25 september 2009

huskekage på en køkkenvådsrullet fredag

det her har ikke noget at gøre med noget present hér.

og vel vidende at jeg ikke har nogle forbilleder, har jeg stadigvæk kvinder, jeg ranker mig ved og en af dem er Patti.
hun var gift med Fred til han døde. hjertet, du ved.

pludseligt her til aften fyldte denne her mit hovede og det gør den stadigvæk:



hvis du trykker på knappen foreslår C, at du går ud med skraldeposen imens eller noget. jeg synes, du bare skal kigge ud i luften.

24 september 2009

mehr licht!

min svigerinde, Stand-up Kemikeren, har mange pragtfulde facetter og talenter. en af dem er denne her:
hun ringer en lørdag og spørger, om vi her hjemme, for så kigger de lige forbi. det er der heldigvis også andre der kan, så talentet går videre:
da jeg vibratomeddeler, at jeg skal sove til middag, for livet er så stort og jeg er er så lille, siger hun - jamen fint. så ses vi om halvanden time (for længere skal du alligevel ikke sove, for så kan du ikke sove i nat).
og det var så DEJLIGT og så GODT, at hun ikke lod sig kyse. langtidsholdbar glæde.


og hun havde en pralebuket med af de smukkeste georginer af egen høst. en af dem er en særlig yndling hos mig. den startede i vasen med den der spæde jeg-ved-ikke-rigtigt-hvad-jeg-vil mellem gul, orange og pink. efterhånden som den er modnet, har dens lyserødlilla indre besluttet sig for at blive orange.

med det ene øje på fyraftensregnbuen og det andet på georginen kom jeg i tanke om min gamle fascination af gamle Goethe og hans farvelære.
ikke at jeg har læst de 1000 sider. jeg har heller ikke læst Faust. men engang lånte jeg en vidunderlig bog og video på biblioteket, der hedder 'Lyset, mørket og farverne' om hans farvelære. den formerligt ændrede mit syn.
Henrik Boëtius, Marie Louise Lauridsen, Marie Louise Lefèvre og Johan Wolfgang von Goethe har fået mig til at forstå, at det er lige midt i mellem det hele, at det sker.
i skyggen, f.eks.
og når du ser på regnbuens blide overgang mellem rød, gul, orange, grøn, blå og purpur, er det i spændingsfelterne imellem farverne, det bliver rigtigt spændende.

det er grædefærdigt smukt.
også på en georgine.

18 september 2009

I'm me. don't like? I don't care.

den skarptantede Dana og den smukke Bolette fra det smukke sy'fynske har inviteret mig til den leg, der går ud på at fortælle ti ting om mig selv.
hvis jeg nu er høflig, finder jeg ti ting, du ikke allesammen ved i forvejen. og det er svært. for hele denne her blog har jo i årevis handlet om ting i mig selv.
men. jeg prøver. for fællesskabets skyld.

ting 1: jeg er ikke Dina.
ting 2: jeg ved, jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste.
ting 3: og jeg mener, hva' du si'r.
ting 4: jeg spiser én portion. af alt.
ting 5: jeg behøver ikke så meget.
ting 6: min livret er dopamin.
ting 7: jeg lever også indeni.
ting 8: mines kærlighed er min styrke.
ting 9: jeg er ikke så begavet. men jeg har øvet mig.
ting 10: den, jeg var, er jeg ikke længere. men den jeg er, har jeg altid været.

er der tre andre, der vil være med?
Visitsen? Suzy Q? Anna?

stille sanserus


himlen er så smuk i aften, at man skulle tro, man boede på en anden planet.
og jeg ved godt, at jeg nok har fortalt det her før, men det er et privilegie i min alder:

da Louis var en seks år, stod han helt stille i karnappen på Islands Brygge og kiggede ud på et tilsvarende orgie. så vendte han sig om mod mig, der sad der i den blå stue, og sagde
mor. guds vandfarver er nu de pæneste.

16 september 2009

at skille i sidningen


forleden sagde min 15 år yngre kollega, at jeg mindede hende om Tine Bryld. eller Trine Byld, som vores far kaldte hende. han tilgav hende aldrig, at hun splittede generationerne.

min første indskyldelse var - arrrj! jeg har sgu da ikke sideskilning.
men da jeg tænkte lidt efter, blev jeg næsten helt stolt.

i mit liv er der ingen forbilleder. ingenting at komme efter hvis du ringer for et telefoninterview om hvem, jeg hellere ville være, hvis jeg ikke var mig. eller hvem, der er mit daglige driv i kraft af sin forbilledlighed.

men hvis det endeligt skulle være, synes jeg ikke Tine B er den værste.

