pandemiskmask

- goddag. jeg vil gerne se på et dilemma.
- s'gerne. er det en gave til Dem selv?
- det er det. jeg trænger til en udfordring.
- så er De kommet det rette sted hen.

det skal jeg love for.

i fem dage har jeg kørt seminar for mit akademi. som du måske husker, består det af en repræsentant for hver nation.
vores egen FNversion.

på dag et blev mit hovede mærkeligt.
på dag to brød influenzaen ud.

vi kilede på.
jeg kilede på. uden hverken syns- eller høresans.
og uden hjerne.

undskyld verden.
jeg forstår godt, hvordan pandemier opstår.

udsigten flyder

i morges, mens jeg børstede tænder, snigtilså jeg unge mænd, der ordnede vigtige sager på dækket af et krigsskib.
der var også noget med et flag, der skulle op.

til aften må jeg nøjes med en brødrister med hat på.
metroen glider afsted derude som højbanen i Fahrenheit 451.

jeg elsker at være indlogeret i min egen by.
og jeg opdager, hvor meget jeg har savnet min havn.
jeg boede så længe i begge ender af den.
og jeg kan stadigvæk genkende den.
tiltrodserne.

don't worry. I is here

når Brorsan kommer forbi forklædt som hillbilly og proklamerer, at juleøllet er sat over og lystigt bobler. og når man må sms'e C og erindre ham om, at det er på høje tid at sætte julelikøren igang.
så ved man, at også november vil være ovre.

jeg sidder på hotel og styrer hele verden. så bare rolig. det bliver jul i år.

halvvejs mod de hundredeogto

om jeg havde en dejlig fødselsdag?
om jeg havde en dejlig fødselsdag!
det vigtigste var jo gaverne.

morgenmad på sengen og den smukkeste, lækreste, mest velsiddende sorte lammeskindskjole. aldrig har jeg været så elegant på højkant.


ok. det alleraller bedste er, at det er en str 38.
der er sgu noget ved at være gift med Claus.

Rita Hayworthkrøller, stjerneøjenbryn og roser af Hanne med de magiske hænder og den fortryllende hjerne. (du må gerne låne hende).


og hvide roser fra en tank i Afrika og frække chokolader, du! der kom sammen med et perfekt timet spontanbesøg af min Bolette, der kender mig bedst.
og har gjort det længst.


så er der noget ved at springe fødselsdagen over og holde fri istedet.

when I get older

Rikke - tolv år af Regitze Willemoës.

den dag min far fyldte 46, havde han en sang på hjernen, så han satte pladen på grammofonen og bød min mor op til mental dans.
og de nynnede løs. lige indtil omkvædet, som var det, de kunne skråle med på

will you still need me, will you still feed me
when I'm

øh. 64.

min far var ellers ikke talblind.

om et par dage fylder jeg 51.
sidste gang jeg kunne kombinere de tal, var jeg jo 15.
det er mange liv siden.

jeg vågnede den 13. november 1973 og var femten.
femten.
sex, knallerter, ungdomsklub og -fængsel forude.

jeg var ulykkelig over, at jeg ikke vidste, hvordan det var at gå i seng med en dreng.
jeg var ulykkelig over, at jeg ikke vidste, hvordan man kørte på knallert med gear.
og jeg var ulykkelig over, at jeg var så usynlig, usikker og ulykkelig.

og så fik jeg knald i låget.
fra at være Tove Ditlevsens Annelise - tretten år forsøgte jeg i de følgende år at udleve Charlotte Strandgaards Ang. Lone og Tine Schmedes' Stine og drengene på rekordtid.
Christiane F. havde heldigvis ikke skrevet Wir Kinder vom Bahnhof Zoo endnu.

jeg forstod ikke voksne. og voksne forstod ikke mig.
når vi måtte tale sammen, foregik det gennem en tyk, matteret glasvæg.

jeg forstod heller ikke mig selv.
jeg forstod ingenting.

nu er jeg snart 51 og og når jeg en sjælden gang ikke forstår mig selv, forstår jeg hvorfor.
jeg forstår noget.
og nogen.
og nogen forstår mig.

der er ikke noget at være bange for.
det er ok at blive 51.

CityRiders - så kører det, København!

vi bringer en reklame:

Nu kan du endelig bruge CityRiders i København. Du skal ringe på 29 888 900 og booke - så kommer der en chauffør og henter dig, og kører dig hjem i din egen bil. Vi har åbent torsdag, fredag og lørdag fra 20-01.

