jeg skriver blindskrift, som det hed engang. nu hedder det tifingersystemet.
det må edderrådme være irriterende ikke at kunne det.
jeg kan latin, fransk og tysk. ikke at jeg elskede at lære det.
men det må edderådme være irriterende ikke at kunne det, i betragtning af, at det betyder, at jeg får så meget forærende på dansk, engelsk, italiensk, spansk, portugisisk og hollandsk. og sikkert også på esperanto.
ok. jeg kom aldrig til at nærme mig undervisningen i tifingersystemet i folkeskolen. mens de andre sad med skærme og svirpende pegepinde over tastaturerne og hamrede fortvivlet, knoklede jeg med at dumpe i latin og måtte tage den lille prøve om på ungdomsskolen.
senere dumpede jeg gang på gang i blindskrift på diverse uddannelsesinstitutioner, indtil jeg betalte mig fra en Scheideggeruddannelse, hvor bedst opnåede fejlfri anslagsantal pr minut talte som eksamensresultat.
men jeg lærte omsider teknikken (tast uden at tænke. tast uden at tænke).
tysk var bare sådan noget der dullede med i opvæksten.
ialt havde jeg tre års fransk-, fire års latin- og seks års tyskundervisning inden en mådelig studentereksamen og før livtaget med den eng/fr-korrespondentuddannelse.
ikke at jeg var begejstrende begavet. men jeg var dog klog nok til i mit første job at lade som om (i begyndelsen), at jeg ikke kunne skrive på maskine for ikke at blive sat til alt det kedelige.
og nå. for så at tage min søn som et nymodens eksempel, var han, allerede inden han blev nonfirmeret, bedre skolet som projektleder, end jeg nogensinde bliver.
men måske kunne almendannelsens tidsrelaterede grundværdier en dag mødes på midten?
jeg mener. seks års tysk og en kasserollebøjning til tak.
men tak for tifingersen. og latinen.
[kærlig hilsen mor - inspiret af Fru Green]
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Du lyder næsten, som min gamle far, der var skolepsykolog - bare lidt mere underholdende :-)
Jeg er også begyndt at lyde, som min gamle far - men det er fordi, jeg hele tiden går rundt og råber: "Luk døren! Sig mig, tror I, vi bor i et beduintelt? Jeg har ikke råd til at fyre for gråspurvene!"
Min skolegang som nok var 20 år før din, var meget præget af gode undervisere, men for mange i folkeskoleklasserne. Tager man det i betragtning, så var det egentlig meget flot, det som lærerne præsterede. Nogen undervisning i projektledelse eller politik var udelukket, desværre, det skulle man have af forældregenerationen, hvis man var så heldig at de tænkte lidt længere end til deres egen næsetip.
Send en kommentar