11 september 2009

hej på thai

jeg har mødt så mange nye ansigter i den forløbne uge.






nu er det tid til at lægge håndfladerne mod hinanden, stritte med albuerne, bukke og sige sawasdee.
det betyder ganske vist goddag.
men det er det eneste, jeg kan sige på thai.

05 september 2009

sig komuh til din Samui

ok. der er palmer her.
og her på nordkysten er de heldigvis ikke skide skæve.

jeg var ellers lige ved at tænke mit, da jeg i går for første gang i mit liv tog turen fra Kastrup til Bangkok.
den anden vej er det gået meget harmløst. men ok. det har også været transitter midt om natten.

flyturen fra Danmark til Thailand mindede gevaldigt om min fordom om Københavns-vestegns-bodegaer-dødsruten.
midaldrende Bjarne Lillerherrer på min egen alder, der var sanseløse af druk inden take-off. middelaldrende, voldsomt overvægtige psykopatgollum'er med små smækre, åbenbart alternativtløse, thaifruer, som de kunne sidde og råbe lede sæk til.
jeg kan bedst lide at bede folk holde kæft eller skride, når jeg selv kan vælge at gå.
og en bredrøvet, bøvset og uafbalanceret mandefest, der udfoldede sig på mine fødder, mellem mine ben og en enkelt gang på mit skød, hele natten (vi er nogle, der adapterer til ankomsttidspunktet når vi sætter af. og jeg er ikke blasert nok til at nævne, at vi er nogle, der har monkeyclass som firmapolitik).
bare fordi det for første gang nogensinde var lykkedes mig at få et sæde med tre meter benplads. du ved, den midt i flyet ved toiletterne.
jeg har aldrig oplevet noget lignende.

måske var det fordi det var fredag.
man glemmer helt repræsentanterne for dem, jeg kender hjemmefra. de familier, der har sagt: så er det NU, og har taget tre måneders orlov med ungerne på en strand et sted i Thailand. og alle de andre.
tyve mennesker kan fylde gevaldigt. også i en boing-et-eller-andet.

øen Samui trak heldigvis kun i to Bjarne Lille, som faldt i søvn i tivolivognen, der fragtede os de tyve meter fra flyet til ankomsten.

nu er jeg hér.
og ja. selvom min udsigt derhjemme i går morges påviste, at den er verdens bedste, kan den ikke levere palmer.


det er der jo her.


Koh Samui er tilsyneladende (stadigvæk) (også) et retreat for dem, der har tid til at genfinde sig selv.

så det passer mig fint.

jeg skal undervise tre formiddage i løbet af den kommende uge. men da jeg har en del skrivearbejde, besluttede jeg, at det kunne jeg lige så godt gøre her som derhjemme.

HEUREKA! du skal bare messe titusinde gange: jeg vil gerne leve lidt som hende der fru Potter og de andre skribenter, der kan arbejde hvor som helst.
og BINGO!

dette er mit kontor den næste uge.


til gengæld har jeg til aften fået en times guddommelig damekropsmassage, der sendte mig durk i himmelen, på et fantastisk. eventyrligt. palads placeret midt i noget vand med fakler, åkander og fisk.
efterfulgt at en fire-retters sanseorgisk thai-menu med en fransk rosé i jungleskær og ditto lyd.

for 350 danske bobs alt i alt.
på tilbud.

og imorgen kan jeg starte dagen med en gang superviseret yoga her.


hvis jeg orker.

kig forbi.
jeg gir en kop kaffe.

det eneste der mangler, er Claus.

03 september 2009

udsigten udskiftes

i morgen skal jeg bruge 14 timer på at komme på arbejde.


på et sted hvor de åbenbart ikke engang kan lave lige træer.

02 september 2009

solsind kan man altid finde..

så dagens lyse sider blev dels tilbragt i glasterningen og resten under Ballerup stations effektive overdækning, hvor vi som løver i bur ventede på, at de fik slukket en brand på Østerport.
jeg var en forkælet kone, før bilen blev til en tørretumbler.

men så var det, jeg kom til at tænke på solen derude et sted.

har du en holdning?