denne her lille, svagtlevende pusling i hånden.


hvad var det for en? kan du hjælpe?
Lademann foreslår, at det er en dobbeltbekassin.
den var i hvert fald smuk.
men med et stort hul i bugen efter at Misse havde leget med den i havestuen.

så Claus' dag startede med at give den nådesslaget.
og min startede med at vaske blodbadet af vinduet.

suk.
natur.
og nu ligger den smukke i fryseren (ikke Misse. fuglen).
C mener bestemt, at den burde omkring en konservator.

jeg tænker bare. jamen man spiser da bekkasiner?
der må gå nogle stykker til pr næse.

mors nat

klokken er tre millioner i lort og jeg har ferie (bortset fra imorgen) så jeg har brugt de seneste dage på at arbejde fra øjne-op til øjne-i omme i min netbutik.
de sidste seks timer har jeg siddet fastfrosset foran laptoppen. kontaktlinserne ligger på henholdsvis s- og l-tasten.
da jeg frigør mig for at hente de sidste prints omme i værkstedet, falder jeg for en gave ude i havestuen.


tak, Misse.
og så med sløjfe på.

05 oktober 2009

der kom en gave


værsgo. kom indenfor.

Liselotte har drejet mig en knap, den strik!
du må gerne tage den med dig, hvis du vil.

01 oktober 2009

kogt bil

der er så dejligt ude ved Sophienholm.

også når man sidder dødtræt i bilen en halv time i bælgravende oktobermørke og fintænker. og lytter til en ugle.
den oplevelse var røget ned i bunken af de gode, hvis det ikke var fordi motortemperaturen stadig var oppe på 110 grader efter pausen.

så er der langt hjem fra Sophienholm.

eventually...

de sidste tre måneder har C og jeg levet af take-away, irmas pizzaer, brugsens boller i karry, whiskas på pose, cigaretter og hvidvin.
i en boble.
sådan er det at være svanger med en deadline.

men det er vist lykkedes. for første gang i et par generationer er vi i vores familie gået ud og er blevet merkantile i det.

jeg skal en af de nærmeste dage ha digitaltrykt et par visitkort med Direktør på. og jeg har lovet C, at hvis han ikke futter det hele for meget op, bliver han Administrerende IT-Direktør.

jeg har også købt gaver. ti.


katten følger ikke med. men du kender katte. hun insisterede på at vise dig sin bamse.
den hedder Mus. den har /many lavet.

25 september 2009

huskekage på en køkkenvådsrullet fredag

det her har ikke noget at gøre med noget present hér.

og vel vidende at jeg ikke har nogle forbilleder, har jeg stadigvæk kvinder, jeg ranker mig ved og en af dem er Patti.
hun var gift med Fred til han døde. hjertet, du ved.

pludseligt her til aften fyldte denne her mit hovede og det gør den stadigvæk:



hvis du trykker på knappen foreslår C, at du går ud med skraldeposen imens eller noget. jeg synes, du bare skal kigge ud i luften.

24 september 2009

mehr licht!

min svigerinde, Stand-up Kemikeren, har mange pragtfulde facetter og talenter. en af dem er denne her:
hun ringer en lørdag og spørger, om vi her hjemme, for så kigger de lige forbi. det er der heldigvis også andre der kan, så talentet går videre:
da jeg vibratomeddeler, at jeg skal sove til middag, for livet er så stort og jeg er er så lille, siger hun - jamen fint. så ses vi om halvanden time (for længere skal du alligevel ikke sove, for så kan du ikke sove i nat).
og det var så DEJLIGT og så GODT, at hun ikke lod sig kyse. langtidsholdbar glæde.


og hun havde en pralebuket med af de smukkeste georginer af egen høst. en af dem er en særlig yndling hos mig. den startede i vasen med den der spæde jeg-ved-ikke-rigtigt-hvad-jeg-vil mellem gul, orange og pink. efterhånden som den er modnet, har dens lyserødlilla indre besluttet sig for at blive orange.

med det ene øje på fyraftensregnbuen og det andet på georginen kom jeg i tanke om min gamle fascination af gamle Goethe og hans farvelære.
ikke at jeg har læst de 1000 sider. jeg har heller ikke læst Faust. men engang lånte jeg en vidunderlig bog og video på biblioteket, der hedder 'Lyset, mørket og farverne' om hans farvelære. den formerligt ændrede mit syn.
Henrik Boëtius, Marie Louise Lauridsen, Marie Louise Lefèvre og Johan Wolfgang von Goethe har fået mig til at forstå, at det er lige midt i mellem det hele, at det sker.
i skyggen, f.eks.
og når du ser på regnbuens blide overgang mellem rød, gul, orange, grøn, blå og purpur, er det i spændingsfelterne imellem farverne, det bliver rigtigt spændende.

det er grædefærdigt smukt.
også på en georgine.

