kan jeg få en kulturmedister med det hele

fredag. det er den, hvor fødderne slæber en lille smule mere end de plejer. også når der ikke er nogen, der kan høre dem.
hvor skrivepulten klapper i med et lille glædessuk når fabriksfløjten lyder og hvor dagdrømme er dybe som sofaer.

fredag. det er den, hvor jeg har sagt ja tak til at stå i fredagsbaren på arbejdet og på halvanden time lange 150 tapas, San Miguel Especial og sherrier over disken sammen med de sædvanlige verdensøller mens fodboldvideo på skærmen overdøver Segovia og drengene hyler omkap over bordfodboldene og jeg smiler og gir den gas, så ingeniørerne rødmer, førend jeg hælder sjatter i spand, ruller ned for festen og ud fra parkeringspladsen og sprøjter ind mod byen i tog med ugle på maven så det ikke koster noget og hvor hævled bliver togrevisoren af og jeg nåede næsten ud på Islands Brygge til klokken 18 hvor jeg skulle møde dejlige damer og tænk, Ølfabrikken brygger IPA på rug og den er god.

en lille time i selskab med bloggersker, som er med til at stimulere mit liv med deres vid, bid og æstetiske håndakrobatik. jeg satte mig ned. grinede og sugede og håber, at være vågnet op som medlem af ølklubben, hvis det ikke endte med diskvalificering pga flagrende opførelse. for jeg skulle jo videre. ud i natten.

Bryggen er mit gamle revir fra dengang mændene gik i netundertrøje, børnene blev gennet ind når kloralarmen lød fra Sojakagen og pengene var små men hjertelige. når jeg i gamle, gamle dage gik hjem fra byen, sukkede det altid lidt af lettelse, når jeg kom til Langebro.



for så var jeg indenfor reservatet og ingen skulle så meget som bare tænke på at pille ved mit frakkeskøde. så ville de få en på bærret, så de fløj ind i næste uge.

nu er der endeligt kommet en lysbro mellem Bryggen og Sydhavnen. den har sikkert været der i årevis, men det har jeg ikke.


min gamle gåtur ind til min gamle station, hovedbanegården. er du skvalder, hvor byen larmer.


her blev jeg samlet op af Claus og perle 1 og perle 2, og så tog vi på illumineret udflugt til Botanisk Have. for det var jo kulturaften.

der var mange mennesker.


men der var også plads til os.
og shoppinggenet blev nusset. et stk kødædende plante, en dvd og to fluer for en flad halvtredser.

så var det Cs tur til at bestemme og han havde sat kryds ved den største dieselmotor i verdenagtigt.
ned i toget og ud til Sydhavnen. derude er der mørkt. vi fandt HC Ørstedsværket efter at have gået hele vejen rundt om det og vi fandt Dieselhouse og vi fandt rytmen.
de tændte for den store motor.





du skulle have hørt den. man måtte vrikke til takten med en boble i halsen, der ikke vidste om den ville græde eller grine, mens dieselmændene gik rundt på motorens broer og tilså detaljerne. det var performance i verdensklasse.
og de tændte for den mindre, der havde en næsten kælen rytme.




du kan selv høre her.


der sker noget enestående med mænd, når de tørner sammen om samme interesse.

nå. vi tager fredagen med ind i lørdagen, så

dagens ord er krumtapakselleje.
dagens plante er sarracenia psittacina.