har du også en skjult brist?
min er at købe brun sæbe. jeg er nu oppe på 15.
arj. det er gas.
arj. det er honning.
vi er ret overbeviste om at huse Danmarks gladeste bier.
de bliver ikke forstyrret mere end allerallerhøjst nødvendigt og de beholder hovedparten af deres honning selv.
vi fører kemisk krig mod hovedfjenden, varroamiden, og de får naturligvis sukkervand i bytte for den honning, vi tager fra dem nu.
vi går stadigvæk og klynger os til Eigil Holms Lærebog i biavl og som medlemmer af Danmarks Biavlerforening med ret til månedstidskrift, siver en lille smule viden ned. en lille smule.
men da vi ikke skal leve af dem, kan vi dogmedyrke dem. og de lever.
i år har vi ladet den lille familie beholde al deres honning og bare høstet omkring syv kilo i alt fra den store. så det er avl til eget brug, denne gang. (når man lige ser bort fra en ung honningentusiast, der marcherede afsted med eget glas. den slags skal der til. ellers er det ikke sjovt).
et toptunet stade kan levere 20-25 kg honning. det kunne også være i orden at prøve et år.
men uanset hvad. som det er nu, får vi den mest aromatiske honning, du kan forestille dig. tusinde gange bedre end hvad vi kan købe. den skriger af aromatiske krydderurter og evigt liv.
men. vores stader er gamle. og kan nok bare klare én vinter mere.
så C har udvidet projekt hus med projekt stade.
vi bruger trugstader, fordi det hele er for sjov. opstablingsstader, der er kasser af polystyren, er meget lettere at arbejde med. men ikke så hyggelige at se på.
der bliver kælet for prototypen i værkstedet. vores bier vil kunne føre sig frem i dobbeltfalsede sider med fræset flyvesprække. forundrede arkæologer river sig i håret om føje år.
alting glider på plads.
rammerne med kunsttavlerne hænger tæt side om side i bunden af truget. tavlerne er støbt af bivoks.
som familien vokser, sættes magasiner med ekstra rammer på.
og et dronningegitter mellem bundrammer og magasinerne sikrer, at yngelplejen foregår i bunden mens honningproduceringen foregår i magasinerne.
- hvis de vel at mærke overlever vinteren.
jeg kan godt fornemme at selv om det er for sjov, er det ikke på prøve længere. skulle disse familier gå til, må vi ud og finde nogle nye.
14 kommentarer:
Sikke dog en fantastisk rigdom - lige der, på bordet - I er heldige mennesker :-)
Uhhh, hvor det smager og hvor et ser lækkert ud, Regitze. Jeg husker med fryd, den honning jeg blev begavet med i julen :-)
Har I nu advaret 'hob'bierne om sarracenia psittacina ikke skal befrugtiges?
hvor ser det lækkert ud. Og sikke et ambitiøst projekt med nye kuber og sådan
Du klarer pinadø å friste meg til å begynne med bier. Kubene kunne jo stå der ute ved sommerhuset. Der er det lyng og all ting. Kanskje jeg skulle...
Sikken farve!
Heldige I er:)
Tillykke med de nye bihuler!
ja, det føles rigt, Liselotte. så lidt (sjovt) arbejde for så meget glæde.
Ella :) kom over og få en honningmad ved lejlighed!
Coma - shoot, du siger noget.
livet er fuld af fælder. de må lære det på den hårde måde.
hej Kagekone - og tak for sidst:) ja, jeg synes det er gevaldigt ambitiøst. men jeg tror, han rånyder at arbejde med noget, der er så beskedent i størrelse, at han kan stå og nørde med det i sit værksted. adgang forbudt. bank på tre gange.
ja for filan da, Hege. hvis I også har tidlige biblomster som krokus eller pil f.eks. ved huset, og du har muligheden for at tage op og kigge til dem og sætter nye rammer i nu og da, skal de vel nok klare sig. kogt helt ned kræver det lidt arbejde i foråret, mest omkring midsommer og så igen sidst på sæsonen.
ja, den er flot, Anja. jeg sidder også bare og kigger henført på den.
Uffe! nu kommer de aldrig til at hedde andet:))
Jeg afklistrede netop den sidste honningetiket med avlet i Vilde Moses egen bigård i lørdags. De gyldne dråber bistod som mangt en sommerlængselsmad sidste vinter ... Jeg var heldig!
Hm, men så må man i gang med å lese og lære og studere og og og og. Jeg starter med å lese litt. Så får vi se. Noe skal man ha å se fram til.
hvor dejligt at tænke på, Irene!
Hege, måske synes du, det er hyggeligt at tulle lidt rundt hos
http://www.norges-birokterlag.no/blad.html
vi har jo kun to stader, og det er let at overkomme. dør de, er det ærgerligt. lige så ærgerligt som når hvide blodlegemer går til spilde (med mindre man er kommet til at sulte dem ihjel, selvfølgelig).
Arj, hvor er du heldig med al det velsmagende brune sæbe.
Sæbehuset er virkelig flot, og man må sige, at han forstår da at hygge sig med bibeskæftigelsen, ham Claus
Mums. Også til de nye stader.
Sikke nogen fine små mælkeflasker du har dér i baggrunden!
Send en kommentar