godt nyt år

torskens lage simrer på komfuret, hønsene danser om grønkålsstokken og kattene er ude at finde et par festlige mus.

som sædvanligt har jeg fået lidt mindre end jer andre.
dit år har givetvis varet 366 dage.
men mig. jeg har kun vågnet 365 gange.

kan du huske, at jeg fortalte at under turen fra San Fransisco til Sydney, sagde det et lille *puf*, da jeg passerede datolinien og væk var 7. april 2008.


det går jeg og tænker meget over i dag.

tak for i år.

nye veninder

vi oplever også noget.

i går aftes var vi fx inviteret til tarteletter med to høns i asparges hos naboens.
oprindeligt skulle menuen have stået på samtlige deres fire høner, men de andre to slap ud af hønsegården og stak af, da Kristian kom med øksen.
sagde han.

så. efter den femte skåltale fik jeg den lyse idé, at når naboens nu ikke ville have høns længere, bar vi da bare de to´tiloversblevne damer over i vores hønsehus. det er smart at flytte (og slagte) høns, når de er søvndrukne.
jeg er så nem. og alle blev så glade.

i dag har Kylle2 og Pylle2 derfor for første gang oplevet:

havevandring


haneben


og stift vand.



jeg har ikke hørt dem klage endnu.

æggeliv

Silkehønen Kaj skrukkede den 14. december og har fået det ene befrugtede æg der var indenfor rækkevidde.

en af de andre høner putter sig op hos hende dagligt og sympatilægger sit æg i hendes rede.
de æg samler vi ind når Kaj er på gårdtur.
imens ligger lille ny og venter på at det skal blive 4. januar.
hvis den altså lever.

(er der nogen, der har et stetoskop, jeg må låne)?

respekt for reflektionen

swusjh
- det var dét år.

jeg vågnede og havde igen drømt absurd og dybt symbolladet.
det ligner, at disse drømme er min måde at reflektere over året, der snart er gået.
og det er ikke flatterende.
jeg vågner ikke med et smil.
i morges nåede jeg næsten at få halet et turkis stykke gennemtygget tyggegummi på størrelse med en knytnæve op gennem halsen (min egen), inden jeg vågnede.
sikke en fødsel.

for tre år siden, lavede jeg mig en række nytårsfortsættelser, som jeg stadigvæk holder og forholder mig til.

jeg har i årets løb vundet mit livs magtkamp ved vedholdende at afvise den.
et tre år langt mareridt er ovre, men kommer stadig tilbage som en tyv om natten.
så skal sengetøjet vrides.

vi har i årets løb mistet vores mor, men mine søskende og jeg får stadigvæk hende og vores far til at grine, der hvor de er nu.
vi passer på hinanden.

jeg har i årets løb mistet retten til at bloddone.
jeg vil stadigvæk holde på min ret til at spise alt det, jeg kan lide og heldigvis elsker jeg mine to slags blodtrykspiller, som jeg begejstret har spist i et års tid nu.
gevinsten er et blodtryk, der ikke længere slider hårdt på systemet.
men det er slut med at drømme om en 25tapspokal.

jeg har i årets løb rundet de halvtreds år, sammen med en masse andre mere eller mindre stouwte damer og herrer. det betyder specielt meget for mig, at Søs Egelind og jeg er akkurat lige gamle. jeg ved ikke hvorfor. men så længe hun er i live, er jeg det også.

at fylde et halvt århundrede var lidt af et chok for mig, hvilket ingen af jer, der læser med herinde, har været i tvivl om.
jeg har aldrig interesseret mig for alder. og jeg har aldrig før tænkt så meget over min endelighed som i dette efterår.
jeg har åbnet en frønnet havelåge og er trådt ind i livets efterår. sådan er det, og det kan sagtens være helt og aldeles ok.
et efterår kan være langt og farvestrålende.

men jeg erkender, at jeg fra nu af kun bliver skrøbeligere.
og jeg erkender, at jeg med tankens kraft kan skrøbeliggøre mig selv på rekordtid.
så det er noget af en balancegang at spadsere raskt afsted mellem tabuer og selvopfyldende profetier.

