02 juli 2006
på jorden at blive
håh, hvor er det vidunderligt at være et favnende og spredende menneske. hvor er det pragfuldt at være fuld at overskudshandlinger der bliver ført ud i livet. hvor er det skønt.
Claus havde undtagelsesvist kørt motorcyklen aka den uglybugly, tyren, pølsevognen ind i haven for at skrue lidt.
Jeg klirrede henrykt i køkkenet og fandt et halvt durumhvedebrød, som de små pippere da sku ha.
tåspidsgangen gennem huset med brødet under armen kulminerede i en pirouette i havedøren, da jeg for at berede himlens fugle på det kommende festmåltid allerede i døråbningen flåede brødet i stykker og påbegyndte smuldringen. jeg kastede de første håndfulde krummer i vejret og som små tings natur er, blev de ført med vinden over mod højre.
hvor de forskellige dele fra uglybugly tyren pølsevognen lå nysprøjtemalede til tørre.
det tog lige tre minutter før vi talte sammen igen.
succesbarometeret var tilgengæld i top da jeg transporterede nyplukkede jordbær med på besøg på hospitalet.
halvdelen af glæden var forventningens, mens de blev skyllet og nippet. så dermed et fif til alle, der i disse dage besøger nogle, der er spærret inde. jordbær.
imorgen handler det om hyldeblomstdrik.
og nu kan vi allesammen trække vejret igen. det er mægtigt at være i live den 2. juli kl 19.16.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
14 kommentarer:
hehehehe
jeg kan lige se piruetten før brødet lander i painten :-P
(tror ikke min kone havde overlevet)
Hvordan snakkede du dig ud af den Regitze? ;-)
Et billede af dig lige idet du opdagede fadæsen, havde været guld ;-)
haha hvordan snakkede jeg mig ud af den, Ella.. huh. det var noget med at slå sig selv meget, meget hårdt for panden og så ellers sige ingenting indtil C begyndte at grine.
og billedet.. jeg overvejede pronto at tage et pic af skærmdele med krummer. men turde ikke. forstå det or not.
Styx.. jeg ærbare så glad over ikke at være din kone:)
MAN GJORDE DET JO IKK MÆ VANILJE, VÆL?
Regitze, du er digter!
Du er dælme så sjov Regitze :D
nej nej, Uffe. det skete altså i virkeligheden. amar halshug.
regitze - heh, ja, det er nok rigtigt :0
Sommerkådhed!
Og check så lige din mail - krage!
VIP message!
Kæreste Regitze, jeg betvivler jo ikke autenticiteten - bemærk det lille 'er'. Og det er meget uhøftligt at afvise en kompliment...
Pyha - jeg kan næsten ikke følge med! Man kan jo dårligt vende ryggen til et øjeblik! :-)
Jeg er for det meste offline i øjeblikket - men tillykke med familieforøgelsen og med din søster. Og det glæder mig, at høre at din mors operation gik godt!
Og så ser de der jordbær altså svært indbydende ud!
Jeg synes det er mægtigt at du er i live ;-)
henriette.. er det ikke nærmest sådan hurra. vi lever:)
og jeg er flov, Uffe. det var ikke min hensigt at afvise en kompliment. jeg var simpelthen så sinket at jeg ikke forstod. undskyld og mange tak.
Alt forladt - og nu er det mig, der takker. Uden dig havde jeg aldrig uforvarende opfundet betegnelsen 'uhøftligt'. Det er allerede indarbejdet i mit aktive ordforråd. Tak endnu engang!
haha:) som gl korrekturlæser må jeg sige, at det er sjældent, jeg har set et t klæde et ord så godt.
vi i vores vokabular har også straks taget denne fornyelse til sig.
Jo.
Hurra! Vi lever!
Gu' gør vi så.
:-)
Send en kommentar