så tre generationer spillede ud på Sophienholm ved tirsdagens frokosttid og legede de var på Capri.
vi har lært af den danske eller nordea eller hvem det er, at vi skal gøre vores bedste. så det gjorde vi.
min smukke Sis er dansker-wanna-be. hun blev voksen i de 12årstid hun boede i Paris France og det bemærker man, n'est-ce-pas?
og min smukke keltiske prinsesse Caoimhe er tålmodighedens dydinde. men man bemærker hende.
Birgit har stort set været synonym med Sophienholm de sidste 25 år. og Sophienholm ændrer sig aldrig.
at være dement betyder, at der ikke er meget grin ved at checke nye caféer ud. det er det gammelkendte der er trygt. når hun er her, behøver hun ikke sidde og hele tiden desperat forsøge at regne ud, hvor hun er.
som et lykkeligt sideresultat er hun adskillige år yngre for en stund.
da vi trillede hjem igen med moi ved rattet, faldt dagens bedste bemærkning fra fruen: åh. hvor er det en dejlig dag. ja, indtil videre da!
4 kommentarer:
Trist...Meeen hun ser da lykkelig ud, måske fordi hun netop forventer at der sker mere den dag ;-)
okkeja, fivetosix. hun var faktisk i så hopla, at hun jokede med tiden.
og da min mor ellers lever så 100% i nuet i bogstaveligste forstand, kan det ikke blive bedre.
Mais oui!
Gå du også med fred Regitze....
Tog alligevel fejl af dig.
Må din tunge få hvile ;-)
Ses måske i en anden klasse ;-)
Send en kommentar