lytter til radio. og Leif Vivelsted gir Jørgen de Mylius baghjul.
James Last flyder og styrer. og Claus ligner et øjeblik Paulovs hund og proklamerer, at han kan lugte Haarby Bio.
Haarby Bio genlød altid af James L. under sædeindtagning.
altid.
C kan alle potpourrierne.
i Haarby Bio kostede en søndagseftermiddagsbillet til cowboyrækkerne enkroneogfemoghalvfjerds. hvilket gav en femogtyveøre til en af de runde vanilleispinde.
Haarby Bios cowboyrækker var i pluralis, for der var to. og det var træsæder med ryglæn, hvor man fik sand øjnene hvis palominohestene bremsede hurtigt op.
Virum bio havde også cowboyrække, hvor vi sad og virrede som til en tenniskamp. det var en plydses. og det kostede fire kroner på en søndag eftermiddag. så var der ikke noget tilovers til snold.
sådan var der forskel på by og land i midttredserne.
31 august 2006
30 august 2006
apropos
jeg blev ringet op af Sophie fra UNICEF, som lige ville høre hvordan det gik.
om jeg var tilfreds. og ja, for søren. jeg får information. jeg får breve med eksotiske frimærker på lavet på håndlavet papir. jeg er meget tilfreds, og så måtte jeg ringe af, for tiden var kort. inden vi tog afsked, spurgte Sophie, om hun måtte ringe igen og fortælle mig om UNICEFs målsætning. det måtte hun.
Så jeg blev ringet op af Sophie fra UNICEF, som ikke lige kunne huske, hvor vi var kommet til, men jeg havde løsenet. målsætning.
og så fortalte Sophie med fnis og klem. hendes stemme minder mig om skønne svigerdøtre gennem tiden, så jeg knuselskede hende allerede fra første hej.
UNICEFs målsætning blev gennemgået med opfordringen til at være en livline for 160 kr om måneden.
jeg takkede nej (jeg tænker lige over det') og fortalte Sophie om min lommepengebidragshistorik, der er endt med at hedde
Læger uden grænser
Amnesty International
Naturfredningsforeningen (sorry, Farmer)
Red Barnet
Louis
Alzheimerforeningen
et børnehjem i Kenya
og UNICEF.
foruden selvfølgeligt
Kræftens bekæmpelse
Røde kors
da jeg lagde røret på mobilen var det med den klare erkendelse fra en skuffet Sophie, at jeg fremover direkte er årsag til, at fire HIVinficerede afrikanske børn ikke klarer den. hver måned.
28 august 2006
det er altså ikke mig
.. der er skyld i, hvis islændingene bliver fede.
hvis jeg entrer Illum('s?) får jeg akutinfluenza. jeg kan slet ikke kunsten at dvæle, nyde og handle i den slags voluminøse omgivelser. selv Harrods må jeg efterlade uforløst. jeg undskylder inden jeg som en anden narrefisse bukker og forsvinder. uden pose.
tøj skal vi ha på på vores breddegrader så det får vi. på den ene eller anden måde.
men smykker er straks en anden sag.
i mange år interesserede jeg mig ikke for udbudet. jeg havde arvet skæve, gamle diamanter i pendanter; æg- og pæreformer med onyx og bjergkrystal i fed guld og fintede detailler, som havde fulgt familiens kvinder i to århundreder - lige indtil nogle forpestede narkomaner lagde vejen forbi Islands Brygge.
en del af mig selv blev bortført og smeltet om eller det der er værre. svin.
og så kom lettelsen.
nu kunne jeg kigge udad på smykkerier istedet for at være lutter kronprinsesse.
jeg kunne vælge.
så det gør jeg.
Mrs Skipper bor stadigvæk i Haslev. og jeg besøgte hende og det var ikke sidste gang. men jeg ved, at jeg kan stole på hendes smukke afbilleder.
de små fotogene halvædelstenskunstørenværker smiler i hænderne, når de nænsomt er pakket ud. denne gang var det fem pakker - den ene pakke en erstatning for et klodset tab... hvor mange steder kan du bestille én ny ørenring magen til den unikke mistede, istedet for at hyle indeni?
og så vil jeg bare sige. udpakningen i sig selv er en glæde, der ligger om halsen som et spejdertørklæde, som er bundet lidt for stramt.
kluk.
