solar plexus

om foråret er haven gevaldigt gul af knitrende løgplanter, der afløser hinanden.
ud på sensommeren bliver den gevaldigt gul igen. oprindeligt kom de gule spurtende ude fra engen. det er stovte planter, der marcherer afsted og skal holdes noget i ørerne. og de er helt vildt dejlige sammen med alle de rosa, violette, orange og røde klatter derude.

rejnfanen er en af mine yndlinge, som vi nærmest lader som om, vi dyrker.


den er smart.
den kan tørres og hænges op for vinduerne, ved dørene og i køkkenet, for at holde fluerne væk.
og så gløder den genialt og længe i røgpusteren, som vi bruger, når vi skal i bierne for alvor.

for to år minus ni dage siden galopperede jeg rundt på engen og plukkede en million regnfan, gyldenris og gederams som blev fyldt i en milliard vaser. dagen før Claus og jeg fejrede vores bryllup i den lokale Valhalla.
det så pænt ud.

house of the rising son

Louis, den enbårne på 24 somre, brød lydmuren og kom hjem til Claus og sin mor i går.
jeg samler på disse aftener og tidlige nattetimer sammen med søn. også med uden kamera.
på samme måde som jeg med lidt umage kan opremse hans fastelavnskostumer fra han var 4- 10 år *) med tilhørende anekdoter, vil jeg om føje år stadigvæk erindre hver eneste aften, vi har tilbragt sammen.

i mine egne aftener og tidlige nattetimer med egen min mor i sin tid, da jeg var blevet voksen og hun stadigvæk var klar, nød jeg at svælge i hendes bizarre, sjove og sørgelige barn- og ungdomserindringer. og vi var helt ude i de hemmelige kroge.
det er historier, jeg vil bære med mig for altid.

nu svælger jeg i min søns historier. på et tidspunkt sagde jeg til ham, at han på et tidspunkt skulle høre min historie, så jeg ikke bare blev til aske, på et tidspunkt.
og det tidspunkt skal nok komme.
jeg har en søn, der orker dele sine tanker og oplevelser med sin mor. som jeg vil bære med mig for altid.
jeg er en meget rig kvinde.

en rig kvinde, der har lavet morgenmad i haven, bygget en madpakke (med engangstjuhej og serviet) og trillet sønnike afsted til stationen, da han skulle på arbejde.
boble.

Misse går og gurgler. det gør vi i og for sig allesammen. ingen af os har set Mads, siden vi tog til Sverige i lørdags. men man må jo ruste sig med hård hud på brysterne.
Mads går sine egne veje.
gurgle.



*) Lucky Luke (tak for hatten, dallevalle), He-man (at lære at sy muskler), Cyborg (...), Jens Lyn (i underdrenge), en af de der Ninja Turtles (den med gaflen), robot (tak, Brorsan!) og en supersoldat (goodbye yndlingsjakke). herefter tog Louis selv over og har gjort det siden.

fire elementer på fireogtyve timer

på havnen i Helsingør var jeg ved at slå en sikring, mens vi ventede på Tycho Brahe. læderbukser og kørestøvler. hede hule hot i brændende sol.

da vi kørte fra færgen i Helsingborg fik piben en anden lyd.
himlen var sort. sort med lyn på. og vi kørte lige ind i det sorte. under første motorvejsbro holdt vi i en halv time i nødsporet og kiggede ud på den massive og ensfarvede lavthængende himmel, mens bilerne langsomt passerede os i noget der lignede begyndelsen på en motorvejsoversvømmelse. sigtbarheden var ikke over tredive meter. regnen strakte sig øjensynligt til Finmarken.

så mandede vi os op og kørte til Mästocka. og trøstede os med, at når vi havde fået sat teltet op og hældt vandet ud af støvlerne, var der fest. og så drikker vi os sgu da bare hjernelamme, mand, så mærker man ikke noget.

regnen holdt op med at styrte, da vi nåede Hallandsåsen, så geviret kunne klappes op og de sidste tredive landevejskilometer fra Laholm og gennem det smukke svenske landskab, der veksler mellem bakkede marker fra horisont til horisont, med en lille kirke hist og pist på en top, og skove, der overvejene består af gran, fyr, birk og klipper, foregik med lyn om ørerne og nærmest i tørvejr. tak Thor.

så var der fest. for Karin fyldte fyrre med masser af overdådig mad og rødkindefremmanende vine. grin og skrål.


godt vi sad langt ude i skoven på det lille bjerg.
og vi måtte være lææænge oppe. så der blevet sunget igennem.



og tørret støvler i mørket.


pludseligt var det lyst igen.


men vi sang åbenbart stadigvæk.



samlet troppede vi ned til søen og tog den obligatoriske morgendukkert, og så var det nat med mig. klokken otte om morgenen, do.

