Mads og Misse er duping og dupong. de to musketerer. Mads er den store jordnære, der drømmende lunter rundt i de voksnes hæle, og som altid ligger og holder om Misse. når hun ikke er på føjt eller oppe i noget højt.
hvis der er to der holder sammen i dansk katteliv, er det dem.
Claus er lige kørt ud på de lange skinner og kattene er lige kommet ind fra deres aftentur. med et snuptag har jeg lukket kattelemmen.
næste snup var at fjerne madskålen.
Mads har konstateret, at ingen udgang + ingen mad = at sove til det går over.
Misse sidder midt på gulvet og ser skiftevis på døren og på mig. og på den manglende madskål. engang imellem forsøger hun sig med sit lille brrurk.
nu fandt hun en lille overset videnskabelig tørkiks, som hun knaser.
i morgen tidlig, når C kommer hjem, går den tunge tur til dyrlægen. Misses første øretatovering blev til ingenting. så vi må på den igen. med fuld narkose og alt det ubehagelige, der følger med.
det er fandens.
nå. nu putter Mads hende.
det gør han også i morgen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Hvor har jeg ondt af Misse, den kærlige lille kat.
Skift dyrlæge 8O)
Jeg tror det der med at holde sammen er noget, der ligger til familien... se selv: http://christinasskriblerier2.blogspot.com/2007/04/ingen-blog-uden-katte.html
hej søde Coma:) dyrlægen har vi ellers ingen mistillid til - men det er bare alt for ærgerligt, at tuschen simpelthen faldt af silkeørerne.
hvor har de det godt, Christina. katte, der smiler i søvne :)
Det sker ofte, hvis missedyrene ikke er helt udvoksede når man får tatoveret ører. Min dyrlæge syns de skal være minimum 10 måneder før han vil gøre det. Det passer som regel med store vaccination/neutraliseringskonsultation.
Paddington skal afsted på tirsdag.
hm. vi var afsted da de var otte måneder. Misse er en miniature. hun har ikke vokset meget siden. men, der er nok noget om snakken, Dana. dammit janet:(
Jeg håber det er gået godt med Missen - ærgerligt, at det skulle gentages :-(
hun klarer den Ella. med nogle gevaldige tømmermænd.
Håber det går med katten. Jeg har taget billeder af blomstrende kirsebærtræer på Bryggen. Du kender garanteret stedet. God weekend.
Jeg ved godt, det er for sent nu. Men til en anden gang: Drop det øretatovering og få katten "chippet" i stedet. Det kræver hverken narkose eller andet ubehageligt - er faktisk ikke værre for dyret end en alm. vaccination - omend den javertus, der skyder chippen ind, ser lidt mere drabelig ud en en almindelig injektionssprøjte. Og modsat en tatovering bliver chippen ikke ulæselig med årene...
(Og jojo, jeg har chipmærket hund - og nu også snart kat - det er med i prisen, når Missemøgkatten alligevel skal steriliseres her i næste uge).
vi overvejede det også, Frk Møller. men - måske i uvidenhed - blev vi enige om, at det vigtigste ved en mærkning var, at den var synlig, så nogen, hvis uheldet er ude, kan se, at der er en ejer et sted.
Tja... Det er ikke min erfaring, at fremmede kigger vildfarne katte i ørerne, når det bare handler om "europæisk korthår".
Mine katte får halsbånd på for at vise, at de bor et sted. Fie er den første, der så også bliver registreret. Chippen er ingen garanti for, at vi får besked, hvis hun bliver kørt over - men det ville en udvisket øretatovering jo heller ikke være.
Det får næppe den store praktiske betydning - hun er indendørskat. Ikke et koncept, jeg er vild med. Hun er begyndt at komme med ud - i sele. Hun er ved at dø af skræk! Så med nogenlunde god samvittighed kan vi vel sige, at hun selv vælger ;-/. Vores lille smukke kat.
Send en kommentar