30 marts 2010

så er der silke!

Farmer stillede et godt spørgsmål.

Og så er det, at jeg bliver nødt til at spørge:
"Er silkehøns en anelse for meget silke og lidt for lidt høns?"

Nå, så gik der bonde i det igen.

Som kæledyr ok; men er silkehøns ikke en anelse ubehjælpsomme?


én silkehøne gør ingen ekspert.
Claus og jeg kender kun Kaj.
Kaj har været Kaj siden vi fik hende, da hun var ca to uger gammel.
som bonus var hun med hjernebrokskalot. og vi lærte, at vi derfor åbenbart med rimelighed kunne antage, at hun ville blive til en høne.


hjernebrok er ellers ikke noget andre hønseracer kaster om sig, så vidt vi ved.
så. det siger måske allerede lidt om silkehøns.

silkehøns er en ældgammel race fra Asien (Kina, Japan eller Indien) som blev indført i Europa for et par hundrede år siden. så de er altså ikke nuttethedsfremavlet forleden.
Marco Polo (1200tallet) fortalte efter sin rejse rundt i Asien om nogle mærkværdige små høns, der havde blå hoveder og kattehår i stedet for almindelige fjer.

nu har vi jo kun haft Kaj. som altid har gået sine egne veje. uden det store flokinstinkt - ihvertfald ikke med artsufæller.
hun har en gevaldig personlighed, set gennem menneskebriller. lige så ligeglad, som hun tilsyneladende er med de andre høns, lige så begejstret er hun for at sludre med os. når det stikker hende.

men ubehjælpsom?
jo.
hun kan ikke flyve. og hun maver sig ikke under hegnene og ind til blomster og grøntsager, som de andre høns.
det kan godt have sine fordele. for os.
men vi er i tvivl om, hvorvidt hun er så meget dummere. hun er bare anderledes.

og hun lægger hyppige og langt smukkere æg end dværgfaverollerne.
det tæller også.

hun skulle smage fremragende. hvis man kan abstrahere fra, at hendes skind er mørkeblåt og kødet lyseblåt.

nu syntes vi, det var på tide, hun fik nogle venner.
så i dag har vi været på Stevns og hente fire tøser på seks uger og fem m/k på bare to-tre.


dem slipper du ikke for at blive præsenteret for om snart.


Kaj ser fjernsyn.

29 marts 2010

påskedukkerten


der lød nok et lille *plop*. Rasmus gik ihvertfald i chok, så det kunne høres over hele Harrestrup.
så gik C ud og fiskede Kaj op af dammen.
nu sidder hun til tørre.





og klukker af hygge.

03 marts 2010

ham knajten

man må ikke stjæle, så det her har jeg bare lånt ovre fra sønnikes fotoalbum i facebook for at vise Brorsan, at hans nevø har det godt og ikke vokser nedad omme i Nepal.
foto: Louise.

ja. sønnike har det godt. han færdes i en virkelighed, som kun de færreste kan forestille sig. han er hver eneste dag helt tæt på små børn med skæbner, som ikke er til at rumme.

min søn er et af de mest empatiske mennesker, jeg har mødt i mit liv.
jeg kan høre på ham hvor hård hverdagen er. men jeg kan også høre, at han er istand til at tage vare på sig selv og sætte sunde, mentale grænser og bevare glæden og appetitten på livet.
livet som sådan.
han kan holde til det.

hans opgave i dette liv er at være med til at gøre verden til et lidt bedre sted at være.

jeg er fame så stolt af ham.