04 april 2007

den grundlæggende tanke

nå. men hvis der er nogen, der ikke lige er klar over det, tog C og jeg til Paris sidste torsdag på den moderne manér. mit forsøg på at få os stavlet op som et par firserdinks på maxiweekend gav så god pote, at det venlige SASpersonale gav en opgradering. god start for en lidt nervøs lillemor, der endeligt havde kunnet komme dinglende hjem efter en lang arbejdsdag med fedtet hår og råbe hej honey! jeg tager til Paris på arbejde, vil du med? hvortil honeyen havde svaret.. jeg vil hellere til Rom.
men nu ligger pariserkontoret desværre i Paris, så vi måtte nøjes, og Claus tog noget nødtvunget med med et comme tu veux, ma cherie.

solen skinnede skyfrit lige til Hamborg.

nå. men det var med fly og vi skulle bo på et lille hotel på en lille ø i Seinen, Ile de la Jatte, som er et fredeligt sted, og hvor jeg har boet før i arbejds medfør og er glad for.

i gamle dage, og nu mener jeg rigtigt gamle dage, boede min yndlingsis i Paris. i rigtigt mange år. så mange, at jeg ikke længere rigtigt kan huske hvor mange. også fordi jeg blander hendes andre år ude i Europæiske hovedstæder sammen. først var der London (nå ja, og der boede hun lige underground på Baker Street station i en periode sammen med nogle veninder, fortalte hun forleden. no problem. bortset fra, at det var besværligt for en punk at få sat sine flotte store sorte spikes om morgenen). og sidst i Dublin hvor hun fortsatte sin franske karriere. hun var udenlands i årevis. men hun bliver vist ikke sur, hvis jeg siger at min søster er pariserinde med et Irish twist. elegance møder humor.

nå. men da sis boede i Paris tog vi jo ned og besøgte hende. Louis og jeg kender nattoget. én køje til deling.
på et plan flyttede vi hver gang hverdagen fra Københavnstrup til det kvarter, hvor hun boede. det var ikke Louvre vi sled sålerne på.
vi har mange dejlige, lattermilde, dybe og enestående minder fra den tid.

men jeg husker også, at:
når man købte æg, skulle man have æggekage til aftensmad, for, hvis pariserne så deres snit til det på fortovet, sparkede de til din indkøbstaske i forbifarten.

den franske variant af 'Hus Forbi' blev solgt af (stadigvæk) mentalt sunde, men sultende og frysende unge, der lignede mig selv og som var røget ud af et system, hvor der ikke var plads.

Le Pen, den retoriske gasballon fra Marseille, der viftede med Front Nationale, var altid forsidestof på både Le Figaro og Le Monde.

og en gang (det var ganske vist i Cannes, men who cares) blev jeg viftet ud af køen hos bageren fordi jeg bad om un baguette.
konen er gal. vi ved ikke hvad hun taler om.

til trods for, at jeg er en af de der fransk-engelske fra handelshøjskolen, så jeg dog kan sige og stave til il faut que je m'aille og ikke så meget andet.
som voksen har ellers jeg været meget på arbejde og lidt på ferie i Frankrig. en snes gange i alt. men mit sprogs grænser er mit univers' grænser.

Paris er sanselig. sanseligheden er en del af kartolicismen. Babettes gæstebud. og det er jo det, der er så dragende for resten af verden.
og man læser i avisen, at japanske turister, der betaler guldskove for at opleve denne sanselighed, skal i terapi når de vender hjem fra en maxiweekend i Paris, fordi franskmændene er så uforskammede.

så Claus havde alle paraderne oppe.
forståeligt nok.

og så var de allesammen så søde.
og omsorgsfulde.
når man lige regner trafikanterne fra.
vi tænker os, at pariserne har været på kursus.

men. og mine damer og herrer. nu kommer jeg til sagens kerne.

mens jeg slubrede mine østers og min champagne i mig forleden, havde jeg fornøjelsen af en konversation med en veletableret dansker, som har boet syd for Eideren i de seneste sytten år.

han er så flov over at repræsentere de danske.
en ting er, at vi som protestanter tror, at sanseligheden hører det næste liv til. sådan er det oppe i det grå nord og har været så længe, man kan huske. det har de ligesom affundet sig med.

men for den franske mediebesøgende middelklasse står vi danskere i dag som et ubehageligt folkefærd af klamme ål, der, under dække af en forloren demokratisk holdeplads, ikke holder os for gode til, nedenunder al vores tilsyneladende åbensindede danskhed, at være glatte, stinkende Pia Kjærsgaardfascister.

de danske betragtes som et folkefærd, der efterhånden giver så lille en plads til friheden, ligheden og broderskabet at det må ende med, at vi må kvæles i vores eget snæversyns lænker.

nu kunne jeg så have givet den hele armen med alt muligt om hvad jeg synes om Frankrig efter primært at have rådført mig med danske aviser. men jeg sank og valgte at tygge på det. og lovede mig selv at sende en weblog.
hermed gjort.

epilog. og på vejen hjem i flyet vrinsker tante Berlinger at nu Christiania da være en død sild.

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Puha. Den skal jeg også lige tygge lidt på.

Desværre er jeg i øjeblikket i en stemning, hvor jeg er tilbøjelig til at give franskmændene ret i en del af deres karakterisk af go'e gamle Danmark...

Anonym sagde ...

Velkommen smukke hjem.

Fra min trettenårige perspektivforskydning må jeg give de franskdanske parisere ret.
Det er tåkrøllekoldt at læse danske aviser i denne stund.

Hos Dana talte vi om 50er-mentalitetens landsindtog og førte den helt tilbage til 30erne med regeringspolitikkens børnefamilieforøgelsesprogram til 3,0+ barn, dog er racefordelingen ikke nævnt, endnu.