hvis jeg entrer Illum('s?) får jeg akutinfluenza. jeg kan slet ikke kunsten at dvæle, nyde og handle i den slags voluminøse omgivelser. selv Harrods må jeg efterlade uforløst. jeg undskylder inden jeg som en anden narrefisse bukker og forsvinder. uden pose.
tøj skal vi ha på på vores breddegrader så det får vi. på den ene eller anden måde.
men smykker er straks en anden sag.
i mange år interesserede jeg mig ikke for udbudet. jeg havde arvet skæve, gamle diamanter i pendanter; æg- og pæreformer med onyx og bjergkrystal i fed guld og fintede detailler, som havde fulgt familiens kvinder i to århundreder - lige indtil nogle forpestede narkomaner lagde vejen forbi Islands Brygge.
en del af mig selv blev bortført og smeltet om eller det der er værre. svin.
og så kom lettelsen.
nu kunne jeg kigge udad på smykkerier istedet for at være lutter kronprinsesse.
jeg kunne vælge.
så det gør jeg.
Mrs Skipper bor stadigvæk i Haslev. og jeg besøgte hende og det var ikke sidste gang. men jeg ved, at jeg kan stole på hendes smukke afbilleder.
de små fotogene halvædelstenskunstørenværker smiler i hænderne, når de nænsomt er pakket ud. denne gang var det fem pakker - den ene pakke en erstatning for et klodset tab... hvor mange steder kan du bestille én ny ørenring magen til den unikke mistede, istedet for at hyle indeni?
og så vil jeg bare sige. udpakningen i sig selv er en glæde, der ligger om halsen som et spejdertørklæde, som er bundet lidt for stramt.
kluk.
27 august 2006
26 august 2006
i 2008
kan C og jeg fejre 2 x 50 års fødselsdag. I kan godt sætte kryds i kalenderen nu, for det ser ud til, at vi er blevet voksne nok til at fejre alt. alt.
diamantbryllup kræver sin diamant. men trods tilhørsforholdet til Anakronistisk Folkeparti er jeg realistisk nok til at ane, at vi måske ikke holder til skarpe hjørner i den kaliber. og hvad skal jeg også med flere diamanter. de forsvinder altid igen.
papirbrylluppet fik sit papir.
sådan et har jeg aldrig før set uden repræsentationskonto.
det var engledans og skt gertrudssang.
nu er jeg bare efterlykkelig.
sidder her i blå time og slikker flødeskæg.
kattene sover i skødet.
Claus forener københavnere med odenseanere.
haven drypper for åben dør.
diamantbryllup kræver sin diamant. men trods tilhørsforholdet til Anakronistisk Folkeparti er jeg realistisk nok til at ane, at vi måske ikke holder til skarpe hjørner i den kaliber. og hvad skal jeg også med flere diamanter. de forsvinder altid igen.
papirbrylluppet fik sit papir.
sådan et har jeg aldrig før set uden repræsentationskonto.
det var engledans og skt gertrudssang.
nu er jeg bare efterlykkelig.
sidder her i blå time og slikker flødeskæg.
kattene sover i skødet.
Claus forener københavnere med odenseanere.
haven drypper for åben dør.
25 august 2006
hej honninghjerte
22 august 2006
et sted..
jeg sku aldrig ha taget briller på
en dåse kattemad indeholder 82% vand.
nu er dagen ødelagt. der er ikke noget mere ydmygende end at blive snydt af whiskas.
nu er dagen ødelagt. der er ikke noget mere ydmygende end at blive snydt af whiskas.
20 august 2006
livsfarlige biler
jeg tar Uffes tråd op og broderer videre. det er ikke bare bilister, der er farlige.
efter at vi har langtidslånt Corsaen
- er vi begyndt at købe store ting, som står og fylder, og som vi egentligt levede lykkeligt uden, selv om vi ønskede os dem.
- kommer jeg aldrig over åen mere, når jeg skal over til nabohaveforeningens købmand. og det er ellers sådan en smuk tur. men der er altid en grund til at tage bilen i stedet.
- er min cykel begyndt at henfalde. og jeg kan ikke finde pumpen, og det er mærkeligt, for den må være her et sted.
