25 december 2010

velbehagelighedsdyd



[...] "Der er en norm om, at man skal kunne lave mad. Men det er et levn fra bondesamfundet. Vi laver jo heller ikke længere tøj og møbler selv, så hvorfor skal man absolut lave mad selv," spørger han [...]

men den artikel har C ikke læst.

så idag kørte vi den ind med rullepølse i /manys aggregat.







nu står den og presser i paradehuset.


imens vi 1.dagsjuler i vilden sky.


det er fantastisk med en årlig dag, hvor man ikke MÅ lave noget særligt.
eller. hvis man LAVER noget, skal det i hvert fald være LYSTbetonet.
og gå LANGsomt.

24 december 2010

glædelig, fredelig og hyggelig jul

til dig
fra os


og os


og oss' os

17 december 2010

jeg. en feteret kvinde.


så kom min mand endeligt hjem efter to ugers live-in-kursus.
så så man lige Kalles potesåler.

arj. det er løgn. i virkeligheden står de bare og nyder udsigten sammen.
fryd og gammen.

08 december 2010

så er det jul på emhætten


alt er trygt.

06 december 2010

værdsættelse.

en af mine katte kan sove med hovedet nedad, min chef kan gå på stylter og jeg kan fortælle nogle udmærkede løgnehistorier. så alt i alt føler jeg mig som et lille hjul i en velsmurt cirkus.

men Claus er mit livs direktør. det er ham, der får alting til at ske.

i går tog han på to ugers ske-kursus for retøvede. han havde fået øje på en ubesidlet certificering.
så nu sker her ingenting.

til aften kom jeg hjem til et mørkt hus.
aftenens højdepunkt var at tænde lyset.

flash-back med dobbelt skrue: i mange, mange år var det mig der beherskede hjemmets lys og mørke - Louis var kun en bette knajt og vi var bare os to.

i dag er jeg så næsegrus begejstret for min smukke hverdag, når ellers direktøren er hjemme.
tænk at være så priviligeret at kunne gå ud i verden og fortælle en løgnehistorie, og så komme hjem til et oplyst hus.