21 juli 2006

og dagen lang


fynske katte fla'er u'.

det var kun bierne der var busy.


i haven har vi fire alen oregano. den kan bier og brumbasser godt enes om. side om side. der er en summen som fra en nærliggende motorvej. mine ører blafrer. om lidt blomstrer mynten. jeg er spændt på, om bierne også trækker på den.
sikken honning!

i disse timer ligner det vejrskifte. sorte skyer marcherer som á la orkerne kommer. luften smager af frisk vand. den sidste halve har vi bastet og bundet, surret og rebet, presseninget og containet så godt vi ku. resten er op til Thor og co. jeg tænker på Farmer og kolleger. håber, det blir ved dråben.

forresten. Mads kommer når jeg kalder. gør jeres katte det? Misse lystrer kun ordet maaaAd. jeg har Mads mistænkt for ikke at ku høre forskel. genialt.
kattene taler dagen lang. fortæller og kommenterer. og spinder resten af tiden. da jeg stod og ondulerede kyllingesalaten og hyggesludrede med Misse fik hun lov at køkkenskribentsteste en strimmel af Danmarks bedste kyllingebryster fra Allégården. den fik fem poter.

bagefter måtte hun ind og slå mave i vinduet. lykkesuk.

nå. men så en sidste ting. i haven har vi blå ærter fra Urtegartneriet.

de små prikker er grønne. men de byder sig glade til i de violette bælge. og de ligner fantasi sammen med fx rødløg med top.
det fik mig til at tænke på.
vi mangler en fællesblog ligesom Klaus lavede på skriveborde. vi burde ha et forum for mærkværdige planter. stue-, have-, akvariums- - ingen grænser.

hvis jeg påtager mig at bestyre den, blir jeg en skuffelse, for pludseligt er jeg ude at føjte.
jeg vover pelsen og spørger Ella. eller vil du spørge videre, hvis du kigger forbi?

15 kommentarer:

Klaus sagde ...

jo, hankatte kommer, når man kalder på dem... jeg har en teori om, at det har noget at gøre med deres territorieinstinkt... (apropos det, når mads kommer i den alder, så skal du huske at lære ham, at man ikke behøver at mærke af indendøre...) desuden virker det på mig som om hankatte for det meste knytter sig mere til deres mennesker...

Anonym sagde ...

Vores Mis-mis, som er en hun, kommer når vi kalder. Adlyder også ord som; bliv! koooom! vent! og mange flere. Måske fordi hun er vant til at bo sammen med fire hunde :-)

Anonym sagde ...

Prøv lige at spørg Farmer om der ikke er noget racekat i den sorte?
Det er godt nok et smalt hoved, store ører og tyk hale for en bondemis :-)

Regitze sagde ...

interessant, Klaus. jeg har altid kun tidligere haft æren at være værtinde for hunkatte.

du har ret, fivetosix. hun er ihvertfald også en meget smuk kat -og pokkers svær at få gode blleder af.

Anonym sagde ...

Jeg tænker lige og vender tilbage Regitze :-)

Farmer sagde ...

@526: På mødrende side er kattene af ren ægte fynsk landrace så langt øjet rækker bagud.
Vi overtog generne sammen med gården i 1982, og min mormor (født 1899) huskede altid sit barndomshjem for en brændekurv fyldt med røde eller rødlige katte.
Men på fædrende side er det strax værre. Der vil vi nødig gen-testes.
Fra fadersiden kan der godt have snydt sig noget eksotisk ind.
De der sandsynligvis burde udlægges som mulige fædre er samlet på et pre-erotisk snapshot på dette indlæg:
http://farmer.smartlog.dk/60761_Den_som_ingen_bejler_fik....html

Og så regner det forresten ikke her, og det måtte det ellers meget gerne, for høet er i hus og kløveren er først klar i næste uge.

Dana Watsham sagde ...

Alle katte kan lære at komme når man kalder. Det handler (som alt andet med katte) om tidlig prægning. De tre af vores killinger, der har fået navne, reagerer da på dem :o)
Min ægtehalvdel har 'noget særligt' med katte. Han kan få dem til at gå tur som små hunde - omend de selv siger stop når de føler grænserne for territoriet overskredet.
Forøvrigt er Misse meget lækker! Og MarmeladeMadsMissen er ved at blive en RIGTIG hankat - fladt på ryggen sovende mens hunnerne ordner verden ....

Regitze sagde ...

tak Farmer - jeg håbede du ville kigge forbi. du er så god til det med historier med historiske fakta!
fandens til vejr.

jep Dana - de holder lækkerheden:)

hvor jeg synes, det er interessant at høre om alle de kattekunster og vaner.

Anonym sagde ...

Her i huset er det kattene, der kalder på os - når de vil have mad...

Anonym sagde ...

Jeg kender een der havde en kat som kunne apportere. Man smed en sølvpapirkugle afsted og katten løb efter for at finde den og kom pænt tilbage og afleverede den igen, og satte sig så klar til næste runde.

Det var der meget motion i!

Regitze sagde ...

og katten tænkte sig garntrisse at den havde lært menneskene at smide sølvkugle:)

ja, Madame. I har nogle aldeles særdeles kattede katte.
jeg glæder mig til at træffe dem.

Anonym sagde ...

Mille kan godt finde på at apportere, hvis hun vil holde gang i en leg og vores interesse er dalende - papir fra Toms-guldbarre er velegnet, men også de ringe der ofte sidder om en medicinflaske. Dem går hun med i munden, eller triller dem. Nu er hun jo også lidt klog ;-)

Mht. en fællesblog med mig som bestyrer. Vi har snakket lidt om det - jeg er ikke specielt skarp til slige sager og jeg rejser i 3 uger i løbet af september. Men Ole gider vist godt - og han er skarp :-)

Anonym sagde ...

Nå ja Mille kommer når man kalder og det gjorde vores gamle kat også. Ham havde vi med i lejede sommerhuse rundt om i landet, og han fik også lov at komme ud.

Anonym sagde ...

Nå ja! Nogle katte skal underholdes. Det skal vores ikke hun jager selv på marken - mus - fugle - etc. Sølvpapir ville nok ikke få hende til at vippe med øjnene ;-)
Men sådan er der jo så meget ;-)

Regitze sagde ...

Ella - Ole er en perlehane. når der lige er lidt tid så lad os se, om der er andre, der synes en mærkelig-plante-blog el. lign. ku være skæg.
- og jeg blev glad da jeg læste om jeres gamle kat, der kunne finde ud af at ta på ferie. jeg skal med Caoimhe og min søster ud og hente en bette killing til dem idag. deres liv ville være i top hvis missen ku lære at finde ud af at ta med rundt en gang imellem.