min farmors hus hed Friheden. det gjorde et af de små legehusstore havehuse i haveforeningen Faste Batteri på Bryggen også. Faste Batteri lå ved siden af Københavns Universitet Amager. idag findes Faste Batteri ikke længere. det er måske også godt det samme. den lå ovenpå den gamle losseplads, og havefolket måtte kun dyrke grøntsager i udførligt anlagte højbede. en årle forsommermorgen stod en ældre herre og kiggede lykkeligt ud over sit havestykke og strakte øjnene videre ud i horisonten over fælleden, mens han tændte dagens første pibe. det blev så det sidste han foretog sig i denne verden, for lossepladsgas var sivet op gennem sprækker i jorden i løbet af natten. kapauw. måske ikke så stort kapauw som da Sojakagen røg. men kapauw. kaput.
jeg kommer til at grine af historien. lige som ham kontorchefen, hvis kontorstolsgaspatron pludseligt gik i aktion og sendte ham durk op i loftet. det døde han også af. man ser det for sig.
det er forfærdeligt. sjovt.
Friheden. måske skulle huset her i Harrestrup også hedde Friheden.
kattene kalder det Friheden. kattelemmen svinger til stadighed til begge sider en 5-600 gange om dagen. bare fordi de kan få den til det. her er bedre end på 4. selvom de var et par upåklagelige lejlighedskatte, mens vinteren stod på.
I år har de indtaget engen. Misses seneste opdagelse er alle musehullerne i jorden derude. forleden morgen spankulerede hun rundt og inspicerede sine huller side om side med en skade. de tålte hinandens nærvær. måske håber skaden, at der bliver en steg tilovers, når Misse er færdig med at lege.
sagen er nemlig, at vores katteteenagere vist ikke længere gider spise musene. spidsmus er åbenbart aldrig faldet i hverken hendes eller Mads' smag, men markmus plejede da nok at glide ned. nu bliver de i stedet brugt til legetøj. tidslangt pineri. fascinerende, når man slår følelsesfilteret til. Misse er jægeren og musepineren og Mads sidder ved siden af og beundrer. og når hun ikke gider lege med musen længere, får han den.
jeg burde nok gøre kort proces med en spade, og gør det sikkert også fremover. men forleden morgen betragtede jeg for første gang dette forløb, der strakte sig over det meste af en time.
hvad er det, de øver sig på?
jeg forstår det ikke.
men de havde det mægtigt.
gad de så bare lade være med at tage de stakkels skrigende mus med ind i havestuen og slippe dem en lille smule løs.
jeg ved ikke helt hvad alt det her har med overskriften at gøre. jeg ved heller ikke hvorfor indlægget bevægede sig herhen. jeg havde tænkt mig at skrive noget om dubiøs subtilitet. men kender du det, når fingrene tager magten?
hvad er det, de øver sig på?
jeg forstår det ikke.
men de havde det mægtigt.
11 kommentarer:
Jeg kender det, Regitze - både med magten og med musene - god jagt :-)
det ved jeg, du gør, Ella. vi er to alen af ét stykke. i hver sin ende af landet. friheder uden grænser.
Det er noget med at spidsmusene enten ikke smager godt eller noget. Katte spiser tiværtifald aldrig spidsen, ved jeg ...
Og mine tangenter spiller falsk i dag, dine spiller altid frit og gladgodt! Oh Frihed!
Preben og Fissemanden spiser hverken spidsmus eller mosegrise. De nøjes med at fange dem, pine dem og slå dem ihjel.
Alle andre småkræ bliver fint fordøjet. Solsorte ryger dog som regel op igen. Og skovduen. Den svinede en del...
Irenschenomfavnelse. tak for komplimentar.
/many.. jeg kan forestille mig, hvor meget en skovdue fylder. gråspurvene fylder nærmest en støvsugerpose.
...og jeg havde det mægtigt mens jeg læste og samtidig glædede mig over at Xenia-katten aldrig bliver udekat.
Hun ved heldigvis ikke hvad hun går glip af ;-)
Der er gudskelov for mange katte her i kvarteret til at der bringes mange mus hjem.
Solsorte, til gengæld ... solsorte og deres ulyksalige evne til at smide fjer når de bliver angrebet ... nogen der har nogen ide om hvor mange fjer en solsort smider når den er blevet jaget op og ned gennem stuen en hel dag?
Spidsmus har moskuskirtler over det hele. De smager grimt.
Og den med lossepladskolonihaverne havde jeg hørt. Min eks-svigermor fortalte af og til om sin første kolonihave, hvor det ikke gjorde noget når de løb tør for sprit til primussen. De stillede to mursten på højkant, stak en pind i jorden, og kogte vand til kaffen over den opstrømmende gas. Tanken om hvad de grøntsager har indeholdt af underligheder skræmmer mig af og til.
Eksplosioner har det med at få mig til at grine, selv når det er upassende.
Jeg kan aldrig lade være, at forestille mig hvad der er blevet sagt i sekunderne før detonationen.
Famous last words.
Sådan er der så meget.
:-)
Pernille.. jeg har tidligere, uden succes, haft indekatte - som vel at mærke havde stærke vildkattegener. jeg er derimod ikke i tvivl om at Xenia og de andre indekatte, jeg kender, har et herligt liv. uden fuglefjer og musegaldeblærer smurt ud over det yndlingskelimen.
tak for kaffe, Dana! og tak for info om moskuskirtlerne.
HenrietteB! der var du jo!
regitze, det er ikke så ofte jeg er online i øjeblikket. For meget arbejde og life in generel :-)
Og af en eller anden grund vil min gamle laptop ikke særlig gerne lukke kommentarfelterne i blogspot op, så nogen gange er jeg afskåret fra at kommentere hos jer :-(
Lidt misinformation http://en.wikipedia.org/wiki/Neko_%28computer_program%29
Send en kommentar