25 december 2010

velbehagelighedsdyd



[...] "Der er en norm om, at man skal kunne lave mad. Men det er et levn fra bondesamfundet. Vi laver jo heller ikke længere tøj og møbler selv, så hvorfor skal man absolut lave mad selv," spørger han [...]

men den artikel har C ikke læst.

så idag kørte vi den ind med rullepølse i /manys aggregat.







nu står den og presser i paradehuset.


imens vi 1.dagsjuler i vilden sky.


det er fantastisk med en årlig dag, hvor man ikke MÅ lave noget særligt.
eller. hvis man LAVER noget, skal det i hvert fald være LYSTbetonet.
og gå LANGsomt.

24 december 2010

glædelig, fredelig og hyggelig jul

til dig
fra os


og os


og oss' os

17 december 2010

jeg. en feteret kvinde.


så kom min mand endeligt hjem efter to ugers live-in-kursus.
så så man lige Kalles potesåler.

arj. det er løgn. i virkeligheden står de bare og nyder udsigten sammen.
fryd og gammen.

08 december 2010

så er det jul på emhætten


alt er trygt.

06 december 2010

værdsættelse.

en af mine katte kan sove med hovedet nedad, min chef kan gå på stylter og jeg kan fortælle nogle udmærkede løgnehistorier. så alt i alt føler jeg mig som et lille hjul i en velsmurt cirkus.

men Claus er mit livs direktør. det er ham, der får alting til at ske.

i går tog han på to ugers ske-kursus for retøvede. han havde fået øje på en ubesidlet certificering.
så nu sker her ingenting.

til aften kom jeg hjem til et mørkt hus.
aftenens højdepunkt var at tænde lyset.

flash-back med dobbelt skrue: i mange, mange år var det mig der beherskede hjemmets lys og mørke - Louis var kun en bette knajt og vi var bare os to.

i dag er jeg så næsegrus begejstret for min smukke hverdag, når ellers direktøren er hjemme.
tænk at være så priviligeret at kunne gå ud i verden og fortælle en løgnehistorie, og så komme hjem til et oplyst hus.

29 november 2010

det var da helt, helt hvildt


- som jeg trænger til juleferie.

12 november 2010

B52

om et par timer flyver champagnepropperne, mens jeg sover.
52 er også en slags årverlevelse.

hvis jeg vil, kan jeg ryste en pose:

jeg har altid involveret mig meget lidt.
jeg har altid brugt mange ord.

jeg har altid involveret mig lidt.
jeg har altid brug meget få ord.

30 oktober 2010

krittevittevitbombom



de der bittesmå killinger, ing. de holdt ikke længe.
men de er nu også hyggelige i stadig øgende format.

24 oktober 2010

kompostérbar motivation


ind i en taxi i Harrestrup den 1. oktober og ud af en taxi i Harrestrup den 22. oktober.
eller.
ind i en taxi i Melbourne og ud af en taxi i Harrestrup 30 timer senere.

de tredive timer skulle bare overståes.
de 22 dage tager jeg med mig resten af vejen.

missionen var at rejse rundt i en trekant: Sydney/Perth/Brisbane/Sydney/Melbourne
og motivere folk efter arbejdstid.
og det lykkedes.
det lykkedes så godt, at jeg selv blev helt motiveret.


hvis jeg kunne male, ville jeg male en cirkel: motivation/nærvær/forandring/motivation.

mellem Brisbane og Sydney var det weekend. mellem Brisbane og Sydney ligger Ballina og der bor to af Australiens tre mest vidunderlige kvinder.

så jeg tog toget.


og blev så forkælet.


og så motiveret.



og så endegyldigt forelsket i Australien at Claus virker helt overbevist.


jeg har lært nye, vigtige begreber.
Martini Breakfast


og Long Late Lunch er to.

nå ja. og der var dansende delfiner til morgenkaffen og hvaler med små kalve til drinkstid.


det gælder ikke om at eje en balkonsal med udsigt til Stillehavet.


det gælder om at kende nogen, der gør.


det er dejligt at komme hjem.
i dag skal vi forkæle Louis med Long Late Lunch.
og en hat.

