da jeg var lille, lå vi på landet om sommeren.
det betød Irmatyggegummi i blisterpakning fra landliggernes Irma, der bogstaveligt talt blev pustet op til sæsonen.
senere opdagede jeg, at det stedlige skolebibliotek holdt sommeråbent og så lærte jeg om cumulusser. cumuli.
lommepengene blev sparet op til en Illustreret Klassiker fra boghandlen overfor slagter Danilesen med de sirlige letrasetbogstaver på slagterdøren. han hed naturligvis slagter Danielsen, men sådan var det dengang. kiksede fotos blev også nøjsommeligt klistret ind i albummet. man måtte leve med det.
min far lærte mig altid at have en krone på lommen.
han forærede mig to enkroner. den ene havde han boret et mærke i. når vi sås i Tisvilde (han var nemlig arbejdsramt), og jeg kunne fremvise den mærkede enkrone, fik jeg en ny.
shoot hvor jeg vred mine hænder, dengang jeg var kommet til at købe tohundrede pinocchiokugler for den mærkede.
og så så jeg Don't Look Back sammen med min far i den lokale bif og fik min første batikfarvede t-shirt forærende af min mor.
de formerligt kastede mig ud i ungdommen.
så dér stod jeg med flagretænder og vimpelhår og var verdens letteste offer for Alt for damerne.
da family og jeg var på ferie sammen forleden, købte jeg naturligvis et Alt for damerne igen.
takket være Lone Kühlmanns chefredaktørpost i 88-90 står bladet stadigvæk på samme potentielle horisont som Weekendavisen. hos mig. (ja, ja. du griner. men sådan er vi så forskellige. jeg læser ikke lyserøde aviser).
og så er det, at jeg kommer til sagen.
i ugens Alf kom et brev.
kære brevkasse.
jeg er 27 år. jeg har været igang med mange uddannelser, som jeg ikke har fuldført og arbejder ikke. min mand arbejder hele tiden. vi har et barn på tre år.
hvad skal jeg gøre. min mand siger, at jeg skal arbejde. jeg vil kun arbejde en lille smule, hvis det skal være. jeg ved ikke, hvad jeg vil. måske vil jeg gerne være psykolog, men hvem kan bruge sådan en som mig.
Coacheksperten, som ikke hedder Mogens Frohn, foreslår den unge kvinde at tegne et livshjul. sådan en tilfredshedsoversigt.
der var også et interview.
kære journalist.
jeg forelskede mig i en cykelrytter.
jeg valgte min karriere fra og fik tre børn med en mand, der tog puden over hovedet når børnene græd om natten. i 16 år drejede alt sig om ham derude i det fjerne, hvor han end var.
nu er han pensioneret og jeg har fuldtidsjob. og han glemmer at hente børnene i institutionerne. men sådan er det.
sådan er det.
og Elise Gug har kreeret en sød Audrey Hepburn i microfiber. hvid.
og hvad du ikke ville vide om Audrey: hun sang Happy Birthday Mr President i 63.
året efter Marilyn.
nu kan jeg ikke synke længere.
jeg var ellers lige begyndt at tro på os som køn.
hå!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Jeg synes, at du har fået rigtig meget for pengene i det blad, og nej, hvor jeg savner pinnocciokugler i løs vægt og til stykpris! Fortsat god ferienydning:)
Tænkt, jeg har først lige rigtig opdaget Lone Kühlmann - jeg synes, hun rocker for vildt!
Og det synes jeg også, du gør.
;-)
Jeg va lige ved at skrive "så så det skal nok gå". Men så kom jeg i tvivl.
hm.
Regitze, dit dejlige kvindemenneske, jeg er mere vild med dine kvindesider end med meget af AFD. Men der er også interviews deri, der rykker og gør noget ved mig. men jeg må indrømme brevkasser læser jeg sjældent ;-)
Vi har delt glæden ved Illustrerede klassikere, pinocchiokugler og énkroner, Regitze, og så kan jeg huske, da Tove Ditlevsen bestyrede brevkassen i et dameblad - spørgerne fik ordentlig smæk for skillingen :-)
Sifka - ja! smæk for skillingen. jeg var også udmærket tilfreds med horoskopet. og tak - og snart i lige måde.
Henriette.. i lige måde! ja, Lone Kühlmann har fyrtårnstatus, synes jeg også.
Anna:)
øjs, tak Lene. ja - min status over Alf og damerne gælder kun hvad jeg lige labbede i mig i denne uge. jeg drages af læserbreve og dødsannoncer..
Madame.. vi deler meget. og Tove Ditlevsens brevkasse kan jeg også godt huske. jeg glemmer aldrig, da hun skrev til en ung ulykkelig kvinde, at 'familiens vigtigste opgave er at bakke op. uanset hvad'.
dén fik mit bette hovede til at rumle.
Mogens Frohn Nielsen som brevkassebestyrer ville ellers være underholdende ...
Jeg har nogle gamle numre af ALF fra de gode årgange, som du gerne må låne i ferien;-)
Men ærligt talt Regitze, har du ikke selv skrevet de brevkasseindlæg?
Sådan noget ville en ansvarlig redakteur da ikke trykke?
Tak for sidst! Ku' du ikke ha' ladet være med den med Audrey...;)
jep, Fru Green. måske man sku lække idéen..
Ok, Donald. jeg har forkortet brevkasseindlægget efter hukommelsen. men budskabet holder. sgu.
jeg kan de gamle Alfer udenad - men tak! gem dem til de kommende generationer:) håber, vi skal klappe kebab, kamel og elefant sammen om lidt?
okok, Brorsan. jeg kender knappen, når jeg trænger til at se dig haha:)
Send en kommentar