- har jeg taget bilen hver eneste dag på arbejdet ud af den røvsyge Frederikssundsvej, hvor jeg før cyklede gennem de lokale landsbyer og naturområder. men nu er den jo lidt halvflad, cyklen. resultatet er, at jeg har måtte holde inde med at tale og gå på trapper samtidigt. verbalkampspokalerne på arbejdspladsen skrumper ind.
nu tar jeg elevatoren istedet.
og mærkværdigst af alt:
jeg vejer pludseligt mere end nogensinde. idag vejer jeg således halvandet kg mere end for en uge siden.
og Claus er begyndt at fortælle gud og hvermand at 10% af mig er han ikke lovformeligt gift med.
sansesvir
18 august 2006
STRIPTIME!
skynd dig skynd dig skynd dig over i Dortes Smadderkasse for at nyde det lækreste, smukkeste og bedst cerebraludrustede stripteaseshow siden dengang jeg udøvede samme kunst i Lyrikteltet på Roskildefestivalen i 82.
først Bent Otto og nu Ursula Martinez.
jamen hvad skal det ikke ende med??!
opløselige lykkestunder
fordelen ved at bo på det lille hus på prærien er selvsagt, at posten ikke når helt herud.
hver 14-21-28. dag, tager Claus eller jeg en dag ud af kalenderen og ager ad staden til for at se, hvad entrégulvet i Brønshøj gemmer af kuverter og aviser.
det glade er, at man i dagligdagens fyraftenstime mødes af happy katte snarere end af rude kuverter.
det sure, for vores leverandører, er, at fakturaer sommetider når at blive lidt vel modne.
men dagen igår var dagen, hvor man hellere måtte checke post, og vi skal ha et klistermærke fra Tænk, Råd og Dåd eller hvem det var og det skal være nu - og det ender med at døren ligner dørene i præfirserne, som også var overklistret med Nej Tak til alt, selv om jeg i en moden alder mest af alt er til Ja Tak.
og der var så aviser. og ruder. og rykkere.
og så var der en hvid kuvert.
og den var fra B.O. Hansen.
og hvem søren er Bent Otto?
der var en digtsamling indeni. Opløselige stod der (og står der stadigvæk) på den smukke forside.
mærk fryden:
jeg klukkede, læste højt, læste igen, og tyggede hele aftenen. Sikke en gave!
hej Beolog
- for det er jo dig, der er ordenes mester.
MANGE TUSINDE TAK!
hermed opfordres til en uforpligtende (københavner)weblogsfører-søndag
på Poesiens Dag i Frederiksberg Have
når bloggehovedet sammen med hundrede andre poeter læser op af egne digte, så det synger i hver en busk.
på det tidspunkt laver man aldrig noget fornuftigt ellers.
Vi ses!
kærligst
dum måge under hætten
hver 14-21-28. dag, tager Claus eller jeg en dag ud af kalenderen og ager ad staden til for at se, hvad entrégulvet i Brønshøj gemmer af kuverter og aviser.
det glade er, at man i dagligdagens fyraftenstime mødes af happy katte snarere end af rude kuverter.
det sure, for vores leverandører, er, at fakturaer sommetider når at blive lidt vel modne.
men dagen igår var dagen, hvor man hellere måtte checke post, og vi skal ha et klistermærke fra Tænk, Råd og Dåd eller hvem det var og det skal være nu - og det ender med at døren ligner dørene i præfirserne, som også var overklistret med Nej Tak til alt, selv om jeg i en moden alder mest af alt er til Ja Tak.
og der var så aviser. og ruder. og rykkere.
og så var der en hvid kuvert.
og den var fra B.O. Hansen.
og hvem søren er Bent Otto?
der var en digtsamling indeni. Opløselige stod der (og står der stadigvæk) på den smukke forside.
mærk fryden:
værdsat velset
velklædt vanskabt
fortsat efterladt
elsket savnet
dum måge glor
under hætten
kuldskæv
kølhalet
hvidstribet
vantro
jeg klukkede, læste højt, læste igen, og tyggede hele aftenen. Sikke en gave!
hej Beolog
- for det er jo dig, der er ordenes mester.
MANGE TUSINDE TAK!
hermed opfordres til en uforpligtende (københavner)weblogsfører-søndag
på Poesiens Dag i Frederiksberg Have
den 27. august mellem kl 14 og 17
når bloggehovedet sammen med hundrede andre poeter læser op af egne digte, så det synger i hver en busk.
på det tidspunkt laver man aldrig noget fornuftigt ellers.
