lukket på grund af paris

a tout a l'heure.
tuttelut.
trut.

puretone stress

jeg er træt.
så grueligt træt.
gunæt.

tranedans med vild skysovs

tranetræk over østkystområderne i weekenden betød, at vi måske, med et mikropolynesisk held, kunne få lov at se en vildfaren flok over Harrestrup. og det kunne vi.
gudskelov var C lige kommet hjem fra de lange skinner, så jeg ikke var helt alene om oplevelsen.
de verbalkommunikerede konstant med en fantastisk lyd, der ikke ligner noget, jeg har hørt før.

og ellers?
tjah.

happy hunday.

jeg er fjotfan. hva fan er du?

i den næste tid penduleres mellem hid og did. det vil sige, kattene blir. de har besluttet at livene er for korte til fjerde.

Claus og Brorsan har haft vigtige sager for i dag, mens jeg polerede, støvekludsviftede og drømte.

Willemoëspåskebryggen er nu flasket og lagt til eftergæring. så mangler vi bare etiketten.

da solen gik ned, gik Claus hjem.

Misse gik på hemsen

og jeg gik på besøg i værkstedet. med drinks på.

det er sejt at have værkstedspinupstatusmonopol


så længe det varer.

dejlige, dejlige fjotår.

forårsstrut

jeg er gammeltræt.
gammel og træt.
bagstresset, uglet og uldet.
fnuldrer rundt og pudser vinduer, mens vasketøjet blafrer.
spiser ostemadder og nyder rødvin i vandglas.
tæerne strutter.

den prikbladede lungeurt, der både mestrer lyserøde og -blå blomster på samme plante, strutter.

bækken strutter.

spurvene strutter.

kattene strutter ikke.

de sover til middag.

se lige mig, mor. nu er jeg også en kat.
nu strutter jeg lige ind i sengen og tager en mormor for åbne, franske døre.
strutstrutterut.

jeg nåede det sq lige

der er 12 timer tilbage.
så du kan også nå det.

fra 4. sal til 0. på 24 timer

igår

idag

min smukke, smukke søn

... som får enhver sammenkomst til at lyse, fordi det er rart at være i hans selskab.

min gode, gode søn, som kun vil andre det godt...

gik lørdag nat ind i 7eleven på Gammel Torv for at købe sig en pakke cigaretter. den stribe 2G'ere, der pludseligt stod med næserne nede i hans pung, kommenterede, at han havde mange penge.

tjah, svarer Louis - der tjener sine penge på at give unge fyre meningsfulde klubaftener og højere selvværd - jeg har også arbejdet hårdt for dem.

ude foran kiosken står banden og venter på ham.
og så bliver han slået ned. igen.

da endeligt han nåede frem hertil, var Claus hjemme og tog imod resterne. fik hjulpet ham ud i bad og i seng. og fik senere fat i mig på arbejdet.

så jeg måtte tage hjem lige førend den personlige arbejdsugerekord var slået.
damn. og på'en igen fru Heiberg.

i stablen af 'ting, sønner ikke kan leve uden' som jeg fik bakset sammen i går aftes var et ekstra sæt nøgler til Brønshøj og Harrestrup, som har ligget uberørt i min taske i årevis.

i dag, da jeg kom hjem klokken pfft i snevejr og Claus er ude på de lange skinner, havde jeg for første gang i 15 år glemt mit daglige nøgleknippe.
så nu fik jeg set Louis' arbejdsplads ude på Østerbro.
og gjort en taxichauffør glad.

nå. men det jeg ville sige var.

jeg
- er så forpustet træt af København.
- er så glad for, at Louis klarede den endnu engang.
- behøver snart ikke skulderpuder længere.
- får tid til at græde, når vi bliver gamle.

- ønsker onklerne Uffe og Danny tillykke med deres respektive fødselsdage et par timer endnu.

mindesangeren

i 1977 blev de daglige firspring på Gentofte studenterkursus afbrudt af, at der kom en mand med sorte negle for at læse op i kantinen.
og det skal jeg love for at han gjorde. bortset fra at han kunne det hele udenad.
jeg holdt vejret i halvanden time og har været besjælet lige siden.

da DR bekendtgjorde hans død om eftermiddagen, den 15. oktober 1993, måtte jeg køre ind til siden midt på rådhuspladsen i en hvid opel uden servostyring.
min mor kaldte ham Tur Danèll. så det gjorde vi hjemme hos os.
min far kaldte hende Trine Byld. men det er en anden historie.

kærlige, skarpe sjæle har foræret os en særlig udgave af Vangede Billeder på på lyd. så nu overholder jeg de daglige hastighedsbegrænsninger for at få så meget med som muligt. i sløjfe.
det er ligesom da Louis var lille.
læs den igen, Dan. læs den igen, Ove.
giv dig tid.
gør dig glad.

