C har skoldet og genophængt mejsekasser, og snart bliver det stærekassernes tur. han har forsøgt at sælge en bolig til en humledronning. men niks. hun fortrak og foretrak en sprække i havestuefacaden.
fiskene er dukket op fra dammens dyb og indtager så småt hele deres territorie. spurvene er begyndt at tænke voldsomt på at bygge reder.
og i dag var det varmt nok til, at vi turde kigge grundigere til bierne.
det ene stade, det med den familie vi fik, den første gang, den oprindelige familie delte sig i to og halvdelen sværmede med en ny dronning, har det gevaldigt. alt ser godt og sundt ud. de er mange, de har travlt, de har masser af honning og der hviler en hyggelig omend aktiv tryghed over hele familien.
i det andet stade med den oprindelige dronning, er de forbløffende få. de har masser af mad og der er ingen umiddelbare sygdomstegn. de få arbejdere, der returnerer til stadet, har pollenbukser på. vi fandt dronningen og fik rydtet op. til vores store forskrækkelse, havde tre af honningtavlerne et mugslør. efter at have konsulteret bibiblen ved vi, at det er et sikkert tegn på at vi i efteråret fik stoppet den isolerende dyne så godt ned over dem, at ventilationen gik fløjten. sørens også.
men vi gætter på, at den afgørende grund til den svage bestandstørrelse er, at den gamle dronning nu er så gammel, at hun er blevet gold. vi dristede os til at gøre, hvad man ikke må, og løftede de forreste tavler hurtigt op i den lavere temperatur for at checke for yngel. men næh.
enten kan vi købe en ny dronning eller vi kan slå familierne sammen eller vi kan vente og se, hvad der sker.
vi har valgt det sidste.
vi har valgt det sidste.
alting handler om boliger. så nu åbner Projekt Hus også snart igen.
3 kommentarer:
Jeg er vildt betaget af jeres bistader. Jeg ville tage en million billeder, hvis jeg havde saadan nogle!
Held og lykke med det indelukkede bistade. Jeg er spaendt paa om det vil blive givtigt i aar.
Ojs. Jeg har været så spændt på jeres bier.
Godt, at der dog er liv i begge stader.
de er også til stor fornøjelse, Tina. det er noget af en kunst at arbejde hurtigt men roligt for at forstyrre dem mindst muligt og samtidigt nå at få lidt billeder af stadets indre.
ja, Farmer. nu ser vi lige på det. vi vil jo så gerne beholde produktive, renlige og venlige gener, vi producerer nu. forhåbentligt tager vi fejl med goldheden, så de kommer efter det. hvis de er syge, er det jo en dårlig idé at slå familierne sammen.
Send en kommentar