30 april 2009

til venstre for dig

i morges syntes jeg alligevel lige, det var lidt synd for dig, så jeg afsmuttede 50 meter til venstre på vej på arbejde for at tage et par pics til dig af hende fra min vinkel.




og når jeg kigger til højre, tænker jeg på, at man åbenbart stadigvæk takserer primært i grundpriser.


ellers er jeg mest optaget af gadens nye politimand, der skriver parkeringsbøder ud dagligt til mælkemanden og de andre, der bare forsøger at gøre deres job.
vi er helt oprørte. dagligt. nede i aviskiosken.

og både kioskdamen og cigaretmanden er begyndt at sige på gensyn.
så. jeg overveje at blive.

29 april 2009

dagen ud

når du går i seng, står jeg op. og så går jeg op omkring hjørnet og spiser morgenmad i solen, mens du drømmer.


jeg spiser en semisådansund en. serveret af kvinder med alvorlige tørklæder på. kvinder, der kærer sig. men man kan godt slå et lille smil af dem.


og müesli-tranebærkagen er god. men grunden til at jeg spiser her er, at det er kaffen også og ikke nok med det.her dufter morgenfriskt og stille. man kan få lov at vågne indeni, selvom man er på offentlig sti.

den lokale due klager heller ikke.


og så. så er jeg panserparat til menneskemylder.
som er meget høfligt her. så snart man har lært at holde til venstre.




og når bussen kommer, hopper jeg på den som en anden indfødt.



udadtil vinker jeg farvel til indre by, mens jeg indadtil tisser i bukserne over hvor snæver pladsen er på motorvejen. sidespejlene formerligt kindkysser hinanden.


og se! hvem har vi dér! næh. næh. nåh, du så den ikke. det var operaen.



og vupti. 20 minutter senere er jeg på arbejde.


og så tager jeg hjem igen 8-9 timer senere.
nu er det mørkt.


og bang. er byen tilbage i billedet igen.


så går jeg ud og spiser.
og så går jeg i seng.

når jeg har skrevet i min dagbog.
godnat.

28 april 2009

merge


Sydney og omegn er befriende fri for henkastet affald. og graffiti skorter det også på. så da jeg fik øje på dette simplistiske førstesalsmotiv i morges fra bussen, var jeg lidt solgt.
p.s. note the camera.

og når man taler om solen, rammer dunhammeren en med 180 i timen. så i morges sejlede jeg ud af sengen og erkendte, at jeg havde fået jetlag.
det har sin egen charme at konceptualdiskutere med en kvart, skvulpende hjerne. så kommer der noget andet ud af ørerne end det sædvanlige.

og så har Brorsan fået hidset mig op til at kigge lidt på mulighederne for at bruge resten af friværdien på en knaldhytte i området.
der er ikke så mange at vælge imellem.
men - med risiko for at krænke opretshavligheder - tak til www.realestate.com.au/realestate/nsw/sydney - sniger vi os lige til at kigge indenfor her:


Auction Sat 9-May-09 12pm
80 WINDMILL STREET THE ROCKS






alright, Brorsan. skal vi byde?

27 april 2009

g'day mate


da jeg hører til de finere, bruger jeg ikke jetlag.

fidusen er vel hurtigst muligt efter take-off at sætte alle ure, inklusiv mobilens og pc'ens, til den lokaltid, der korresponderer med den tid, der hersker næste gang, dit fly - antageligt - rammer jorden. og så fremdeles. og så handler det ellers mest om at stirre stift på tallene undervejs og tænke. shoot. hvor er jeg søvnig (højre)/kvik (venstre).
det virker. [også på dansk sommer-/normaltid, om det skulle være].

og dobbelte whiskies til højre og stiv kaffe til venstre er gode smagsforstærkere under alle omstændigheder. [også på sommer-/normaltid, om det osv].

men ellers er det indstillingen, det kommer an på.
og livsindstilingen er jo evnen til at dy sig selv.

derfor må man vel nok være brugt efter en lang arbejdsdag hvor man har valgt hyregryder fra og busser til. og satme også fået købt et klippekort i en hyggelig kiosk. primært for sportens skyld (jæ ku). men også fordi busser kommer tyve gange hurtigere frem end alt andet i myldretiden (Bondam, HØRER DU)?

og så har jeg ellers gået og klappet på The Rocks, som jeg valgte at bo på denne gang og ikke er helt sikker på, at jeg forlader frivilligt igen - hvis ellers C, kattene, hønsene og alle I andre nærme gider flytte herned og møde lykken i dette liv.

