18 juli 2006
man lærer noget hver dag
i dag har jeg lært at komme, når Mads kalder.
det der bekymrer mig mere er, at vi flere gange dag-/aftenligt har besøg af en elefant af en grå hankat. han er far til fire til Jesper-i-nr-15s og jeg er ret sikker på, at han ikke bare kigger ind her i nr 16 for at se om M&M kan lege.
vi har en velvoksen supersoaker som vi skyder ham med, når jeg ikke refleksmæssigt kommer til at kyse først.
men en dag står vi med ryggen til eller noget.
hvis han så meget som tænker på at røre vores små, får han så mange tæv at han ryger baglæns ind i næste uge.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
20 kommentarer:
Han kan vente sig kan han. Vi har vores hyr med et tilsvarende bæst, der jagter Mille. Ole var ved at få ram på den forleden, med en sko.
Men soakeren var en ide. Så så man lige Ole og Claus ligge på lur efter hankattene ;-)
ja. og de synes, det er sjovt, Ella:) det er noget med jægerhjernen, eller hvad det hedder.
Er vi indeomkring noget primathjerne eller noget ;-)
Da yngste blev født forestillede Ole sig at han skulle ligge på lur ude bag hækken, bevævnet til tænderne, for at holde den anden slags hankatte væk ;-)
Godt man ikke har kat, eller døtre for den sags skyld ... ;-)
han er simpelthen min hovedfjende lige nu. sidder her på verandaen med olme, ormskudte øjne og geværet over knæet. Misse ligger bag min ryg og Mads spejder nysgerrigt frem mellem mine stålsatte ben.
for helvete. tænk hvis det havde været en bejler og ikke en predator. sikken svir.
:)
Ha ha ha behøver ikke et billede, jeg ser det for mig Regitze ;-)
jep. det er herligt at være home alone sammen med dyrene (myggene tæller også).
kærlig hilsen
fru getyourgun
Det er en herlig pump-gun, I har. Jeg ønsker mig selv sådan en fætter!
er noteret, Henriette.
den kan skyde fucking langt men den læcker.
så jeg holder naboerne på mærkerne med at schwisch-lade den hver 5.
Du begynder at lyde som om du er alvorlig ramt af kattemor-syndromet. Det har det med at ramme os, der har fået sådanne små kræ ind i hjemmet.
Det hjælper lidt når de bliver større.
tak, Fru Green. det tror jeg akkurat var, hvad jeg havde brug for at høre nu. og iøvrigt. jeg sidder sjovt nok lige og bladrer i bogtikken.dk, som du anbefaler.
på et eller andet tidspunkt skal mads jo lære at klare sig selv (i hvert fald hvis du vælger at lade ham forblive intakt)... i så fald må du nok være forberedt på at skulle bruge en del tid på at udbedre diverse skrammer... min seneste hankat klarede det på en nem måde - han allierede sig med naboens puddelhund, der fungerede som bodyguard indtil han var gammel nok til at tage slagsmålene selv...
@Klaus: Vores nabo har en meget vagthunde-agtig dobberman - den har desværre ikke kunnet agere bodyguard -tværtimod.
Der er mindst en gang hørt arrig og hysterisk gøen - hvorefter et sort lyn (i form af katten Sofus) fór fra naboens hæk og hen over vores græsplæne.
Men det må da have været et yndigt syn med en puddel som bodyguard. Det er en hel film værdig.
godt råd og gåpåmodsdunk, Klaus.
vi har ingen hunde her, udover en skeløjet gravhund, som ikke tæller. kun mennesker. og grå hankatte.
jeg fornemmer, at M&M træner i at klare sig selv. de ligner en lille hjemmeværnsafdeling.
så næste bekymring er, om jeg er overflødig.
vi har heldigvis heller ingen dobbermænd. hyha, Fru Green.
Bonderøve lader naturen råde ... Er byhøns natur?
ja -jeg lader også til en vis grad naturen råde, Irene - til en vis grad.. byhøns er vel høns?
:)
hehe .. da jeg havde små katte var der også et galt spektakel af en nabokat, der bare ventede på at få lov til at ondulere dem. Til sidst blev den så fræk at den kom helt hen til kattelemmen.
Det gjorde den kun indtil vi lige lempede spidsen af sådan en vand-børge ud i fjæset på den - så fik den tryk seksten og SÅ ku' den lære det!!!
Den så godtnok sjov ud da den spænede væk med vådt hår ud til alle sider... ha!
man opelsker helt nye sider af sig selv, Lizelotte.
fed historie:)
Man bli'r lidt OND af at være mor ... om det så bare er til små missekatte :o)
Send en kommentar