Vi ses!
kærligst
dum måge under hætten
15 august 2006
14 august 2006
13 august 2006
silende søndag
Claus kom hjem fra sin vagt kl 7 og så mente Mads og Misse at vi måtte være færdige med at sove. jeg prøvede alle tricks, tilegnet da Louis var lille, men da vi ikke har fjernsyn, måtte jeg kravle af køjs, tilberede lækker morgenmad (and & hjerter) og sende de små ud at lege.
nu har de tævet hinanden ti gange, checket reviret otte og onduleret samtlige legemus, så nu står den på lur. Misse med udsigt mens Mads endnu sidder og svajer lidt i mit skød med mælk i øjnene.
regnen siler for åben dør.
nej. den øser.
hvis man vedtager det, er det meget, meget hyggeligt.
og jeg kan ikke støvsuge med min nye 3hk's støvsuger for man må ikke larme når der er nogen der sover. og jeg kan ikke gå ud og luge i kålrabien for regnen siler ned for lukket dør. og jeg kan ikke køre ud og besøge min mor for så rammer jeg ind i frokostritualerne.
men jeg må tænde stearinlys og lave honningkaffe og gå en tur hos jer.
Dana ved hvordan man laver roelygter:
Roelygter?
Store sukkerroer (foderroer er stenhårde) - en lille skarp kniv - en stump stearinlys.
Grav et hul i 'nakken' af roen til du kan komme til at hule ud. Valgfrit mønster til udslipning af lys. Det lugter .... godt når man udhuler og smågrimt når de lyser.
jeg sku ha sået en sukkerroe i køkkenhaven.
lørdagsshopping
sommetider er det noget med at fise over til nabohaveforeningens købmand fem i lukketid for lige at få en halv pakke mørk maltet.
i dag sku vi helt til Frederiksberg for at rive Ellen Marsvin og en unavngiven søhelt fra ca 1650 ned fra hylderne.
den niende i niende skal vi til bryllup i Helsingørs domkirke, Sct Olai kirken. og da brudeparret som alle andre har alt, har de ønsket sig et timewarp. så de snupper renæssancen.
jeg indrømmer, jeg ikke havde de højeste forventninger. og som gammel kostumier har jeg fået min dosis kostumeodeur i dette liv. men den var fraværende hos Amor. desuden har de en historisk bevidsthed, som var vores personlige assistance gennem hele forløbet. så fra overståshandling blev det til en times dybt koncentreret leg.
kæft det var sjovt. og vi gik derfra med visheden om at nu er der hak ved det meste. selv Claus' søheltestøvler var på lager.
og kjolen blev isat knappenåle til indtagning og nedlægning og jeg skulle komme igen den dag, der passede mig bedst - med de sko jeg vil bære - og få checket tilretningen. og så får jeg en lille tidstypisk taske med oven i hatten.
bagefter måtte vi lige skylle efter på Svejk. C er så glad for deres half'n'half, der tager 20 minutter at bygge og er så smuk, at den burde tages med ske.
og så smed vi den fede automattysker ud på Ballerup boulevard og svang ned på Islev Torv.
vestfronten ruller og nu har vi så også opdaget det fabelagtige italienske supermarked med indbygget gelateria med røde vinylsofaer.
så. inden lokoføreren rullede afsted for at forsvare fædrelandet, lavede han lige sådan en.
mens jeg lavede sådan en.
det var den dag.
i dag sku vi helt til Frederiksberg for at rive Ellen Marsvin og en unavngiven søhelt fra ca 1650 ned fra hylderne.
den niende i niende skal vi til bryllup i Helsingørs domkirke, Sct Olai kirken. og da brudeparret som alle andre har alt, har de ønsket sig et timewarp. så de snupper renæssancen.
jeg indrømmer, jeg ikke havde de højeste forventninger. og som gammel kostumier har jeg fået min dosis kostumeodeur i dette liv. men den var fraværende hos Amor. desuden har de en historisk bevidsthed, som var vores personlige assistance gennem hele forløbet. så fra overståshandling blev det til en times dybt koncentreret leg.
kæft det var sjovt. og vi gik derfra med visheden om at nu er der hak ved det meste. selv Claus' søheltestøvler var på lager.
og kjolen blev isat knappenåle til indtagning og nedlægning og jeg skulle komme igen den dag, der passede mig bedst - med de sko jeg vil bære - og få checket tilretningen. og så får jeg en lille tidstypisk taske med oven i hatten.
bagefter måtte vi lige skylle efter på Svejk. C er så glad for deres half'n'half, der tager 20 minutter at bygge og er så smuk, at den burde tages med ske.
og så smed vi den fede automattysker ud på Ballerup boulevard og svang ned på Islev Torv.
vestfronten ruller og nu har vi så også opdaget det fabelagtige italienske supermarked med indbygget gelateria med røde vinylsofaer.
så. inden lokoføreren rullede afsted for at forsvare fædrelandet, lavede han lige sådan en.
mens jeg lavede sådan en.
det var den dag.