CityRiders koster 35 kroner per kilometer + 100 kroner i opstart (det er ca. det dobbelte af en taxi). Til gengæld slipper du for:

- At køre bil med en promille, der måske er lige i overkanten
- At have bilen stående natten over på et skummelt sted
- At sidde og spytte i et glas vin mens verden passerer forbi
- At diskutere hvem der kører hjem
- Bøvlet med at skulle ind og hente bilen næste dag
- En hel masse taxikørsel
- P-afgifter

CityRiders bruger dygtige og erfarne chauffører med Færdselsstyrelsens blå stempel.

Læs mere her.

mænd, ing.

C er en mand med hænderne skruet rigtigt på. tommelfingrene vender mod hinanden.
han kan bygge, brygge, bage og hugge brænde. og lave mad og programmere.
han kan alt.

C står ude i sit herreværelse og bygger os en vandkøler til den stationære pc, som skal monteres udenpå huset. køleren altså.

men. mænd, ing. forlede fyldte han benzin på zippo'en. sådan en har rigtige leathermen. og benzinen rendte ud over hånden på ham. ork, tænkte Claus. det brænder af i en ruf.
og så brændte han hånden af.
dagen efter fik jeg en sms på arbejdet.

gider du hente mig på skadestuen når du kører hjem? jeg har skåret mig lidt i fingeren.

så havde han sørme skåret fingeren halvt af.
hångværkere, ing.
det kostede ham en middag på den lokale italiener. jeg kan ikke tåle, når der går hul på mine folk.

så nu går han rundt med bandage og bygger på vandkøler. og jeg har ordineret ham helende salve.
den virker.
man kan næsten se den lægende proces med det blotte øje. jeg skulle have skruet hans hænder fast under et kamera og taget et billede i timen.

men så havde jeg selv skullet lave mad.

fra jord til mor

det gode ved at have en have er, at man kan trække ting op af den. og putte ting ned.
mens man får masser af dejlig undtagelsesvis luft.
og venner.


især hvis man kyler lidt om sig med de regnorme, der dukker op.


nu laver C osso buco med de sidste køkkenhaverodfrugter.
mens jeg sidder i romantisk brændeovnsskær og drømmer om forårsbugnende stjernenarcisser, snepryd, scilla og gigantkrokusser.

dagsordenfrie lørdage er en glimrende opfindelse.
for helt ærligt. jeg er ellers hængt op og slidt ned til rallestadiet.
ligesom så mange af os andre.

kære mirakel

vi har en lille høne, der er syg.
ikke nok med det.
det er Sarah.
den lille letgenkendelige dværgfaverollesmamselle med den sorte halskæde. den eneste navngivne, af de damer.
hun vejer efterhånden kun et par gram. hun er en forvokset fjerbold, der nu sidder i kyllingekassen, i fred for de andre, under varmelampen, med frisk vand og korn indenfor næbvidde.

alle andre havde hugget hovedet af hende for flere dage siden. det gør C også imorgen.
men man håber jo på mirakler.

hun har spist og fjollet forsigtigt rundt med de andre indtil i dag. når hun vel og mærke er blevet båret ud i gården til dem.
men nu ebber det vist ud.

sådan en lille skide høne.

4. november:
nå. miraklet var, at Sarah i nat fløj op til Vorherre og bad om godt vejr.
nu ligger hun lit de parade.


begravelsen er i eftermiddag.

big daddy

igår var det vores fars fødselsdag.
Brorsan, Yndlingsis og jeg var med.
nu er det snart fem år siden, han døde.
kun fem år.
det føles som en evighed.

men han er her stadigvæk.

... styrkr min

i et chartret fly på vej hjem fra dagens arbejde i Europa sammen med et antal kolleger.
til min store skuffelse kommer vi aldrig over skydækket og ser solen gå ned. det er ellers så pænt.

min sidekollega og jeg hygger os med et slag mobilgolf. turbulens er der nok af.
vores kinder begynder at ryste. ligesom i rumrejsen 2001. kollega ender med at kommentere.
jeg siger. ork. sådan gør små fly hele tiden.

da vores tænder begynder at klapre i takt med flyets rystelser, skruer jeg op for valiumsnakken, og til trods for at kollega er lige så rejseerfaren, bliver mine ord accepteret og modtaget.

endeligt forklarer piloten noget om spontant tilisede vinger og propeller og hvad han har tænkt sig at forsøge.
herefter får kollega min mikrofon og fortæller sin livshistorie, mens jeg gir den gas med terapeutiske anerkendelseslyde.

bagefter takker jeg kollega for, at det var ham der peb først denne gang.
man tager de roller, man får tilbudt, ikke.