24 april 2009

tilbage

mine langsomste rejser gik fra Tørring til Silkeborg.
67 km/uge. i kano.
i 1978 blev Helge og jeg et par middelmådige studenter. Max måtte op i fuldt pensum og fik et snit på 10kommanoget. det var mig der lærte ham om forskellen på de doriske og joniske og alt det, dagen før han skulle op i oldævl. han fik 11. jeg fik 9. det var ellers mig, der havde patent på det fag. Bo havde opgivet at gå til eksamen og gik andetåret på kurset om. sammen med de øvrige drenge i slænget. i dag er de ministerielle embedsmænd, journalister eller det, der er værre. nogen forsvandt. og nogen blev tossede.
vi fulgte stort set statistikken.

nå. men Helge, Max, Bo og jeg tog ud og fejrede og besluttede, at vi ville på kanotur i Jylland dagen efter. så det gjorde vi.
solen skinnede i en uge og jeg så en isfugl. Helge stak forresten af om tirsdagen.

året efter drog vi en større flok afsted for at gøre Gudenåen sammen. det regnede hele ugen. undtagen 20 minutter. så vi spiste småkager med tjald i og ugens højdepunkt var de tyve minutters tørvejr, hvor vi hørte en solsort.

da jeg kom hjem fra arbejde til aften gik jeg min runde. ikke at sammenligne med Tùrells sidste tur gennem byen, men alligevel.
stærene har slået sig ned. eller op. på vores pittoreske pind med en digitaltvting på.


nedenunder, på gavlen, hænger to stærekasser.
da jeg var lille og sang hør den lille stær, den er åh. så fornøjet, havde jeg aldrig hørt en stær. jeg troede, den trillede. københavnske skolelærere burde tage en fugleplade med i skole. børnene ville falde ned af stolene.

dammen er vågnet.


og selv om jeg er lidt træt af gult, er damblommerne i orden. og porsen vågner snart. og åkanderne. og dunhammerne. og de andre.
da Claus i sin tid gravede ud til den dam, kunne han ikke ane, hvor populær den ville blive. som savannen har sine vandhuller, hvor bøfler og løver mødes og drikker side om side, cirka, er vores lokale vandhul en lise for høns, katte, bier, småfugle, frøer, myg. og fisk.
og min pileflet skyder.


forhåbentligt også under jorden.

og så skulle jeg lige ud igen i skumringen. og lukke bildøren. for da jeg kom hjem, skulle Misse ind for at udforske bilen, så jeg måtte lade døren stå åben. og så duftede der, derude i haven. for første gang i år. der duftede, så hårene rejste sig og lykkecenteret citrede.

ude i paradehuset ligger frøene. og de franske anemoneknolde. og nåede ikke i jorden. selvom det er nu, de sku. og tulipanerne er lige på nippet. og jorden værker af små stædige spirrer. både ude og inde i jiffypotterne.

på gulvet bag mig ligger to kufferter og buler. og jeg står op i morgen før fanden, for at øve mig i at vende døgnet en trediedel.
når du begynder på at tænke på kaffe, tager jeg afsted.
16.000 km/døgn. i en 777er.

om til efteråret.
i tre uger.
tal lige om dårlig timing.

20 april 2009

CityRiders

der er unge mænd, der får min stolthed til at bulne.
fingre buldner.
hjerter bulrer.

jeg lærte Joa at kende, da han var på sin egen Oskars alder.


siden blev han Louis' storebror.
der er ingen, der nogensinde har tabt de tre bag af en vogn.

faktisk er Joa lige nu igang med til at løse et af Københavns mest krybende problemer.
nemlig: hvordan får du dig og din bil hjem på behageligste vis, når du ikke kan gå på line?

hit the road, CityRiders.

og ved du hvad.
fyr så den tusse af på din nye titel som mikro-andelshaver.
den kan hurtigt være tjent ind igen.

hjertet bulrer.

19 april 2009

børneord

Louis 5 år
sidder i det mobile badekar i køkkenet med den ene arm durk oppe i luften.

mor! mor! se! jeg er begyndt at få hår under skuldrene!


Louis 10 år
sidder ved spisebordet og åbner en skruecola med stritalbuer. han er lige så forurettet som jeg over FDBs dispositioner.
skruelåget slipper sit tag.

spffft! der røg Brugsen. så er der plads til en Irma.


Louis 25 år
sidder med en nonchalant cocktail i den ene hånd og en løs gestikulation i den anden.

jeg siger ikke længere til mine venner, at jeg skal ud og besøge min mor og Claus.
jeg siger bare, at jeg skal ud og besøge mine forældre.
for jeg har en bonusfar.


C lignede en nybagt, da jeg fortalte ham det.

