jeg fatter det ikke.
en dag, der starter i glæde og lettelse over, at alle har det godt.
lillemor vinker farvel til lillefar, der lige skal ud at køre. lille Missekat løber ind til nabo og nabo siger jamen hun er da velkommen.
ok. så prøver vi det.
et øjeblik efter sønderrives luften af mit navn, der bliver skreget ud. hr nabo har væltet en spand hvid alkydmaling og Misse sprang pladask ned i malingpølen.
jeg sad med kat og terpentin og fortalte mig selv, at om lidt vågnede jeg.
hovedet og lidt af ryggen var sort.
heldigvis er Misse rimeligt vandbegejstret, så hun fandt sig i det efterfølgende økologiske skumbad med shower en masse og frotering ad libitum.
som tør og med nysat pels var hun prompte livsglad igen. og spreder nu et sensuelt pust af ylang-ylang når hun passerer.
Claus synes, hun skal hedde Terpentine fremover. det synes jeg ikke.
et par timer efter sprang rundsaven op og bed Claus eftertrykkeligt i pegefingeren. og han bruger ikke skadestuer.
så var det jeg blev så træt.
og for at det ikke skulle være nok, lå der en hilsen fra postvæsenet om at de havde en pakke til mig. jeg kunne ikke huske, hvad jeg NU havde bestilt på nettet af uundværligt dimseri en sen nattetime, men vadede småsvedende, småbandende, småtudende og ti år ældre end i morges ned på posthuset.
og så var det den eleganteste, kvadratiskeste pakke med et glas smukke
sambær i havanarom med et delikat kirsebærblomstakvarelpostkort!
jeg har ikke åbnet for dem endnu. men kan godt fornemme, at jeg ligner kattene, når de sidder og kigger ned på guldfiskene i dammen.
tusind millioner tak Visitsen!
