03 juli 2008

kvinde, din ret er Rezigne

der er seks arbejdsdage tilbage, til jeg har ferie.
det er for lidt.

jeg skal nå mere på de seks dage, end de fleste når på en måned. og jeg skal have nået det. og jeg vil ikke arbejde i weekenden.
en arbejdsdag er helst otte timer. ti-ellevetimers arbejdsdage i månedsvis betyder ikke højere produktivitet. det har jeg da lært.

men seks dage tilbage. det svarer til at bo 20 minutter fra Brugsen og have seks minutter til at nå derned, inden den lukker. så det er bare noget med at bide cykelklemmerne sammen.

jeg har indtil videre to heldagsmødeaftaler i ferien og fire, der skal planlægges i næste uge. og arbejdskontakten skal vedligeholdes pr mail.

jeg indførte mit fireugerssommerferieprincip for nogle år siden. det er noget, jeg selv har bestemt. her stås jo hverken på ski eller noget i andre sæsoner. det har jeg selv bestemt. men for sørensen, hvor kommer den ferie ubelejligt.
jeg har allerede rykket den 14 dage, fordi den fyldte for meget i landskabet.

du ved, hvor glad jeg er for mit virke. du ved, at jeg er så priviligeret, at det er en forlænget del af mig selv.

men jeg har stukket en finger ned i glasset med vand, og da jeg trak den op, var der et lille hul i vandoverfladen.

hønen Sara har det lige så fermt. hun nåede ikke ind i hønsehuset, inden klokken slog og døren faldt i. nu går hun og græder udenfor. og nu går jeg ned og lukker hende ind.

det er skønt at have indflydelse.

5 kommentarer:

Anna sagde ...

Husk at trække vejret.

(Kan vandet i dit glas vær for koldt, siden du efterlader huller?)

(4-ugers ferie gennemført her fra i år. Bortset fra at jeg har aflyst den sidste uge fordi der er huller i mit vand. hm.)

Madame sagde ...

*stor pegefinger* :-)

livetleker sagde ...

Skrid til verket. Dette klarer du.

Og så er det ferie.

capac sagde ...

Det er bedre at brænde ud end at ruste. ;-)

Regitze sagde ...

hm, Anna.
2008 blev så året hvor lavsæsoner i vores respektive brancher blev afskaffet.

jep, Madame. jeg hører din finger:)

tak for pep, Hege!

Capac:) det minder mig om en af de sms'er jeg modtog fra knajten i Roskilde i går aftes:
ikke for at blære mig... men jeg hører Neil Young lige nu:) det' feeedt:)