på mandag er det DTs fødselsdag. hvis du alligevel lige går en tur i nærheden af Assistens den 19. marts, så kig forbi. og hvis du så lige vil stille et glas fra mig, vil vi være dig taknemmelig.

jeg spør bare

Misse punkterede to støvboller i dag.
hun gik faktisk omkring og lignede en panter med kødboller i knurhårene.

siger det mest om Misses knurhårsspydspidskvaliteter eller siger det mest om Miehles manglende evne til trådløst at suge stuen til sig inde fra soveværelsesskunken.

opdatering.
dagens overhøring:
- så fik vi endelig en aupair.
- gud, hvor skønt. er det en live-in eller live-out?

infotainment

vores badeværelse er endnu for lille til en søndagsberlinger.

alt er godt

hej. jeg hedder Mads, og jeg er holdt op med at spise bier.

først blev Misse stukket bag øret, så hun kunne lære det.
men da Mads et øjeblik efter blev stukket på tungen, skal jeg da gerne indrømme, at det var en lidt bleg finger, der forsøgte at fjerne brodden. og et blegfjæs der hvert tiende checkede, om man kunne få hans ører til at vibrere under en efterfølgende firetimers eftermiddagssøvn.
det kunne man.


bierne har det godt ifølge Eigil.
vi må ikke kigge som sådan, for ikke at sænke temperaturen i staderne, men ved at løfte på et enkelt dækbrædt i går, kunne vi konstatere varme og liv, samt at de har foder tilbage, som er klar og gylden, hvilket er et godt tegn. 25% af dem er ifølge bogen gået over i den næste verden, og jeg har forsøgt at hjælpe de efterlevende med en hovedrengøring i dag ved at rense bunden gennem flyvesprækken. det besværliggjordes gevaldigt af, at staderne begynder at have alderdomssymptomer med bølgende krydsfiner.
der skal nok bygges nye. til vinter.
til vinter.

da solen kom frem, væltede det ud med bier fra begge stader. luften var fuldstændigt levende. min brystkasseluft boblede af glæde. for søren i luften. det her er mere held end forstand.

og Claus og min bror havde også vigtige ting for i dag. de bryggede øl. og nu har brorsan lige ringet og sagt, at bryggen bobler.

alt er godt.

leif er lykkelig. en statusopgørelse.

det er højsæson for ubarmhjertigt hvirvelvar.
der kæmpes eftertrykkeligt for at møde dødslinier. checklister er et studie i rødt og sort. nye indfald, der kræver enorme og uventede kræfter. velvoksne babies, der pludseligt skydes ned efter mange timers intens knogleri. angsten for at have overset en væsentlig detaille. præstationsydmygheden koger. unødvendig hyggetale afbrydes. vandmaskinen skældes ud for at sende for tynd en stråle. såler bæres bløde, for ikke at lade løbet forstyrre de andre. møder klokken otte på en torsdag og kører hjem igen fredag.
det er højsæson i cirkus.


og så - bahbabadiahh - blev det fredag. og Claus serverede royale humørbrader aka havkatterygge for HenrietteB og RikkeW. og vi damer helmede ikke førend det var blevet lørdag og lidt til.

og det blev lørdag. og solen skinnede på HenrietteB og RikkeW, da de gik på gaden for at købe ost og brød og klappe havenisser med treoboblende strutmaver.

og det blev lørdag eftermiddag, og Henriette var kysset farvel forud for sin agen til staden og dagens gøremål var i hus. kattene ind i bilen. bilen ud af byen.
bierne har overlevet. undtagen den der lige stak Claus og de, der er blevet fejet ud på flyvebrædtet fra begge familier. fortsættelse følger i morgen.
haven er vågnet. struttende farveklatter og staudestængler, der tigger om at blive hugget om. anemonerne har bredt sig tremendously og bygger blomster.
huset lo af glæde, da vi tændte op og gik runden. brændeovnsudsyn, horisontindsigt.

bornholmsk unghane med agurkesalat á la min mor, yin-yangsovs og cypernkartofler.
P1 fortæller.
tandbørster.
g'natter.

bahbabadiaaaaaaaaaaaaaaaaaaahh

find Mads.




horisonten havde savnet hendes blik.

lukket

på grund af midlertidig hektik, mangel på sekunder i minuttet og besvær med at huske at trække vejret.


(i følge wikipedia får nogle kvinder nogle blomster i dag.
og så er det jeg siger til mig selv. hvaD?, siger jeg).

plads til de brogede og afstand til de voldelige.

inspireret af Anja.

du kan notere dig for følgende:

Københavns kommune har svigtet brugerne af
Ungdomshuset ved ikke at tage et fuldt ansvar
for deres ungdomskultur og ved at overlade deres
fremtid til private fonde.

Jeg opfordrer med min underskrift Københavns
Kommune til at repræsentere alle unge og ikke
kun de veltilpassede unge.

