08 april 2007

oraklet er sket!


Claus, mit livs stædighed, blev ved med at skrue, til pølsevognen kunne køre. så vi kørte på to hjul til gilde på fyn. lykken var ikke til at skyde igennem.
normalt er det ikke nødvendigt at gøre holdt på den bette smuttur til Odense, men i går var en undtagelse, så vi stoppede på Storebæltsbroens højbro og gik en kilometer tur i nødsporet tilbage i sol og blæst for at hente min pung, som var faldet af i farten.
jeg banker under bordet tre gange af taknemmelighed hver gang jeg indrømmer, at vi er nogle heldige asier. da pungen var i sikker favn, kom nogle venner lige forbi i bil og kørte os tilbage til det røde lyn. man skal prise sig heldig for at have en skæbneplanet med venlig humor.

og så tog vi ellers til halbal i Rytmeposten til den årle morgen.


Odense kommune har mange motorcykelklubber. Odense kunne have valgt at se det som et stort problem at få udraderet alle disse klaner af tykke mænd og stouvte kvinder.


istedet har borgmesteren valgt at gøre kommunen til et motorcykelparadis med kommunalt sponserede og vedligeholdte klubhuse og festivaler. samt årets store, lukkede fest, som vist i år havde rundt regnet tiårsjubilæum. og vi var inviteret som gæsterne fra djævleøen.

da alkometeret igen var på 0.0 kørte vi hjem i regn og blæst. man kunne se farmand og lillemor i Corollaerne tale om, at det sørme er godt, at man ikke sidder ude i sådan et vejr. men vi er ligeglade. når sæsonen er slut, er plusserne ved at være tilstede under kørslen mange flere end minusserne. det eneste jeg gerne vil klage over, er en lang distance med asfaltreparationer i ydersporet ved Ringsted. i regnvejr er de som sæbe at køre på. det giver lige lidt firkantet underkæbe og en mindelse om, at når uheldet er ude, går det fame stærkt.

klatøjet bonusinfo: i Odense har de ikke opfundet taxier endnu, så der er potentiale at hente for en driftig vognmand, der skulle få lyst til at udvide bedriften.

og ps. det var altså ikke mig, der fumlede med pungen i farten efter at have betalt bompenge. det var den lille fikse fikserede taske, der hører til min bagperron, som faldt af, fordi Claus også havde skruet på den. er det ikke mageløst, at jeg lige skulle klappe efter for mærke, om noget, der er skruet på, nu også var, hvor det skulle være. tak skæbne.

8 kommentarer:

Uffe sagde ...

Tabernakuløst!

ligenuoghér... sagde ...

Ud fra det ene halfestfoto kan jeg se at hverken Bono eller Bruce har levet forgæves. Han er sgi da en lækker mums, ham!

capac sagde ...

Vi undlader i påskefredens navn at kommentere noget med skruer, mænd og kvinder...

HenrietteB sagde ...

Altså. Jeg synes nu, regitze er lidt af en Hot-Mama i det der outfit!

:-)

Dana Watsham sagde ...

Fed fest! Og held i uheld at du opdagede tabet.

Du kan fortælle Claus, at valgsproget her i huset er "You can never have too many screws!"

Regitze sagde ...

vi tør slet ikke tænke på, hvad der kan hænde i pinsen, Uffe.

Anja.. han havde attitude, ham!

Capac - nu er påsken ovre. jeg glæder mig til din kommentar:)

wyh, Henriette. gladiatormama, det er mig. men jeg frøs ikke.

Dana. valgsproget er gået videre. men jeg tror aldrig, uanset hvor meget der skrues, at jeg tør bruge denne hersens taske igen. det bliver nok en inderlomme fremover, selvom jeg føler mig som en pranger, når jeg en sjælden gang går i den.

Irene sagde ...

Yummy madpakke! Mmmmmh!

GoodKnight sagde ...

Screws are good, more screws even better.. R .... kom nu hjem.