haven i Harrestrup er ingen undtagelse. det hele eksploderer og folder sig ud fra time til time i øjeblikket.
når du kommer på besøg om en 5-10 år er det den smukkeste, hemmelige have med tusindvis af små overraskelser, der står og venter på dig. fra du har passeret rosenportalen og langsomt zigzagger dig gennem frugtbuskene på lette fjed over den vilde, velduftende timian, vil oreganohækken ved din højre flanke, som kærtegner det nederste af de gamle vinranker, der danner patioens skyggefuldhed, kæmpe om din opmærksomhed med urtegårdens skakbrædt til venstre for dig. et par skridt længere fremme bliver du overrasket over vinslottet, en lille vinrankepavillon, der indbyder til et hvil med udsigt over dammen, hvor perikum, åkander, vandliljer, dunhammer og koikarper boltrer sig i delvis skygge af den enorme dronningebusk og skovstemningen omkring hende. når du fortsætter, vil du, lige inden du skal træde over den lille rislende bæk, besvime lidt over duften af roser, der klatrer og knejser omkring dig.
du kan selvfølgeligt også vælge at gå et par trin op ved indgangen og spadsere langs patioen for at nyde det hele lidt fra oven.
og sådan fortsætter det. i det uendelige.
det kribler og kravler. opad gavle, hushjørner, pæle, æbletræsstammer, ja alt hvad der orienterer sig vertikalt. vinranker, roser, caprifolier, humler. og clematis.
sidste sommer mødte vi HenrietteB for første gang og det gik lige i hjertet. det gjorde hendes medbragte lille clematis også. den har fået ærespladsen ved bækken. og se op, Henriette. se hvor den vokser sig stor og stærk.
nu må det snart være tid til englehvin eller noget.
og hallo. vi savner vores daglige hexedans.
gider du ikke snart åbne en ny låge?
10 kommentarer:
Tag dig i vare, Søren Ryge!
Aii - er det virkelig den? Jeg syntes nok den lignede, hvor er den blevet SMUK!
Kan den andet i det selskab? Egentlig?
Det er snart tid til englehvin og kæmpestore bøffer. Jeg glæder mig allerede!
Jeg ved ikke rigtig med Hexedansen.
Jeg er ikke rigtig god med tastatur i øjeblikket. Selv om dit sidste indlæg gav mig lyst til at skrive lidt om Christina Sanchez, Spaniens eneste kvindelige Matador.
"Det handler om at dræbe godt".
Og
"Tyrefægtning er en hyldest til livet gennem en dans med døden".
Så - nu fik jeg alle dyreværnsforeningerne på nakken.
:-)))
hæh:)
det er det eneste jeg er fornærmet over ved at være fjernerfri. jeg kan ikke være med hos Søren Ryge.
din clematis _blir_ smuk, Henriette. den er en vinder.
jeg ville rigtigt, rigtigt gerne have læst dit indlæg om C. Sanchez. forleden morgen hørte jeg på P1 et interview med en portugisisk, kvindelig tyrefægter, der satte tankerne igang.
Hemmingway forsøgte at bane vejen, men jeg fatter stadigvæk ikke konceptet så længe der ikke er flere matadorer og tyrefægtere, der bliver dræbt i kamp.
og igen. der er ikke så mange mus, der ender med at overmande katte.
jeg glæder mig til at du får lyst til tastaturet igen.
og til at ses.
knus.
'Gitzechen, dit forehavende er nobelt med Henrietteb(logger) igen! Jaaaaaah!
Jeg kan se haven for mig. Drømme kan ikke blive for store.
Jeg er med på en daglig hexedans :-)
Jeg må sige, at jeg heller ikke helt fatter konceptet bag tyrefægtningen.
Jeg er lige dele frastødt og fascineret.
Det er jeg også af Misses leg med musen :-)
jaah, Irenschen og Liselotte. godt i skubber bag på vognen - vi vil gerne have hexedansen tilbage, når det skulle være.
drømme kan nemlig ikke blive for store, Liselotte. men tjuhej for en indsats der skal til, hvis livet ikke bare skal være en drøm. inspirationer er der heldigvis masser af - ikke mindst fra Gug!
nemlig, Henriette:)
Søde Regitze :o)
Jeg ikke andre, der med så mange ord, så malende og så inspirerende og drømme-appelerende kan beskrive ca. 3 meter have - jeg knus-elsker dig, skøre tøs :o)
Gittepigen:) et stort knus til dig. nu ses vi altså snart!
Send en kommentar