imodsætning til min far, har min mor altid været en fremtidsdrømmer. en overlever på forventninger. hun blev rigtig, rigtig voksen førend hun vovede at leve her og nu.
og nu er hun dement på tiende år.og er stadigvæk den, hun altid har været, hun kan bare ikke huske længere.
min mor har gennemgået et utal af reparationer gennem tiden; tre nye hofter, en ny næse efter et styrt med en hest, der var opkaldt efter mig og så videre og i den dur.
nu smuldrer hun. så på fredag skal hun ind og ha sin fjerde hofte og sin anden lårknogle.
hun har så pisondt og kun fordi hun er så forpustet sej, griner vi stadigvæk. ind imellem.
min mor er ikke sikker på, at hun kommer til at leve så meget længere. det er også i orden, men jeg siger pjat med dig og tager et billede af hende.
gid hun har forventningens glædesstemning til det sidste.
9 kommentarer:
Så smuk - mild og fin en mor du har Regitze, gid du må beholde hende længe endnu - lige så længe som hun selv har glæden ved livet :-)
tak Ella:) vi checkede ud en del gange idag om vi egentligt ikke lignede hinanden - og jo, minsandten! så jeg labber lige dine ord i mig.
der er. ærligt talt. ikke så meget glæde tilbage udover de små glimt.
tror jeg.
Sikke et dejligt billede! Og sikke en flot dame.
"Flot dame", det er lige ordet Uffe!
Smuk og varm og mor et sted ...
Og så lige en håndfuld overskud til datterens operationsholdehånd!
Uffe skrev lige hvad jeg ville skrive - sikke en flot dame.
Hun udstråler varme og glæde - dejligt dejligt billede.
Fin mor. Der masser af skæg og ballade i hendes øjne - også selv om du skriver at glæden kun er der i glimt. Det sidste ved jeg godt, hvordan føles...(så her lige en spirituel hånd til dig fra mig)
Min mormor bliver 90 næste år. Nu er hun mere eller mindre lystbetonet dement det meste af tiden. Men ind imellem husker hun mig, og ringer. Så råber jeg altid:" Hva´fanden mormor, spræller du endnu?" Så griner vi, og snakker om, hvor åndssvagt det er at man skal have høreapperatet i, for det det gavner noget. Tænk at hun er blevet så gammel, at hun synes JEG er gammel. Det er nu dejligt stadigt at være nogens barnebarn. Selv om jeg måske burde være vokset fra det, så misunder jeg dem, som stadigt er nogens barn :-)
hun bliver pavestolt over al den.. smiger, som jeg vil lade gå videre. og forhåbentligt også over billedet. der er nemlig øjne på, som I siger og ikke bare glasknapper.
vi er så heldige at være tre tætte søskende, og tak for alle hænder:)
Det er jo idag det er i morgen. Så vi sender god og helende energi fra den lysegrønne! ...
Send en kommentar