biavlerbekendelser

fadeburet fuld af glade honningglas og mjød og vokslysenes duft spredt over hele hytten.
det blev ikke i år.
det blev ikke til løbende biblogging, for der har ikke været meget at skrive hjem om.
efter at vores oprindelige familie bi delte sig i først to, hvoraf udbryderne blev stationeret i det ekstra trugstade, og efter at oprindelig familie igen delte sig, og den nye dronning med hof kom hjem til Henning, har vi haft to småfamilier, der har summet rundt og hygget sig.

under besøg i staderne har vi kunne konstatere, at de opfører sig som i Eigil Holms bibel. men få bier laver lidt honning, så faktisk havde vi aftalt med dem, at de kunne beholde den selv i år.

og så fik vi alligevel honning på tanden i dag, da vi skulle til at fodre for vinteren, så haps snuppede vi honningtavlerne fra den oprindelige famile. det blev til syv tavler af en bruttovægt på en 12-13 kg.
så.. godt vi ikke havde regnet med at leve af salget.

nu står de i køleskabet i containeren, og så skal vi igang med at slynge, filtrere og røre og røre og røre.
og alt det andet hyggehejs, der hører sig til. med den ene fod dybt forankret i byggeri, hverdagssysler, rejser og det, er det nok meget godt at det bare er en lille portion. i år.

nu er vi gået igang med at fodre til vinteren.
hver familie får sukkervand fordelt på 3 del sukker til 2 dele vand.
det blandes i femliters spande med låg, hvori der er prikket 28 huller med et 2mm bor.
spandene sættes på hovedet i stadet på nogle specialdækbrædder med hul, og så er der serveret i dryptempo.
der går 4 kg sukker til hver spand, og hver familie skal ialt have fem spande.
det giver 40 kg sukker af 8 kr kiloet i Aldi. store familier får samme portion som små. vores små skal have så forholdsmæssigt meget, fordi de skal bruge en allerhelvedes meget vingesvirreenergi på at holde varmen i stadet til vinter.

i gamle dage var alting meget lettere. dengang holdt man bier i halmkuber, og når der skulle høstes kvaste man hele molivitten inklusivt bierne.
tilgengæld skulle man så ud og finde nye familier - deraf Jyske Lovs udførlige paragraf om, hvem der ejer en bisværm *).

jeg håber, vores små klarer vinteren. til næste år har vi forhåbentligt tid til at have endnu mere fokus på dem, og det kunne nu være hyggeligt hvis det fortløbende er den oprindelige familie der er med.
ikke mindst fordi de er så venlige, renlige og trods alt produktive.
og tænk hvis vi så bliver så birige og strukturerede, at vi kan isolere de forskellige blomsterhonninger gennem sæsonen. i år er det primært oregano og mynte, der er tilbage til os. slurp.

det var ikke lige tiden til at fotografere idag, så jeg har lånt et billede fra Danmarks Biavlerforening af husbier, der udveksler nektar.

*) Finder en Mand Bier paa aaben Mark, og ingen Mand følger dem, da skal den, der fandt dem, have dem, selv om han hverken har Jord eller Skov paa den Mark. Men finder en Mand Bier i en anden Mands Skov, da maa han ikke borttage dem, hvis de er fløjet op i et Træ, og faar ingen Del i dem, medmindre han følger dem til en Stub. Hvis han følger dem fra sin Gaard, da skal han enten have en Trediedel af dem, hvis de skal optages, eller en øre Penge, hvis Ejeren af Træet vil løse dem. For naar de flyver ud af en Mands øjesyn, da tilhører de den, der finder dem. Hvis en Mand finder en Bisværm paa Kirkegaarden, da tilhører de den, der finder dem, og ingen anden Mand.