18 september 2009

I'm me. don't like? I don't care.

den skarptantede Dana og den smukke Bolette fra det smukke sy'fynske har inviteret mig til den leg, der går ud på at fortælle ti ting om mig selv.
hvis jeg nu er høflig, finder jeg ti ting, du ikke allesammen ved i forvejen. og det er svært. for hele denne her blog har jo i årevis handlet om ting i mig selv.
men. jeg prøver. for fællesskabets skyld.

ting 1: jeg er ikke Dina.
ting 2: jeg ved, jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste.
ting 3: og jeg mener, hva' du si'r.
ting 4: jeg spiser én portion. af alt.
ting 5: jeg behøver ikke så meget.
ting 6: min livret er dopamin.
ting 7: jeg lever også indeni.
ting 8: mines kærlighed er min styrke.
ting 9: jeg er ikke så begavet. men jeg har øvet mig.
ting 10: den, jeg var, er jeg ikke længere. men den jeg er, har jeg altid været.

er der tre andre, der vil være med?
Visitsen? Suzy Q? Anna?

stille sanserus


himlen er så smuk i aften, at man skulle tro, man boede på en anden planet.
og jeg ved godt, at jeg nok har fortalt det her før, men det er et privilegie i min alder:

da Louis var en seks år, stod han helt stille i karnappen på Islands Brygge og kiggede ud på et tilsvarende orgie. så vendte han sig om mod mig, der sad der i den blå stue, og sagde
mor. guds vandfarver er nu de pæneste.

16 september 2009

at skille i sidningen


forleden sagde min 15 år yngre kollega, at jeg mindede hende om Tine Bryld. eller Trine Byld, som vores far kaldte hende. han tilgav hende aldrig, at hun splittede generationerne.

min første indskyldelse var - arrrj! jeg har sgu da ikke sideskilning.
men da jeg tænkte lidt efter, blev jeg næsten helt stolt.

i mit liv er der ingen forbilleder. ingenting at komme efter hvis du ringer for et telefoninterview om hvem, jeg hellere ville være, hvis jeg ikke var mig. eller hvem, der er mit daglige driv i kraft af sin forbilledlighed.

men hvis det endeligt skulle være, synes jeg ikke Tine B er den værste.

11 september 2009

hej på thai

jeg har mødt så mange nye ansigter i den forløbne uge.






nu er det tid til at lægge håndfladerne mod hinanden, stritte med albuerne, bukke og sige sawasdee.
det betyder ganske vist goddag.
men det er det eneste, jeg kan sige på thai.

05 september 2009

sig komuh til din Samui

ok. der er palmer her.
og her på nordkysten er de heldigvis ikke skide skæve.

jeg var ellers lige ved at tænke mit, da jeg i går for første gang i mit liv tog turen fra Kastrup til Bangkok.
den anden vej er det gået meget harmløst. men ok. det har også været transitter midt om natten.

flyturen fra Danmark til Thailand mindede gevaldigt om min fordom om Københavns-vestegns-bodegaer-dødsruten.
midaldrende Bjarne Lillerherrer på min egen alder, der var sanseløse af druk inden take-off. middelaldrende, voldsomt overvægtige psykopatgollum'er med små smækre, åbenbart alternativtløse, thaifruer, som de kunne sidde og råbe lede sæk til.
jeg kan bedst lide at bede folk holde kæft eller skride, når jeg selv kan vælge at gå.
og en bredrøvet, bøvset og uafbalanceret mandefest, der udfoldede sig på mine fødder, mellem mine ben og en enkelt gang på mit skød, hele natten (vi er nogle, der adapterer til ankomsttidspunktet når vi sætter af. og jeg er ikke blasert nok til at nævne, at vi er nogle, der har monkeyclass som firmapolitik).
bare fordi det for første gang nogensinde var lykkedes mig at få et sæde med tre meter benplads. du ved, den midt i flyet ved toiletterne.
jeg har aldrig oplevet noget lignende.

måske var det fordi det var fredag.
man glemmer helt repræsentanterne for dem, jeg kender hjemmefra. de familier, der har sagt: så er det NU, og har taget tre måneders orlov med ungerne på en strand et sted i Thailand. og alle de andre.
tyve mennesker kan fylde gevaldigt. også i en boing-et-eller-andet.