11 august 2006
så er der tændt for mørket
en kollega fortalte mig idag, at hendes far lige var død. sådan puf.
så savner man jo sin egen med et hjertefluf.
min hed Franz Michael Godske, men blev heldigvis kaldt Mikkel Mus.
en aristokratisk rennaissancemand, der vidste noget om alt. og som kunne kunsten at lære fra sig.
så jeg ved, at de lyse nætter rækker fra den sjette i sjette til den ottende i ottende.
og det er ganske vist. baby, it's dark outside.
så savner man jo sin egen med et hjertefluf.
min hed Franz Michael Godske, men blev heldigvis kaldt Mikkel Mus.
en aristokratisk rennaissancemand, der vidste noget om alt. og som kunne kunsten at lære fra sig.
så jeg ved, at de lyse nætter rækker fra den sjette i sjette til den ottende i ottende.
og det er ganske vist. baby, it's dark outside.
jup skatter
det' en deal.
kattene blir hurtigt træt af at liste afsted på klospidserne i den våde have i dag. så vi indehygger med at spinde og småstrikke. og spise. måske kommer de alligevel ikke til at lide så meget ved at bo på fjerde i Brønshøj, når vejret om et par måneder opfordrer til et halvt års sysselsætninger. på den anden side, skal der jo trænes lidt isklatring og sneboldsøje.
så uanset hvor travlt vi har med at blive færdig med byggeriet, har Claus en mening om, at der skal en skorsten på det gamle hus inden brændeovnssæsonen starter.
ovnen er i hus.
det er i orden med mig, Honning. så mangler vi snart bare vinteren.
10 august 2006
tilbage på æ pind
og denne uge må jeg transportere mig til og fra i den lille tykke tysker aka Corsa hin automathysteriske. tak.
tirsdag, som går over i historien som bildag 1, bemærker jeg at livet ligner radioen. det er en 15 år siden, jeg sidst har bilet i morgentrafikken, og lige efter chokoladekrydset laver de tre forankørende biler harmonikastuntet.
jeg er stadig(t) så grøn, at jeg holder tre længder til nærmeste nummerplade.
kors i røven. så blev den tirsdag lige anderledes for nogen.
dagens ret er derfor meget relevant humlebi i gyldenris. men. bemærk. den er død, det lille pus. lige midt i arbejdet. hvor meget lykkeligere et forhenværende væsen kan man tænke sig?
derudover. uanset årstid er jeg så forelsket i horisonten her.
og Styx. imorgen er det fredag.
tirsdag, som går over i historien som bildag 1, bemærker jeg at livet ligner radioen. det er en 15 år siden, jeg sidst har bilet i morgentrafikken, og lige efter chokoladekrydset laver de tre forankørende biler harmonikastuntet.
jeg er stadig(t) så grøn, at jeg holder tre længder til nærmeste nummerplade.
kors i røven. så blev den tirsdag lige anderledes for nogen.
dagens ret er derfor meget relevant humlebi i gyldenris. men. bemærk. den er død, det lille pus. lige midt i arbejdet. hvor meget lykkeligere et forhenværende væsen kan man tænke sig?
derudover. uanset årstid er jeg så forelsket i horisonten her.
og Styx. imorgen er det fredag.
07 august 2006
gid!
Fotograf: Uffe Stenstrop
vi tænker ikke stort nok og lejligheden i Brønshøj er for lille.
vi har to katte, men vi ku, sku og burde ha fire.
ovre hos Farmer er Moster Børvesens røde og sorte ved at have bestået livets katteskole.
de hellige asier, der får lov at overtage de to killinger,som iøvrigt ligner vores på prikken, kommer til at leve i et glædesblus.
