jeg fatter det ikke.
en dag, der starter i glæde og lettelse over, at alle har det godt.
lillemor vinker farvel til lillefar, der lige skal ud at køre. lille Missekat løber ind til nabo og nabo siger jamen hun er da velkommen.
ok. så prøver vi det.
et øjeblik efter sønderrives luften af mit navn, der bliver skreget ud. hr nabo har væltet en spand hvid alkydmaling og Misse sprang pladask ned i malingpølen.
jeg sad med kat og terpentin og fortalte mig selv, at om lidt vågnede jeg.
hovedet og lidt af ryggen var sort.
heldigvis er Misse rimeligt vandbegejstret, så hun fandt sig i det efterfølgende økologiske skumbad med shower en masse og frotering ad libitum.
som tør og med nysat pels var hun prompte livsglad igen. og spreder nu et sensuelt pust af ylang-ylang når hun passerer.
Claus synes, hun skal hedde Terpentine fremover. det synes jeg ikke.
et par timer efter sprang rundsaven op og bed Claus eftertrykkeligt i pegefingeren. og han bruger ikke skadestuer.
så var det jeg blev så træt.
og for at det ikke skulle være nok, lå der en hilsen fra postvæsenet om at de havde en pakke til mig. jeg kunne ikke huske, hvad jeg NU havde bestilt på nettet af uundværligt dimseri en sen nattetime, men vadede småsvedende, småbandende, småtudende og ti år ældre end i morges ned på posthuset.
og så var det den eleganteste, kvadratiskeste pakke med et glas smukke sambær i havanarom med et delikat kirsebærblomstakvarelpostkort!
jeg har ikke åbnet for dem endnu. men kan godt fornemme, at jeg ligner kattene, når de sidder og kigger ned på guldfiskene i dammen.
tusind millioner tak Visitsen!
25 juli 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Der er noget med at nymånen først lige er startet og vi skulle over den sorte plet og måske det var det at der gik så forfjamskende galt.
Og så skal C gå og se "nogen". Man kan ikke holde fruen i bekymringsgrebet og alene slæbe på det. Det kan være der skal lidt anti-et-eller-andet til, som at man ikke kan finde i ylang-ylang-flasken eller havanarom! Og god heling!
Fruen sender vi en god skulderfuld kærlig hilsen!
Et der noget som en nymalet kat?
Nogle dage er bare så...!
Hehehehe
Sorte katte finder lys maling, lyse katte finder ???
Kaptajnen har været trekvart blå i sine yngre dage. Uheldigvis var det bejdse, så vi måtte vente på naturlig fældning ...
Mænd, der "ikke bruger skadestuer" burde spankes med en våd Søndagsberlinger til de kom på bedre tanker. Så slipper deres omgivelser for de negative af slagsen!
Der må have været en gudommelig finger med i spillet mht timingen af sambærene.
Måske den kære Visitsen har en god forbindelse, man kunne trække på en anden dum dag.
Jeg fristes til at sige: Sådan er katte ... og sådan er mænd.
Og så ved jeg godt at jeg generaliserer groft.
det ser ud til at Cs finger bliver sittende. jeg kender ham. og hans ar, så den med den våde berlinger ville prelle af, Dana. men din bejdsehistorie var til stor trøst.
og Misse har glemt alt.
jamen. så er det jo bare fremad kammerater.
sådan er katte, mænd, life. den sorte plet er passeret og det blir en god dag.
:)
Nu skulle I så have haft jeres del og dagen bliver god herefter - det skal den!
Pyha!
Mens jeg læste sad mit hjerte næsten oppe i halsen af bar' angst for Misses videre skæbne!
Godt det ikke gik værre - og godt at C's finger hænger på endnu.
Nær ved og næsten - slår ingen vampyrpingvin af hesten... :-)
det gjorde mit også mens det stod på, Henriette. det er ikke sjovt at gnubbe terpentin ind i en bette kat.
Jeg kan ikke engang holde ud at tænke på det, regitze!
:-(
En af Sofus små nevøer hedder Esso - det var vist en historie om den lille kat og en bøtte med motorolie.
Den overlevede og fik sit navn.
altså, Fru Green. Essos og Danas Kaptajnens historier er nu klistret sammen med Misses, når jeg underholder rosset. det er ikke fordi andres ulykke jo ikke er at foragte, men fordi det er så dejligt med sådan et lettelsens suk:))
suk og tak.
Send en kommentar