øen Samui trak heldigvis kun i to Bjarne Lille, som faldt i søvn i tivolivognen, der fragtede os de tyve meter fra flyet til ankomsten.

nu er jeg hér.
og ja. selvom min udsigt derhjemme i går morges påviste, at den er verdens bedste, kan den ikke levere palmer.


det er der jo her.


Koh Samui er tilsyneladende (stadigvæk) (også) et retreat for dem, der har tid til at genfinde sig selv.

så det passer mig fint.

jeg skal undervise tre formiddage i løbet af den kommende uge. men da jeg har en del skrivearbejde, besluttede jeg, at det kunne jeg lige så godt gøre her som derhjemme.

HEUREKA! du skal bare messe titusinde gange: jeg vil gerne leve lidt som hende der fru Potter og de andre skribenter, der kan arbejde hvor som helst.
og BINGO!

dette er mit kontor den næste uge.


til gengæld har jeg til aften fået en times guddommelig damekropsmassage, der sendte mig durk i himmelen, på et fantastisk. eventyrligt. palads placeret midt i noget vand med fakler, åkander og fisk.
efterfulgt at en fire-retters sanseorgisk thai-menu med en fransk rosé i jungleskær og ditto lyd.

for 350 danske bobs alt i alt.
på tilbud.

og imorgen kan jeg starte dagen med en gang superviseret yoga her.


hvis jeg orker.

kig forbi.
jeg gir en kop kaffe.

det eneste der mangler, er Claus.

03 september 2009

udsigten udskiftes

i morgen skal jeg bruge 14 timer på at komme på arbejde.


på et sted hvor de åbenbart ikke engang kan lave lige træer.

02 september 2009

solsind kan man altid finde..

så dagens lyse sider blev dels tilbragt i glasterningen og resten under Ballerup stations effektive overdækning, hvor vi som løver i bur ventede på, at de fik slukket en brand på Østerport.
jeg var en forkælet kone, før bilen blev til en tørretumbler.

men så var det, jeg kom til at tænke på solen derude et sted.

har du en holdning?

31 august 2009

lærenemlighed


hér lærer vi, så længe vi lever.

Kaj har lært at komme, når man kalder. hvor mange høner kender du, der gør det?
den lille røde høne har lært at åbne låger.
og nu har bilen lært at sige som en tørretumbler.

jeg er mere tryg ved cyklens raslen. den kan jeg lære at leve med.
men jeg er lidt utilfreds med, at det regner.
jeg er sproglig.

30 august 2009

Tijuana Brasseriet


når man bliver søsyg af at scrolle ved man, at det nok var en god fest igår.

jeg knirkede ellers lidt i det stille, da C glædestrålende kom hjem for et par uger siden og fortalte, at han havde inviteret 13-20 mennesker til fest. med overnatning.

vi kan være seks omkring spisebordet. og sofaen er en halvandenmanders.

men gæsterne slog telte op på engen og naboen har et partytelt, der lige kunne klemmes ind mellem dammen og det belgiske køkkenhavehegn.
og chili con carne, tequila og texanske trompeter varmer og det regnede ikke.
og ingen klagede.

og i morges var temaet britisk morgenbord med hele griseriet.

så nu vil jeg gå ud og røre en helende salve.

23 august 2009

fo ajle de små blomster, der dow æ te' i år

Claus' far var nr seks, cirka, i en søskendeflok på 13 brutto, hvoraf de 11 levede til de blev voksne og mangfoldiggjorde sig.
det fejrer afkommet med muntre fætter-kusine-fester og jeg havde fået lov til at være medarrangør i år, så vi er lige kommet hjem fra vestfyn efter et brag af et babylonsk party, hvor løgnehistorierne fløj på allehånde dialekter.
fantastisk.

Claus og jeg har en tradition når vi er på Fyn på motorcyklen, der byder os at bruge så lang tid på at komme tilbage til Harrestrup som overhovedet muligt. i dag tog det ungefär seks timer med dinglende fødder og kameraet ved hoften.


i Falsled var vi desværre ikke sultne.


i Faaborg snød vi lidt og indløste en returbillet med veteranjernbanen til Korinth.




vi valgte at stige ombord i en vogn vi kan huske fra dengang vi havde fletninger og sår på knæene.



vi var skam ikke de eneste passagerer.


og toget fløjtede og jernbaneoverskæringerne bimlede for fulde dopplereffekt gennem det sydfynske landskab med snurrende vindmøllevinger med sejl, sirlige haver, smukke stubmarker og bøgeskove med fynske nisser.



jeg tror, vi tager aftægten i en stråtækket på Fyn.


den tid skal nok komme.


hvis bare vi husker at følge foreskrifterne her i livet.