22 november 2008

privatikanet

da jeg var færdig med at føle, begyndte jeg at tænke.
og hvor har jeg tænkt.
jeg har tænkt, så C er helt træt i ørerne.
jeg var vred i går og vreden udspillede sig på den indre tennisbane.

den seneste uge er jeg blevet oversvømmet med intranetannonceret opmærksomhed og komplimenter i dagtimerne.

jeg har desperationsnavigeret i en bette flagskov.
- og så var der lige et morgenmadsparty i mandags med fyrre fremmødte, fine gaver og lille tale.
mit overlæder har jeg slidt af, af al den opmærksomhed.
min underlæbe er også væk.

alle vil jo bare ens bedste.
de er så søde.
men jeg er bare ikke god til det der allemandseje, du.
og i går var det så dråben.

kæft, jeg er glad for at jeg ikke er en kändis.

og godt, jeg har en weblog at hviske det til.