13 juli 2008

lykken var forbi Køge havn idag


billedet er lånt fra Østsjællandske Jernbaneklub

nede i Køge har de kaffe på én stavelse og te på to.
på havnen har Toldboden Braunsteins Viking IPA på fad med udsigt.
og Tina sælger røgede sild og grove fiskefrikadeller, der er så store, at de ikke kan være i en baglomme.
om det så var Østsjællandske Jernbaneklub, gav den en tur. og jeg græd melankolsk ned i brune lædersæder. bagage hensættes under sofaen. med messinghåndtag til midtergangsmatroser, elpærer i loftfatninger, læn Dem ikke ud og hvis blot en medpassager forlanger et vindue lukket.
og jeg ville sådan ønske, at jeg havde taget mit kamera med.
Claus og lokomotivføreren blev dus og jeg var i mit es.

så gjorde det ikke så meget, at Køge Korn havde lukket. hønsene er begejstrede vildtfuglekornblandingsmisbrugere.
og motorcyklen kender nu bagvejen til Køge, så vi tuller bare derned igen.

at have al tid i verden.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du er hermed udnævnt til stjernereporter - og den første linje er guld værd :-D

Anonym sagde ...

Den udnævnelse støttes fra Vejby Syndikatet, men vi lægger vægten her:

Og messinghåndtag til midtergangsmatroser.

Putte fiskefrikadeller i baglommen?
Aha.

Have tid.
Skabe tid.

Anonym sagde ...

Ja det jeg hæfter mig ved, er det med vildtfugleblandingen.
Sår'n een har jeg nemlig engang set kiloprisen på.
Det er jo det rene bondefangeri.

Kan du så se at få C til at kapre et godstog eller to, så I kan komme over og få et par tønder bondehvede til det fjerkræ!


Sig det ikke til nogen; men jeg nyder også, når du broderer tekster.

GoodKnight sagde ...

jeg melder mig ind i en godtogsentutiastfritidskøretogklub allerede i morgen, Farmer. Såe' dart' meer' vee' på Fyn.



/C

Regitze sagde ...

mange tak, alle tre!

Farmer.. jah. Netto smider ikke ligefrem vildtfuglefoderet i nakken. men sådan er det, at bo for tæt på kbhstrup. grønlandsk indlandsis til drinken koster jo også. tak for tilbudet! jeg ser, at vi er på vej:)

hvad siger C? han siger, at han siger [og så er der ikke mere hvede på Fyn].