22 november 2011

hellere rød end død


man skal ikke være sentimental.
men da der i sensommeren havde tonset en rød isa brown rundt i området uden at falde for rævens gab, inviterede vi hende ind. og hun gik aldrig hjem igen.

man skal dræbe sine darlings.
og den røde har været på vej ud under øksen et par gange. vi har endda forgæves forsøgt at forære hende væk. for hun matcher ikke møblementet.

men.
da hun som den eneste af damerne lægger æg i øjeblikket, fordi hun er genetisk programmeret til det.
og.
da hun har hyggelige vaner som at på klokkeslet spadsere om på bagsiden af huset og lægge sit daglige æg i en sæk hø i brændeporten.
og.
da hun hver dag sidder udenfor køkkenvinduet og venter på sin morgenmad mens hun synger en lille sang.
og.
da hun oprømt kommer mig spurtende imøde når jeg endeligt ifører mig serveringsforklædet og toner frem i døråbningen.



så kan du nok forstå, at hun bliver lidt endnu.

20 november 2011

Cs spi-ritual


fyrre huller
fyrre teskefulde rørsukker
fyrre kaffebønner
bourbonvanillestang
en stump kanel
en nellike
en økoappelsin
nåja. og så lige en klar brøndum.
og fyrre dage.
ca.

17 november 2011

at lære at gå, stå og få

fordelen ved at være sygemeldt er, at man kan være så heldig at få lakridser forærende. og blomster.
og kærlig omsorg af de nærmeste.
og en opmuntringskurv af den trofasteste.
og et strudseæg af den røde.


og et fantastisk panser af drageskæl, der også kan bruges til et hvidt flag.


jeg har ikke meget forstand på strikketeknikker, men der er givetvis ikke multitasket så gevaldigt undervejs.


kunstneren med det store hjerte er Dana.
hvis du ikke kender hende, er det værst for dig.

jeg får mange gode ord med på vejen. opmuntrende og kloge.
og Claus? han går i sit eget stouwte tempo.
gennem ild og vand.
for mig.

jeg har meget at lære.


så det gør jeg.


08 november 2011

hjemslået

vi havde siddet foroverbøjet som løbere før start længe.
øjnene var tunnelsynede, musklerne blodspændte og ørerne hylede.

jeg rejste mig og så kom de susende.
bagfra.
ud af et mørke, jeg ikke havde opdaget og med en kraft, der burde have slået en elefant hjem.
fire baseball bats på én gang.
den, der ramte baghovedet, ramte hjernens synscenter.

hvorfor lige mig? jeg er ingen tøsedreng.
det er jo os, der kan holde til det hele.
det er derfor, vi er, hvor vi er.
the team to end all teams.

i går købte jeg en sygemelding til firehundrede kroner.
i dag har jeg nikket ja tak til en professionel håndsrækning.
på et tidspunkt.

lige nu er jeg bare Rikke fem år, der
aldrig.
aldrig.
aldrig.
vil ned i børnehaven igen.

04 november 2011

*høink*

det var først forleden, da en kær ven afskedede os med et 'hils alle dyrene', at det gik op for mig, at C og jeg har så mange dyr omkring fødderne, at vi får hilsener med hjem til dem og vice versa.

hvor kattene er rimeligt højpandede, lever hønsene naturligvis på anderledes lånt tid.
således blev en urimeligt doven og syrlig dame et hoved kortere forleden.


vi har hønsekødssuppe til resten af sæsonen.