Farmers Yngstes Misbrug leverer Danmarks sundeste, klogeste og lækreste killinger.
gid vi havde pladsen.
gid vi havde.
gid.
vi tænker ikke stort nok og lejligheden i Brønshøj er for lille.
vi har to katte, men vi ku, sku og burde ha fire.
ovre hos Farmer er Moster Børvesens røde og sorte ved at have bestået livets katteskole.
de hellige asier, der får lov at overtage de to killinger,som iøvrigt ligner vores på prikken, kommer til at leve i et glædesblus.
Farmers Yngstes Misbrug leverer Danmarks sundeste, klogeste og lækreste killinger.
gid vi havde pladsen.
gid vi havde.
gid.
06 august 2006
over tros
ok. det er måske lidt flot at føre sig frem med faktummet at kunne finde rundt.
i virkeligheden begrænsede mine spadsereture i Tokyo sig til at være et kvarters gang frem og tilbage mellem hotel og arbejdsplads. men. heldigvis gik turen igennem den smukkeste park.
i parken er alle sjælene af de japanere der lod livet under 2. verdenskrig forsamlede. du kan forestille dig atmosfæren.
stringent østlig mystik, krydret med de mest sindsygt larmende cikader jeg nogle sinde har hørt. de spillede så højt, at det overskred selv mine grænser for hygge.
nå. men man kunne springe fra skygge til skygge. og i 35 graders varme med en luftfugtighed på 80, er det i orden.
i enden af sjælevandringen ligger et stort, smukt, aktivt benyttet shinto-bedested (det er kun buddhisterne der har templer) med en bod, hvor man kan købe sig til et kig på fremtiden for en krone. jeg trak mig også en seddel den første morgen, som min kvindelige kollega, den smukke Yoshii-san, oversatte.
kort fortalt skal jeg ikke gifte mig i år, men ellers er alt grrrreat.
hvis man er utilfreds med sin fremtid, hænger man den bare her:
og trækker en ny.
efter et seminar i Kina sidste år, gik vi allesammen sammen op på et bjerg, Tai'shan, for at symbolisere at vi tager vejen til succes sammen. og jeg turde ikke andet end at slæbe denne her gave af en to kilos lykkesten-med indskrifter-båret-af-hellig-skildpadde med hjem for at sikre mig mod sumpinfektioner, tagbrand og fallit.
i taxien i fredags til hotellet hvor seminaret fandt sted, betroede en anden ung, skarp, højtuddannet kvindelig kollega mig hvorledes hun som barn havde overværet en dreng dræbe nogle af de forpustede cikader. og insekternes sjæle havde set deres snit til at indtage hende. så hendes forbandelse var, at de var allesteder i hende. hun var rædselsslagen på 20. år.
so it goes. og sådan fortsatte det.
helt ud i lufthavnen, hvor jeg var så svineheldig at finde to lykkekatte.
en til Mads og en til Misse.
med den fart de har haft med at bruge deres livliner, er det på høje tid med lidt amulet.
og så til noget helt andet.
asiater må gerne hoste og nyse uden at dække munden. og de må gerne harke og spytte i et lommetørklæde. også mens vi spiser.
derimod er japanske kvinder for generte til at lydeligt at lade vandet på offentlige toiletter. så derfor sidder de selvfølgeligt og skyller ud og skyller ud og skyller ud i overdøvelsens tegn. konsekvensen har været et abnormt vandforbrug. alene i Tokyo bor der 36 millioner, hvor det vel er rimeligt at antage at ca halvdelen er kvinder, der sidder og skyller ud.
nu er vandproblemet løst.
i virkeligheden begrænsede mine spadsereture i Tokyo sig til at være et kvarters gang frem og tilbage mellem hotel og arbejdsplads. men. heldigvis gik turen igennem den smukkeste park.
i parken er alle sjælene af de japanere der lod livet under 2. verdenskrig forsamlede. du kan forestille dig atmosfæren.
stringent østlig mystik, krydret med de mest sindsygt larmende cikader jeg nogle sinde har hørt. de spillede så højt, at det overskred selv mine grænser for hygge.
nå. men man kunne springe fra skygge til skygge. og i 35 graders varme med en luftfugtighed på 80, er det i orden.
i enden af sjælevandringen ligger et stort, smukt, aktivt benyttet shinto-bedested (det er kun buddhisterne der har templer) med en bod, hvor man kan købe sig til et kig på fremtiden for en krone. jeg trak mig også en seddel den første morgen, som min kvindelige kollega, den smukke Yoshii-san, oversatte.