13

i dag er det tretten år siden, at jeg hørte Caoimhes lunger fyldes og hun drog sit første suk.
om tolv dage er det et år siden, mine søskende og jeg hørte vores mor drage sit sidste.

og ikke nok med det. vi har fået en ny teenager i familien.


en forfærdeligt dejlig en.
der serverede vegetarjuice til fødseldagsbrunchen.

13 april 2009

sidste vers

påsken har sat sine gode spor.
hér og dér.

i går var vi til påsklunch i Snaphanernes gamle boldgade et par kilometer fra Drakabygget.
det gælder ikke om at eje en ødegård. det gælder om at kende nogen, der er 2. generationers i en 102 år gammel dame med egen brønd og fiskerøgeri i en Wiinbladkagedåse.


man blev budt skovmærkesnaps. og champagne.
og så blev der tændt for fordøjelsen.


i morges trillede motorcyklen os tilbage nedad E4 så vi kunne komme hjem og påske i familiens skød.

man blev budt på Samuel Smith's.
og så blev der tændt for fordøjelsen.


da vi kom hjem, gik hønsene.


og nu er påskeferien også gået.

11 april 2009

rollover

C er så forkælet.

han har alt. undtagen en tuba.
troede han.
indtil i dag.



nu venter et besjælet /manystrument på at han kommer igang.

10 april 2009

at drømme en have


natur er noed mærkeligt noed.
i efteråret købte jeg i hundredevis af løg med fantastiske navne, som jeg lagde efter en nøje farve-, facon- og tidsplan.
saxatilis, burgundy lace, peach blossom, alium unifolium, kaufmania, negrita... og så naturligvis dorthealiljer, perlehyacinter og interessante himmelblå krokus.
jeg har stirret henført på det kulørte excelkort hele vinteren.

op kommer påskeliljer, påskeliljer, påskeliljer, påskeliljer. og nogle skrigeballoner af nogle gule og lilla krokusser. og skvalderkål.
det er så tydeligt, at jeg ikke har gået i planteskole særligt længe.

men en hønsesti med lavendelgardister kan man altid lave.


så det gjorde C.


og i går rodede hønsene og jeg med stiklinger af pelargonier, geranier, figen og kamelia. og satte interessante frø til forspiring i paradehuset.
de bliver nok heller ikke til noget.


men. man skal ikke tage livsdrømmen fra et gennemsnitsmenneske, så nu vil jeg gå ud og ondulere køkkenhaven.

07 april 2009

my own private cowboy



han ku så hatten passe.

turen var ikke forgæves.

06 april 2009

Ferdinand au vin


Ferdinand siger farvel.

med et lyst og lykkeligt år på gumpen tog han til aften tillidsfuldt med Claus om til huggeblokken.

nu har jeg plukket og renset og i morgen skal der simres.

trut op

Brorsan påstår, at hans storesøster ikke kan se et kamera uden at trutte.
det er lissom mit varemærke, synes han.

jeg påstår, at han tager fejl.

nede på serveren fandt jeg billeder, jeg ikke har set i mange år og de forestiller mig. mig. mig. mig og mig.
tak til C for at scanne.
og tak til fotograferne.

jeg er hende med de mytisk dragende kødfulde kinder og et bredt grin.
så når jeg trutter på fotos er det et signal på et level-up i livet.
Abraham Maslow vinker fra graven.

"Det menneskelige liv kan aldrig forstås med mindre
dets højeste aspira­tioner tages i betragtning.
Vækst, selv­aktualisering, stræben efter sundhed,
stræben efter identitet og autonomi, længslen
efter udmærkelse (og andre måder at omtale den stræben,
der vil "opad") må allerede nu accepteres uden forbehold
som en vidt udbredt og måske universel menneskelig tendens."



et ganske lille trut fra Gunløgsgade på Islands Brygge i 1988.
fotografen er Louis, fem år.


et begejstret hønserøvstrut fra Hjerk i 1993.


se! jeg trutter IKKE i 2001.


min første sommer i Harrestrup i 2003.
det der trut. det er en ren glædesfanfare.
tak, C.


og så et lille antydningstrut på færgen mellem Bogø og Stubbekøbing i 2006.
tak, C.
det har holdt siden.

04 april 2009

nosserne op i ganghøjde

hvis du er begyndt at tvivle på at der findes cowboys i Amerika, så tvivl ikke længere.
jeg fandt dem i går aftes.
i en hørm af kolort, testosteron og adrenalin.
og ja. det er ikke silkebånd, de binder under maverne på dyrene.
så er vi advaret.

først bad vi en bøn og sang en sang.


og så gik vi igang.










missionen er kompleteret.
nu kan jeg tage hjem.