tilbagesigt

hurra. det er ikke ilde det hele.

det gik lige op for mig.
næste weekend får vi timen og havemøblerne tilbage.

googlehits:
normaltid: 97.100
vintertid: 284.000

jeg er i mindretal og stærk tilbagegang.

men der er altså ikke noget, der hedder vintertid.

det er helt normalt, at solen går ned ved 16.30tiden i oktober.

det er i orden

- at ting altid sker, lige når jeg har tænkt dem.
jeg har vænnet mig til det.

bare jeg vidste om det var af årsag eller af virkning.

første gang jeg husker det skete, var jeg en lille, tynd, espeløvskamelæonpjevs på 12. alene i en meget stor verden med ansvar for en toårig vallak til kåring på Næstved Garderhusarkaserne.

med en nyindkøbt iskage i hånden så jeg pludseligt mig selv ligge på jorden. til brølende grin. og to sekunder efter faldt jeg over en bardun.

sådan har det været lige siden.

kender du det?

det kolde guld

det barske er, at det er mørkt om morgenen nu.
det fantastiske er, at det bliver lyst.


det barske er, at nogle af dværgfaverollehønerne fælder nu.


især en. hun spurter rundt for at holde varmen.


den lille stakkel.


ellers går det godt.
jeg elsker morgen.

årets par

jeg er så gammeldags, at jeg kun kunne være ét sted ad gangen den 09.09.09.
så mens jeg sad og gloede omme i Thailand, blev to af de gode venner sammensmedet for livet. i Danmark.


jeg gad godt at ha aet de annedun på dagen.

katte er ikke veganere

- det er ligesom ikke deres natur.
og vores katte lever i dén grad i pagt med naturen.
museligene har jeg for længst vænnet mig til. der er mus nok i et engområde som vores.

men fuglene.
fuglene.
de fugle, der søger en del af deres føde på jorden. de lever livet farligt hos os.

i løbet af den seneste uge har Misse afleveret to smukke punkterede gærdesmutter. de er så smukke. for fanden, Misse. hvorfor ikke et par gråspurve istedet?

og i dag stod C op lidt før mig og kom tilbage med tårer i stemmen og denne her lille, svagtlevende pusling i hånden.


hvad var det for en? kan du hjælpe?
Lademann foreslår, at det er en dobbeltbekassin.
den var i hvert fald smuk.
men med et stort hul i bugen efter at Misse havde leget med den i havestuen.

så Claus' dag startede med at give den nådesslaget.
og min startede med at vaske blodbadet af vinduet.

suk.
natur.
og nu ligger den smukke i fryseren (ikke Misse. fuglen).
C mener bestemt, at den burde omkring en konservator.

jeg tænker bare. jamen man spiser da bekkasiner?
der må gå nogle stykker til pr næse.

mors nat

klokken er tre millioner i lort og jeg har ferie (bortset fra imorgen) så jeg har brugt de seneste dage på at arbejde fra øjne-op til øjne-i omme i min netbutik.
de sidste seks timer har jeg siddet fastfrosset foran laptoppen. kontaktlinserne ligger på henholdsvis s- og l-tasten.
da jeg frigør mig for at hente de sidste prints omme i værkstedet, falder jeg for en gave ude i havestuen.


tak, Misse.
og så med sløjfe på.

der kom en gave

værsgo. kom indenfor.

Liselotte har drejet mig en knap, den strik!
du må gerne tage den med dig, hvis du vil.

kogt bil

der er så dejligt ude ved Sophienholm.

også når man sidder dødtræt i bilen en halv time i bælgravende oktobermørke og fintænker. og lytter til en ugle.
den oplevelse var røget ned i bunken af de gode, hvis det ikke var fordi motortemperaturen stadig var oppe på 110 grader efter pausen.

så er der langt hjem fra Sophienholm.

eventually...

de sidste tre måneder har C og jeg levet af take-away, irmas pizzaer, brugsens boller i karry, whiskas på pose, cigaretter og hvidvin.
i en boble.
sådan er det at være svanger med en deadline.

men det er vist lykkedes. for første gang i et par generationer er vi i vores familie gået ud og er blevet merkantile i det.

jeg skal en af de nærmeste dage ha digitaltrykt et par visitkort med Direktør på. og jeg har lovet C, at hvis han ikke futter det hele for meget op, bliver han Administrerende IT-Direktør.

jeg har også købt gaver. ti.


katten følger ikke med. men du kender katte. hun insisterede på at vise dig sin bamse.
den hedder Mus. den har /many lavet.