29 oktober 2007

sådan er professionalismen

er det godt eller skidt når radioens behagelige nyhedsoplæser formår at opretholde nøjagtig samme stemmeføring og -leje samt åndedrætsfrekvens, når nyheden om en 15årig, anholdt for et bestialsk drab, afløses af morgendagens vejrudsigt?

jeg kan ikke finde ud af det.

9 kommentarer:

Allan sagde ...

Jeg har ofte spurgt mig selv om det samme.

Jeg føler, det er hjerteløst - men tænker så på alternativet. Forestil dig en oplæser med gråd i stemmen under den ene nyhed, og med latter under et andet.

Jeg tror det er fint, som det er. Det er vel den professionelle måde at gøre det på.

kkk sagde ...

Jeg har hørt andre oplæsere fortælle, at det kan være svært at finde en grimasse, der kan passe, når nyhederne går fra den ene yderlighed til den anden.

Men nyhedsformidling skal ikke være drama. Hvis jeg bare får at vide, hvad der er sket, så skal jeg nok selv lægge de følelser i, som jeg finder passende.

Uffe sagde ...

Som Allan påpeger: alternativet er ubærligt. Men de gør det sgu på TV 2!

Regitze sagde ...

jeg er helt enig i jeres betragtninger og ville også betakke mig for en følelsespornografisk radioavis.

tak for at hjælpe mig med at sætte tingene i relief. nu har jeg det lige omvendt.

dagens indsigt: jeg savner sgu ikke en tv-avis.
eller rettere: jeg ville sgu slet ikke turde se og høre den.

capac sagde ...

Journalisterne mener nok, at de er 2objektive"...

Madame sagde ...

Jeg er enig med Uffe og Allan ;-)

Regitze sagde ...

netop, Capac. i går aftes da jeg tog objektiviteten som udtryk for en overmåde barsk formidling af verdens rædsler overså jeg, at det var indholdet og ikke budbringeren, jeg skulle forholde mig til. sjovt nok. han gjorde ellers sit bedste.

jeg er også enig, Madame.
nu. det har været en helt interessant erkendelsesproces.

Lene sagde ...

Enig, men de må godt holde en pause og trække vejret, inden de laver skiftet.

Regitze sagde ...

enig, Lene! det var måske dét, jeg ikke hørte.