10 oktober 2010

søndagsudflugt

det er ret effektivt at arbejde fuldtids i Sydney med forpligtende arbejdsrelationer i Danmark. når kl er 17 herovre, er den ni om morgenen i Danmark.
vupti. af med bushhatten og på med klaphatten.
og så vil jeg sige, at man trænger til lidt weekend, når ugen er omme.

og man skal opleve noget.
derfor tog jeg toget.
mens man venter, er der lidt at kigge på.


men man skal ikke vente så længe.


jeg stod af i Newtown, for der var jeg forleden aften med to frække damer, og Newtown trængte til at blive set efter i sømmene i dagslys.

skulle jeg ikke lade søndagen, bydelen og indbyggerne tale for sig selv?
jo tak.
du kan jo selv klikke og forstørre, hvis du vil have detaljer.















nu kører x-factor på fjerneren og de græder allesammen, mens jeg venter på at få plads til en sandwich.
det enkle liv har også sin charme.

mens du sov

05 oktober 2010

nøøøj. det blev... humlebier.


så sidder man i Sydney. med udfordringer til op over den vigende hårgrænse og med et skarpt øje på me, I og myself.
og så tikker den ind fra mit livs høje C:

tillykke! hun er nedkommet under stort drama!


man kan da fanme heller ikke vende ryggen til et øjeblik.
frugten er simpelthen sket fyldest af kærlighedshistorien mellem Harrestrups mindste dværgsilkehane og Harrestrups største silkehøne.


vi lader lige skålen for Napoleon stå et øjeblik!

03 oktober 2010

mor mor - vi blev slet ikke søsyge

har du lyst til en søndagstur på en mandag?
så tag min hånd.
først går vi ned til Circular Quay. efter at have overvejet en treenhalvtimes hvalbådstur med hvalgaranti til en lille plovmand, køber vi i stedet en færgebillet til Parramatta, smugfotograferer en aboriginal, der gør klar til optræden og går rundt langs kajen og hen til operaen.


vi kan godt forstå verdensberømmelsen. der sker et eller andet med os allesammen, når vi går rundt her. den er så fuldendt (jamen, det er den altså, Utzon) at man går rundt med en klump i halsen. af glæde. eller spirituel opstemthed. eller ydmyghed.


vi ved det ikke rigtigt, men uanfægtet er man i hvertfald ikke.



de bruger også danske stole, bemærker vi.


så er det ved at være tid til færgeafgang.

vi turister vrimler. men indbyggerne bruger selv færgerne til at komme rundt og det giver lidt lokalkolorit at sidde ved siden af en morlille med indkøbsposer.


vi har valgt turen til Parramatta fordi det er den længste (små tyve km på en time) og fordi Parramatta ligger vestpå, så vi kommer til at sejle under den smukke bro, som er så svær at fotografere.


Sydneybugten er pragtfuld inde fra land. men den er også i orden at tøffe rundt i.
folk gør sig umage med at bo pittoresk herude. det kan vi godt li.




nu snævrer det ind. vi forlader bugten og går op ad Parramatta River.


her er mangrovestemning med eksotisk fuglelyd for fulde gardiner. er det latterfugle? man kan fornemme aboriginals i kanoer. og saltvandskrokodiller.
her og der er der små spor efter den hvide mand.


endestation Parramatta. navnet betyder: det sted, hvor ålen hviler sig.


i Parramatta hviler alle sig. her er helt stille. som i en forladt western. det kan vi godt li.


i Paramatta skal man bare kigge ned, for at finde svaret.


i Paramatta har Frelsens Hær det største divisionskontor, vi nogensinde har set. og de har nok også en lille indflydelse på de beslutninger, der tages i byen.


tror vi, der skal være fest i Parramatta, den 12. april 2014? det tror vi nok, der skal.

så bliver vi sultne.




og så tager vi hjem igen.




det var sørme en dejlig dag, hva?