08 juli 2008

vores Henriette


det er heller ikke nemt at være klematis.
for nøjagtigt to år siden forærede henrietteb os en fin lille fyr.
den blev plantet der, hvor jeg forestillede mig, at den skulle vælte hele verandaen.
men jeg havde glemt misteltenen. græsset kæmpede for at kvæle det lille pus.
så C tog resolut førerspaden i foråret og satte den i urtegården op ad hønsedittoen.
det gav pote.

ok. høns kan godt lide klematisblomster, når de stikker ind.
men vi skal jo være her allesammen.

3 kommentarer:

HenrietteB sagde ...

Jeg bliver helt rørt over at se, at klematussen trives! Hvor er det skønt!

Jeg tør næsten ikke sige, at jeg snart kommer og ser den, men om et par uger ser kalenderen faktisk lidt lysere ud. Jeg sender dig lige en mail, gør jeg!

Madame sagde ...

Hvor er den smuk!

Og så kan den tilmed stå og kigge ind til hønsene :-)

Regitze sagde ...

- og sådan lokker man Henriette lige durk til sig:)

ja, den er så fin, Madame. hvis der var noget, der hed neontransparant, så er det det, den var.
og ja - den kan kigge med med sit tilbageblevne øje ihvertfald:)