Short back and sides...

Jeg græmmes, skræmmes og væmmes. Det er en kold tid at være udenlandsker, men der lader ikke varmere som indedansker.

Tak for tankevækkeren 'Gitzechen!

Anonym sagde ...

jep Paris er trés belle ... og DK er commes les faciste Ils et morte ..
ville geren skrive at vi er et folkefærd af åndeligt og kulturelt dødvande m.m men det række mine indeværende fransk kundskaber ik til var i paris med mamon ca 17 gange fra jeg var 10 til jeg var 25 to gange med diverse kærester ..alt for længe siden jeg har været der men kunne godt forestille mig hvordan man idag ser på vores lille triste og grå folke mentalitet ...forstår ik min samtid sådan rent mentalt, spirituelt, menneskeligt etc...
Misse og jeg vil bar sige velkommen hjem ....
forårskram herfra
Bolette

Regitze sagde ...

ja, og vi er ikke alene. men griber jeg i egen barm, tænker jeg: gælder opsangen også mig?

ok. jeg var passivt enig med Mitterand i at invasionen af Irak kun kunne ende galt.

jeg er passivt rasende over, at nogen ikke har plads til steder som Ungdomshuset og Christiania.

jeg gik på teknisk skole i 90erne sammen med stræbsomme 2Gere, der ikke havde en chance for at komme i praktik. jeg var passivt eksplosiv på de gode drenges vegne. og verbalsmadrede de lærere, der guddødme hånede ramadanen (at den så måske ikke er så hensigtsmæssig i et moderne samfund er en anden sag, men ikke rigtigt lige de drenges skyld).

jeg synes, at rigtigt mange mediemuslimer praktiserer et middelaldersyn med indbygget mobiltelefon der gør mig hvidglødende. pis af med dit umenneskelige menneskesyn. pis af med dit hadske og forkvaklede kvindesyn. find dig en anden planet.

jeg er røvtræt af halalhippierne og deres omvendte racisme.

og sådan kan man være så rundt på gulvet.

Regitze sagde ...

og forresten, Irenschen. tak for velkomst:)
- og. hvad siger menigireren om Danmark i dag, når hun står på pubben med sin avis og sin pint?

Regitze sagde ...

og tak for velkomst, Bolette:)
jeg ville sådan ønske, at jeg kunne aktivt hænge ud på din blog, men man skal vist være medlem af noget?

Anonym sagde ...

Jeg har haft elever, piger - som ikke kunne læse på tavlen, de var nærsynede. De måtte ikke få briller, de skulle være lydfrie og klar til ægteskab efter skolen. Jeg har også haft voksne kvinder som jublede over genialiteten ved font ændringer i et simpelt word doc. og at de havde magten over maskinen. De kom med brækkede håndled og sæbeøjne, sad ved siden af deres mænd i klassen, som ignorerede dem, ingen skulle tro at de var lige i en samfundssituation. Jeg har også haft mandelige elever, som pludseligt opdagede hvordan det der med tal hang sammen, og så kunne finde bussen hjem, helt selv. Det er mere, andet og mere og andet igen, end os og dem.
Integration er ikke opslugning, tilpasning. Det er ikke synd for alle, alene fordi vi har Pia mal bessé og de kommer udefra. Det er bare mere af noget andet, end det vi gør nu.....Vil jeg tro.

Anonym sagde ...

Menigirer har ikke en mening om det. Ser du, de er nemlig helt godt med på at DK slet ikke er alverdens navle, så de kikker mere til Boston end Berlin ... (Det kan en menigdanskirer så have store kvababrelser over, men det tæller ikke for hun har ingen parlamentsstemmeret hverken her eller der ...)

Nuvel, her er folkeindvandringen først sket indenfor de sidste 5 år og det er mest fra medkatolske Polen og så nogle balkaneuropæere og de har jo den samme hudfarve, så det. Og afrikanerne, der er kommet, de bliver hylet hjem igen pga. noget EU-racepolitik.

Når det så er sagt synes menigirerne at det var meget, meget dumt at publicere de der tegninger ...

Og så er de meget imponerede over den danske miljøbevidsthed, som DK lader til at bruge megen "energi" på at eksportere og sælge til miljøu-lande, som Eire ...

Regitze sagde ...

det er så kompliceret, Stankelsind. det havde givetvis været noget lettere at kræve handling, hvis ikke dansk folkeparti havde taget patenten.

Frankrig har de samme problemer med muslimer x 100.000.000 - et historisk spark i nakken - og jeg er stadigvæk ikke helt sikker på hvad min kollega mener - udover at han givetvis savner Morten Korch. det er ikke sikkert, han taler på den menige franskmands vegne. og som du siger, Irene, er menigm/k sikkert ret *blob* omkring hvad der sker i lille DK generelt.

gid vi kunne opfinde en global kultursluse der virkede begge veje.

derudover. tak for irsk opdatering, Irene.
og miljø. jæhr. efter at have været gæst i lande som fx Mexico og Kina, er jeg også tilfreds med dansk miljøudøvelse.

tegneseriekrisen lader jeg lige ligge. (kæft, der var nogle gode imellem).

tak for jeres tanker.

Anonym sagde ...

nej det skal man nu bestemt ik men der er nu også lidt stille men det laver jeg om på imorgen

Bolette altså være medlem af noget

Anonym sagde ...

Og jeg var en gang i familie med en kvinde, som formastede sig til at gifte sig med en pakistansk mand og folkeskolelærer.

Det var der nogle danske mænd, som ikke syntes om, så en aften de kom hjem fra noget selskabelighed var der en flok af dem, som tæskede folkeskolelkæreren og sparkede hans næsten højgravide kone i maven, så de mistede deres første - ufødte - barn.

Danmark er det dejligt land.