06 september 2006
tietoliikenneyhteydet
jeg er en heldig kartoffel med hjertet spredt ud over store dele af planeten.
en flig ligger permanent i Helsinki, som jeg er heldig stadig at vende tilbage til, og i mit organ kan byen og dens indvåndere på en heldig dag stemningsmæssigt bedst sammenlignes med en heldig dag i Amsterdam. jeg kan rigtigt godt lide sønderfinner. bevares, de er ikke bimlende ekstroverte, men jeg føler mig hjemme. de ligner os en lillebitte smule. det er nok det, der er indre Helsinkis charme. den minder nu tildags om en heldig klon af A'dam og Kbh.
så jeg ankom begejstret og udmattet kl 20 lokal tid til gode gamle kønsløse Radisson Plaza, som ligger lige i det centrum, som jeg havde set frem til at tilbringe aftenen i. middag på den fabelagtige lapperestaurant. kaffe på den underholdende café og en tur ned til havnen. her var bævrende smukt i aftensolen og skærgårdsidyllen kaldte.
og så brast festen.
for man havde overhørt at jeg var en sen ankommende, og havde lejet mit værelse ud til en anden værdig trængende.
og her er selvfølgelig tusind kongresser, så summa summarum endte jeg her ude i Espoo, hvor der, bevares, også er pænt. men det er lidt lige som at ha troet man skulle trille rundt i Nyhavn og på Christianshavn og så ryge videre til Nærum.
nu sidder jeg i VIPsuite på størrelse med en 2værelses på Nørrebro og skal videre herfra kl 6.15 (5.15 din tid) for at nå morgendagens skema.
sengen ser i det mindste ok ud, for hotellets cesar salad og ostetallerken kommer ikke med i mine erindringer.
og så starter roadshowet. first we take Kuopio and then we take Oulo.
det lille ord i toppen er godt at ku. det betyder internetforbindelse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Du er dænnermænd den heldige prik over I'et ;o)
Helvetti! Du er jo på Nordpolen ...
Hils lige julemanden og sig, at jeg har været en sød pige i år!
Ikk?
(Og at jeg ønsker mig en cindycykel med dukke næste gang)
fedt ord..! kan du ikke tage nogle flere med hjem..? jeg har aldrig selv haft succes med det... det er svært at komme frem for al den vodka, men ellers er de jo flinke nok, finnerne, hvis man er til tungsind og piskeris...
næsten Irene. bortset fra, at der var træææer.
Henriette! for dælan. jeg er vild med din hukommelse. blandt andet:)
ingen sauna denne gang. eller vodka. det var bare tungen lige i munden, Klaus. det med ordene.. de ville ikke med hjem. det bliver bare til sådan noget hyvä päivä. hej hej.
Send en kommentar