Jan og Karin har et kæmpe stykke jord inde i skoven. en dag bygger de et hus og laver en rhodondendronplanteskole. det er allerede nu en botanisk have af alle mulige arter og hvert år lærer jeg noget nyt forunderligt.
og så er der masser af guds milde natur.







der stod kvan over alt


og jeg sendte min lille førsteårings, erhvervet for en mindre formue hos den lokale, en kærlig tanke.
jeg fandt også perikon, så der blev plukket her og der og nu ligger blomsterne og trækker i vodkaen.


når man har pakket op, skal man pakke ned.


det er Claus hammergod til.

i aften smager danskvand godt.

E6 mod Göteborg

om lidt har Claus fikset pølsevognens cigartænder, så vi kan pumpe luftmadrassen op, når vi når frem. om lidt har jeg pakket nellikerne og jungleolien. og så drar vi hinsidan til Hallands Mästocka.
ikke at forveksle med Mäficka.
tjulahoptjulahej.

apropos at leve i nuet

i næste uge tager vi til Jylland. Mads og Misse bliver hjemme (eller noget). Pølsevognen, teltet og trangiaen skal med.

og så der skal besøges.
når der ikke skal tulles.
allemandsretten er ikke dagligkost i DK, så jeg sidder lige og smugkigger på campingspladser.

første stop er mit livs første fætter/kusine-hejs i Skanderborg. ok, det er overvejende fætre og kusiner, jeg har giftet mig til, men derfor kan man godt glæde sig til at hilse på de pukkelryggede.
campingpladsen ved Skanderborg Sø går vist an.

på vej nordover vil jeg pivgerne forbi Urtegartneriet i Kragelund ved Silkeborg.
så tager jeg gerne krigsmuseet ved Hanstholm i stiv arm til gengæld.

og så tøffer vi op til Fur.
dér er der noget, der hedder Raakilde camping.
fingrene væk! for der er vist rift.

på vejen tilbage har jeg en slet skjult dagsorden der hedder Mols Bjerge (øjs for en campingsplads) og siden over Æbeltoft-Odden, så jeg omsider kan få hilst på så bold en ungersvend og få strøget hatten.

han fik skudt det øverste af hovedet af i Kampen ved Sjællands Odde i 1808.

i min familie er vi så glade for at hans sidste ord var

mit hoved! mit fædreland!

tænk hvis han havde sagt mit fædreland. mit hoved...

men. alt dette er jo bare løse skitser.
verden er smækhamrende fuld af muligheder, der bliver liggende.
smækhamrende liggende.

fattigmandskapers

jeg kan sagtens se fidusen i at sylte tallerkensmækkerfrøene.
jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre, når jeg har plukket dem.

alt ånder fred

luften og lydene står stille.

kun bækkens rislen


fiskenes smasken


og udendørsbruserens plasken


er hørbar.

hurra. der kom en lille, sagte vind.

05.05. - 08.08.

mine damer og herrer.


de lyse nætters tid er forbi.

skødeskat

efter at have ligget og drevet sengen til vanvid hele dagen skulle der ske noget drastisk.

der kom et hjerte forbi i dag

Mads er godt

jeg stod lige og vaskede op efter en dejlig aften med Brorsan og Frue.
man tænker så godt over en opvask for åben dør.
så jeg tænkte på Mads.

og så lød fanfaren.
wiuuuiiiw. wiiiiuuuiiiiiw. wiiiiiiiiiiiiiuiiiiiw.

Mads er kommet hjem.
med høj haleføring og uden skrammer.
ret slank og ret sulten.

og ret træt.
der penduleres i disse minutter mellem yndlingssovepladsen og madskålen.

hvor faen er Misse?

og opdatering 1 et par minutter efter:
nu er Mads gået igen. og Misse kom hjem. hun kan lugte, at han har været her. så nu happygurgler hun om kap med mig.
og nu gik hun ud for at kigge efter ham.
så kommer Mads garntrisse ind om et minut. og pendulerer nogle minutter mellem osv.

jeg tror, jeg går i seng.

opdatering 2 med tandbørste:

jeg tror, han bliver natten over.

mens vi venter på

der var en heftig diskussion om hvorvidt demente måtte have gps-chips i skoene.
vores mor gik gentagne gange fra sit plejehjem, dengang hunne kunne gå, og jeg har aldrig forstået diskussionen.

dagens bykatte får cuttet kønsorganer, bliver vaccineret og øretatoveret. hvornår kan man tilbyde, at de får de en lille gps-sender indopereret ved samme lejlighed?
jeg tror, jeg stadigvæk ville have masser af andet at foretage mig end at sidde og følge dyrene på skærmen. men lige nu ville det være rart at kunne se et lille rødt kryds, hvor Mads er. gerne et kryds, der flytter sig.

jeg har været ude og kalde. sammen med Misse.

hestene var hævet over kattejammer.

dagen iøvrigt har været at ligne med stillleben.


alt er godt. og om lidt kommer det lille røde kryds hjem.

the hancats

tillad mig at sprede to af mine historiske yndlingstiltalesvar. med tak til spir, aude, chrome og skotten for toeren til samlingen.