kort fortalt skal jeg ikke gifte mig i år, men ellers er alt grrrreat.
hvis man er utilfreds med sin fremtid, hænger man den bare her:
og trækker en ny.
efter et seminar i Kina sidste år, gik vi allesammen sammen op på et bjerg, Tai'shan, for at symbolisere at vi tager vejen til succes sammen. og jeg turde ikke andet end at slæbe denne her gave af en to kilos lykkesten-med indskrifter-båret-af-hellig-skildpadde med hjem for at sikre mig mod sumpinfektioner, tagbrand og fallit.
i taxien i fredags til hotellet hvor seminaret fandt sted, betroede en anden ung, skarp, højtuddannet kvindelig kollega mig hvorledes hun som barn havde overværet en dreng dræbe nogle af de forpustede cikader. og insekternes sjæle havde set deres snit til at indtage hende. så hendes forbandelse var, at de var allesteder i hende. hun var rædselsslagen på 20. år.
so it goes. og sådan fortsatte det.
helt ud i lufthavnen, hvor jeg var så svineheldig at finde to lykkekatte.
en til Mads og en til Misse.
med den fart de har haft med at bruge deres livliner, er det på høje tid med lidt amulet.
og så til noget helt andet.
asiater må gerne hoste og nyse uden at dække munden. og de må gerne harke og spytte i et lommetørklæde. også mens vi spiser.
derimod er japanske kvinder for generte til at lydeligt at lade vandet på offentlige toiletter. så derfor sidder de selvfølgeligt og skyller ud og skyller ud og skyller ud i overdøvelsens tegn. konsekvensen har været et abnormt vandforbrug. alene i Tokyo bor der 36 millioner, hvor det vel er rimeligt at antage at ca halvdelen er kvinder, der sidder og skyller ud.
nu er vandproblemet løst.
03 august 2006
under vejs
i den ene balle er jeg skudt i nord- og mellemamerika. og i den anden er jeg ramt lige midt i asien.
så Tokyo er er - også - et sted, jeg gerne vil være. ofte.
jeg savner Claus ved min side, og som noget nyt, savner jeg fanøføjteme også de to utyskere omkring fødderne. og ørerne. det skal være sagt.
og når så det er sagt. og når C og jeg nu på fjerde år kalkulerer med genforeningen, så er her sansevækkende forfriskende og dejligt.
in the short run.
når man ser bort fra fugtigheden.
og fra kollegernes ugentlige ferie pr år.
og det.
og øl og saké kom ind i billedet i aftes i en bette smuk bar, da der blevet slået fra med sashimi (rå fisk) og Øster Vov Vov historier.
frokost idag var ris med rå fisk i enother bette smuk bar, hvor jeg sad foran disken på første parket og overværede sushiballetfødslen. desværre et ufotograferbart kunsthåndværk.
japanerne er et grundigt folkefærd.
så vi arbejder godt.
og imorgen står jeg på den store scene med den luksus, at nogle har kneppet fluerne sammen med mig på forhånd. en dejlig tanke.
så et sidste hey. jeg kan finde rundt i det små uden findemærker eller -løn.
så se lige mig, mor!
så Tokyo er er - også - et sted, jeg gerne vil være. ofte.
jeg savner Claus ved min side, og som noget nyt, savner jeg fanøføjteme også de to utyskere omkring fødderne. og ørerne. det skal være sagt.
og når så det er sagt. og når C og jeg nu på fjerde år kalkulerer med genforeningen, så er her sansevækkende forfriskende og dejligt.
in the short run.
når man ser bort fra fugtigheden.
og fra kollegernes ugentlige ferie pr år.
og det.
og øl og saké kom ind i billedet i aftes i en bette smuk bar, da der blevet slået fra med sashimi (rå fisk) og Øster Vov Vov historier.
frokost idag var ris med rå fisk i enother bette smuk bar, hvor jeg sad foran disken på første parket og overværede sushiballetfødslen. desværre et ufotograferbart kunsthåndværk.
japanerne er et grundigt folkefærd.
så vi arbejder godt.
og imorgen står jeg på den store scene med den luksus, at nogle har kneppet fluerne sammen med mig på forhånd. en dejlig tanke.
så et sidste hey. jeg kan finde rundt i det små uden findemærker eller -løn.
så se lige mig, mor!
01 august 2006
Abonner på:
Opslag (Atom)