14 september 2006

big mama


der var engang da jeg var en fjervægtersting på omkring 53 kg. arj siger I, der har set mig i trikot. men jo.
så fik vi kattekillinger og så blev jeg synonym med mad. og det eskalerer.

jeg kan ikke sætte tagrender op i vater, men jeg kan lave frikadeller af 1.5 kg hakket kalv og flæsk, samtidigt med at jeg kan ondulere to kilo kartofler og aldentere to bundter asparges og hælde smør- og tiøres sovs ud over hele molivitten.
skovbærtærtedesserten købte jeg mig fra.
så jeg var værtinde for en aften og holdt midlertidigt liv i de tre mænd, inklusiv Claus, som bygger fantastiske huskasteller her omkring.

kæft, de er gode de drenge. jeg håber, jeg får rapporterblod nok til snart at måtte dokumentere de fantastiske, fantasirige og grænseløse huse, der er igang omkring os, med kalenderen som indpisker og imod alle øvrige odds.
og så er de ovenikøbet kommunalt godkendte. både drenge og tegninger.

at gennem- og overleve en aften som denne er vist en raskhedserklæring.
de ziggede glade hjem og jeg har kun opvasken tilbage.

5 kommentarer:

Farmer sagde ...

Frikadeller skal der til!
Frikadeller og fantasi.

Glæder mig til billederne.

Regitze sagde ...

jeg stod faktisk og tænkte på familien Farmer igår. hos jer bliver der vel også sat nogle frikadeller af i antal, der får min portion til at blegne.

Farmer sagde ...

Der går jo noget til, når alle 3 drenge er hjemme og karlen også spiser med; og så den gamle fortræ'ne og uti' bonde selv, ikke at forglemme.
-Og så lige det, at prisen for et kilo svinekø' er lidt lavere end prisen på en pakke Solgryn.

Anonym sagde ...

Farmer: Svinekød er også langt sjovere at spise et kilo af, end solgryn..

Regitze sagde ...

tak, skat:) den havde også stået på vindfrikadunser med luftpostej, hvis du offentligt havde indrømmet, at du foretrækker din egen havregrød for mine frikadeller.