15 september 2006

jagt & vagt aps


da jeg vågnede på et tidspunkt i nat, var det med begge killingerne på geled på maven (yep, Irenschen, min seng er helst ikke min egen...) men happy var jeg og gled tilbage i en drøm.

da Louis var lille, havde han gummipivedyr, som drev mig til stille vanvid indtil jeg fik fisket fløjterne ud.

da jeg faldt i søvn igen, drømte jeg om et lille barn, der irriterede mig til nye hyacinter med sine vedholdende tryk på gummidyret.

da vi igen vågnede i mørket fortsatte piveriet, indtil Misse fik has på sin første mus på den anden side af soveværelsets franske døre.
fire en halv måned gammel og aldrig mere kysset på snuden fra nu af.

Mads er således bagud med en omgang. og har arbejdet på det siden morgenmaden. det ligner snart et et-et efter at han nu fået demonstreret sin overlegne frygtsomhed ved gurglende at stirre Vivis hunkat baglæns ud af havens morads. hvem gider til Kenya når man har hjemmejungle?

det er nærmest et paradigmeskift, vi er vidner til.
og de sover pt ikke i pote på podiet længere.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tihi ... dine kattehistorier er i verdensklasse. Min 22-årige tiger griner med, men hilser og siger, at det med snudekysseriet skal du bare vænne dig til ... og hun siger osse, at I bliver to om at bestemme det.

Hilsner Annemone og Columbusss

Regitze sagde ...

22årige!
(pyha - så er der håb forude:)
det var et par søde hilsener at få. tak.

Klaus sagde ...

til nabokattenes forsvar skal det siges, at sådan to søskendekatte nærmest er en slags SWAT-team...

Regitze sagde ...

det kan faktisk godt være. det har jeg ikke tænkt på før.
jøsses. de ender i uniform.