1.
kæmpe til hankat:
naaarh [hark].. du er nok en rockabilly?

hankat til kæmpe:
tjaah. og du er nok en billig rocker.

2.
anden hankat til anden kæmpe:
du blir nok hurtigt fed, dit sure svin.

begge bedyrer, at den efterfølgende kajeryster var det hele værd.


og nu vi taler om hankatte.

madskålen sladrer. Mads har ikke været hjemme i snart to døgn nu. det er rekorden.
Misse kan ikke finde ud af, om hun skal lede efter ham eller vente på ham herhjemme.
Claus og jeg har det på samme måde.
ikke at vi er hysteriske.
men to døgn er længe.

lørdag formiddag. Mads og mig på gårdtur i urterne.

alt er godt

det er mit mantra.
når det ikke er godt, bliver det godt. når jeg siger det.
alt er godt.

i går trængte vi til at jinge med ørerne.
så vi tog til Ulvemose. i dag hedder det Havdrup, men hvad gider hedde det.

vi tog med gode venner på træf.



to af de gode venner bor tre minutter fra træfpunktet, så jeg har sovet i sofa i nat og børstet tænder i morges.

der var også en veterantoiletvogn på træffet. med veterangrafitti.

bandet kunne spille på nakken.

det kunne stripperen ikke.

i dag har vi flødet i haven i Havdrup. jeg trillede til Brugsen efter morgenbrød og fik trykket min provinsfascination i bund.




så tullede vi hjem på pølsevognen ad de nærmeste omveje. midtsjælland er sprængfyldt med krøllede veje, smukke landskaber og venlige landsbyer. næsen smilede og øjet sang. man kan tulle en hel time fra Havdrup til Harrestrup, hvis man dingler nok med benene.

alt er godt.
nu skal vi grille lammepølser. salaten og urterne er plukket. tomaterne skriger på at blive taget.

alt er godt.

smil min pris, i morgen skal du slagtes

udenom skærmen er mørket.
jeg sidder i det.
øjet kløer. jeg kløer tilbage.
og følger mascaraen fordele sig fra fingeren ned ad kinden under brillekanten.

pastaresten roterer i den hule tand.
jeg tager en tandstik, fisker, og tørrer stikken af på blusemaven inden jeg bruger den til at rense en storetånegl.
øjet følger skærmen.

nu sker der noget, jeg ikke havde ventet.
fem rosa spots tændes i rummet. drejer søgende. og plup.
jeg blændes og skubber til brillen.

der går hul på det myggestik, jeg er igang med. fingeren i tørres af i håret.
spottet stikker.
mit øje og min næse løber. resten bliver siddende.
panden dunker.
lyset blænder.

jeg er ramt.

tusind tak, Sifka:)

australian rock

tak til Klaus, Henrik og Capac for sommerfuglevingebasken. således fik vi lige demonstreret kaosteori på mikroplan.

en lille triffidesludder har medført, at jeg nu sidder og hopper med hovedtelefoner på og taster i takt til mine fødders trommen og skuldrenes vrikken, mens Harrestrup holder sig for ørerne.

UUUUUHUUUUHUUUUUUUUUUUUU!

tryk her.

hilsen
Regitze 24 år.

to be played at maximum volume.

ferie er

at vimse rundt med tøjklemmer og blafrende lagener
at slå græs og fræse kanter med batteridrevet saks
at hive det op, der ikke skal være der længere
at slå sig ned i solen med sin mand og dele de to øl i en
at plukke de første tomater og agurken
at beslutte, at det pic af Misse i de nye stole er godt nok

jeg ved ikke hvorfor det er rystet. det var ihvertfald ikke mig, der gjorde det.
jeg er helt rolig.

mesterdetektiven Irenschen

sommetider får man en idé.
sommetider forbliver den. idé.
sommetider opstår idéer i mere end en hjerne og et hjerte ad gangen.

Irenschen; min yndlingslysegrønne furie.
hver gang idéer opstår synkront sammen med dig, bliver de til virkelige hændelser.

denne gang overrumplede du mig ved at lige sætte dig tilrette og vride al den data, der skulle til, ud af internettet. til midt om natten.
efter at jeg snøvlende og småpivende havde påpeget uoverkommeligheden heri.

skønne, seje Furkwun.

starten er gået

farten er sat ned.

alle disse frie valg

cigaretter og kaffe.
overvejelser.
hånd under egen hage.
støvsugning?
opvask?
tandlægebestilling?
magasinafvikling?

så tænker jeg igen på Klaus.
og slukker cigaretten.
og går ud i haven.
og borer tæerne ned i græsset.