29 februar 2012

fristed

jeg fik en albue i siden og et forslag til at bruge min tid i toget.
det var i går.
allerede i dag tog jeg derfor toget hjem fra Nordhavn i myldretiden med Jørgens cykel, som nu skal være Louis'. fordi der var udu i togene og de ikke kunne få sig selv til at stoppe ved min station, som er Skovlunde, landede jeg i Malmparken.

forinden spadserede jeg fra Palægade, hvor erhvervspsykologen holder til - erhverv er vigtigt - til Østerbro. forbi Samarkand og Maria Sander.
verden er ikke helt af lave, når Maria Sander stadigvæk har et foto af Jean Voigt i vinduet og Samarkand stadigvæk ønsker at befri Tibet.

på Nordhavn kom masser af tog undtagen mit. Øresundsudsigten er pæn, men når man står med ryggen til med en cykel og et stresskollaps i kurven er udsigt sekundær hvorimod bekymringer - der jo går på fremtiden - fylder opmærksomheden.
men jeg kom med efter en halv time og det samme gjorde den sejlende grønlænder med stærkøllen og den asiatiske kvinde med tvillingeklapvogn og lille dreng, der grædende kastede op i hele cykelafsnittet. og den dame, der fremadrettet fortalte alle ombordstegne, at de lige havde trådt på bræk.
det var lidt ligesom dengang Vibe sagde adr idet man satte den nøgne fod i en fortovslort.

 imens læste jeg i min bog af albuen og inden jeg havde set mig om var jeg nået til side 49.

 kære Helle Helle.

20 februar 2012

kerneprincippipper

i dag har jeg nedsat mig i min egen enkvindesvirksomhed.
da virsomheden skulle have et formål og da jeg skulle have en titel, er jeg nu

Regitze Willemoës
Direktør for Meningen med Mig

eller MmM, som vi kalder os i daglig tale.

vi skal også have en forfatning, et manifest eller en personlig missionserklæring, om du vil. til grund herfor måtte vi have nogle kerneprincipper, så dem har vi tygget på i de seneste dage - og nu har de manifesteret sig.

kerneprincipper skal være klare i spyttet og fordøjelige, så det er mine. jeg skal ikke trætte dig med dem allesammen, men som en lille præmie for at du har læst med så langt så godt, får du her kerneprincip 14 og 15. tag dem bare til dig, hvis de giver mening:

14. jeg betræber mig på at leve et liv i perfekt harmoni og balance.
15. jeg har det skideskægt imens.

det er banalt. men det er al visdom i vores alder.
det der tæller er, at når man står der i en koket str 40 i sin kerne. sit centrum. kan det storme så vildt det vil udenfor.
det skal nok gå altsammen.

06 februar 2012

pingvinerne kommer

forleden - før sneen faldt - så vi ud af vinduet og så, at der var pingviner.
to.
den første er ikke så let at finde

den anden er mere centreret

hvilket siger mere om pingvinerne end om fotografen, hvis det står til mig.

03 februar 2012

dejlig er jorden

venner og familie bisatte den berejsteste dansker Bjarne Lund-Jensen i dag i Odense.
imens gjorde vi vort bedste for at hygge om ham herhjemme i Harrestrup.

02 februar 2012

find Uffe

jeg kan sige så meget, at han er krøbet i spurveskjul.