Jeg tager afstand fra de voldelige optøjer anført
af en mindre kerne af kriminelle elementer.

her.

i øjeblikket øges listen med ti personer i minuttet.

stribevisdom

der er sket så meget, at jeg næsten ikke kan rumme det.
så er det smart at have en weblog at losse af på.
nu kommer det; på med læssebrillerne.


1. vi har haft besøg. af en god mand, klog ven, skribent, redaktør og forfatter. og så er det edderdyleme sin sag at have 75 hyldecentimeter bøger og stadigvæk fremstå troværdig. heldigvis er en af hans bøger i blandt. og heldigvis er han ravligeglad. han får en til at grine så tænderne står ud af munden.
og til at eftertænke, så håret slår krøller.
og vi spiste frokost. på 4. mens det nærmede sig varmegrader udenfor og vi burde være i Harrestrup allesammen. men den tid kommer snart, n'est-ce-pas.

2. det syntes Mads også. da jeg havde fulgt mine instinkter i går formiddags og lukkede køkkenvinduet op bare et øjeblik, og vendte ryggen til bare et øjeblik, gik Mads. vi bor under taget, så lyden af kattekløer på lodret zink står som en tinnitus i ørerne endnu. og jeg har stadigvæk Madsceller under neglene af at flå ham ind, da han kom tilbage til mig. elsker kun dig.


efterdønning.

3. senere var æren på min side, da jeg som afslutning på dagen tog ud til min yndlingsis for at overnatte. i morges klokken løgn tog hun til byernes by og jeg fik lov til at være hendes stand-in udi det morgenrituelle. Caoimhe, katten Nuser og jeg er gode til morgener sammen. tidligere var det Caoimhe, kaninen og mig. men sumsummerum. vi er gode.
ristede boller, varm cacao, peter pedal og manden med den gule hat.

vi fik talt alvorligt. og udvekslede.
en ikke uvæsentlig detalje på vej til skole var Caoimhes beskrivelse af en fantastisk kaktusskov i ørkenen, de viste i fjernsynet. en kaktusskov.

Caoimhes skole var min engang. og over døren hænger jeg stadigvæk. det er mig yderst til venstre.


4. og Claus kom til at finde en knap og fik slettet fjernsynets eprom.
fjerner uden hjerne.
så kan vi endeligt komme af med den kollegiekiste og ønske os en væg-til-vægs uden tv-rummelighed.
reoler bør rumme bøger.


tak, honey.
sikke et dejligt døgn.

ælsnør

når vi nu snarker om dialekter, så synes jeg altså også ret godt om helsingoransk. deroppe, hvor de tager fæuven over til Helsingborg. og tilbage igen i en fart.
det er stadigvæk især svenskerne der tager färjan over til Helsingör for at handle sprit, tillbud og tvål.
i dag var vi der også.

jeg er en sucker for Helsingør. faktisk synes jeg, hvergang jeg er der, at det er mærkeligt, at jeg ikke har slået mig ned dér. det er i den grad en by, jeg trives i.

også selvom selv vinförsäljarskan er svenska, slagteren utvungent skifter språk fra den ene kunde til den næste og svenske ostekunder insisterer på at betale i euro og få tilbage i SEK.

men butikkerne er så meget bedre end i København. ja ok. vi har Istedgade, Nordre Frihavnsgade og nogle sjove sidegader som fx Nansens- og Jægersborggade for lige at nævne i flæng, men det er ikke dér, jeg er lørdag formiddag.
det er for den sags skyld heller ikke i Helsingør, men nu var vi jo på tøm-flasker-og spis-dejlig-mad-til-vi-segner-nogle-senere-end-andre-fredag i Espergærde, og Claus var endnu ikke ratklar kl 10 så jeg bestemte retningen og vi skal have frokostgæster i morgen.

der er ikke så mange hundelorte i Helsingør.
det er en formidabel skoby.
de to ting hænger måske sammen.
og giver ihvertfald mening for mig.

og så er Helsingør så forbasket charmerende med sine 400 år gamle huslinge. ligesom Rønne, Svanneke, Stege, Køge, Roskilde, Odense, Assens, Ribe, Aalborg.
ja ligesom Danmark.


jeg havde en pragtfuld papdatter, der slog sine folder på Svingelporten i sine unge dage i gamle dage. dagen efter, når virkeligheden trængte sig på, tog hun til Axeltorv for at gå på kur:

rejeburger og jordbærmilkshake.

stik dén.

og find Claus.

aktuel kommentar

der er flere årsager til, at jeg er glad for, at jeg ikke længere bor i Uffesgade et stenkast fra Ungeren.
der er én årsag til, at jeg er rigtigt glad for at Louis tog sin mobil, da jeg ringede og at han kunne fortælle, at han var på arbejde på Øbro og nok skulle ringe og lade sig hente, overfodre og -natte, hvis det viste sig at blive en lunken oplevelse at skulle hjem til 2200 N.
det var mor.

tak til min yndlingssis, der gjorde mig opmærksom på at noget har flyttet sig, mens man lå der og rodede i sin arbejdspuppe.