Claus og jeg sidder yderst på bænken nu, som Uffe så fint udtrykte det på et tidspunkt.
og jeg har tænkt mig at vi skulle nyde udsigten herfra et godt stykke tid endnu.

hvid fredag

vores sikreste vejrudsigt er vestdanske weblogs.
når det rimer hos Liselotte og Ella om torsdagen, springer jeg fornøjet ud af sengen om fredagen for at nyde den hvide verden.

hønsene påstår, de fryser om fødderne og så slår jeg en frostklar latter op og fortæller dem, at der også findes høns på Grønland.
men den hopper de ikke på.


så Rasmus har gået rundt på verandaen og growlet på stammens vegne hele formiddagen. indtil han fik en lys idé og gik sin vej sammen med Ferdinand og fire af hønerne.

nu er jeg lige kommet ind igen efter at have hentet høns i nabohaverne. mine fingre er istapper, min næsetip fryser af og det siger pling, når jeg spytter.

ok. jeg medgiver.
det er koldt.
(og pænt).

ah

når verden ser sådan her ud, når man vågner på sofaen til lyden af brændeovnsknirken og eftersmagen af saltmandler og appelsinlikør, så ved man, det er første juledag.
dagen i dag er dagen, hvor der skal ske så lidt som muligt.
det er hårdt, men jeg holder ud.

julefryd




børn, ing.

drama for fuldt hus

min bror fik en forgiftning i går.

han havde siddet og fået sig en lille lur. vågnede op og smilede, hvad der viste sig at skulle blive hans sidste smil til verden og tog et sip af sin cognac.

og så gik det stærkt. jeg har aldrig set nogen eller noget reagere så hurtigt og så voldsomt før. han rejste sig med et brag, gik et par skridt frem, snurrede rundt med armene i vejret og faldt livløst om på gulvet.

tre gange.
de to første gange var rehearsals on stage.
nu er Brorsan en ægte Toastie, og jeg er pivestolt af ham.

solhvervssøndag

det var en magisk dag.
da vi havde begravet Betteskrukken, besluttede vi at se, hvad dagen ellers havde at byde på.
nogle bruger en krystalkugle.
vi brugte metroen.

nogle dage former sig bare så perfekt. ok. det siger jeg. det var heller ikke mig, der helbredte mig selv for en tarmslyng eller noget mellem Åbenrå og Lars Lej.
men ellers.
det var en perfekt dag.
en kaleidoskopisk dag af uforudsigelige glæder og håndsudrækninger langs ruten.
sådan en dag kender du godt.

og Claus' mavesmerter fortog sig og ud af et hul i muren formede sig nedgangen til et trefoldigt jætteværnet værksted, som jeg nok vil fortælle dig mere om en anden gang.

(tryk på billederne. det vil du ikke fortryde).

nu går en mand af ædel vikingbyrd igang med at riste et par runeringe til os.
så gifter vi os sq igen, skat.


desværre kan der ikke stå Tapperhed Ærer på oldnordisk. tapperhed. eller mod. er simpelthen et sindssygt langt ord, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men som ikke hører hjemme på en finger. det går tre gange rundt om halsen og betyder noget med et rent snit.

så vi nøjes med Din Kærlighed Min Styrke. det er der plads til på en ringstørrelse 54.
man skal jo også tage hensyn til mig, ing.
og det er jo også meget pænt.
nu skal jeg bare lære at sige det på et overbevisende nordoldævlsk.

så legede de bredbringede med armbånd (man kan få manchetknapper til, honey)


mens jeg plimrede rundt med min gløgg.

og så drog vi videre. og hjem. for vi havde sat the /many family i stævne


og det var goth.

i sandhed et sitrende, kærligt, sanseligt og glædeligt solhverv.
fame.

nu sidder jeg her og har et hjerte på størrelse med Dolly Parton.
kender du det.

enermagi

på årets hjul er der to spidser.
den ene er lavet af guld og hedder sommersolhverv og på den blev Louis født.
den anden er lavet af sølv og hedder vintersolhverv og det er lige i dag.

vi klarede den, venner.
kl 13.03 vender vi og går mod lysere tider.

det er da til at få en hel klump i halsen af lettelse over.

tak for æg, Putte.

Betteskrukken er død.

hvis vi havde vidst hvor syg hun var, havde vi nullet hende farvel og båret hende durk ud til huggeblokken i formiddags, da jeg fandt hende i hønsehuset stivnet i en bevægelse og med et udtryk som en hypnotiseret.

her til aften tog vi hende ind i stuen for at give hende vand og varme i en lille opredning ved brændeovnen.


en halv time efter døde hun i Claus' arme.

en lille sjæl fløj ud i blæsten og nu ligger hun lit de parade og skal anstændigt i jorden i morgen.


en skide høne.
men en sød lille en.

sysler, sylte og cykelstinisser

i mandags lagde en kollega mit hoved på sømmet da hun til min kvidren om snarligt solhverv replicerede at, tjah. det er jo dejligt at tænke på, at om 14 dage er det lige så lyst igen, som det er i dag.

så tog jeg fri tirsdag for at mærke verden og se lyset i øjnene.

og når man kommer ud i det, og når man holder de øjne åbne, finder man noget.




Heerup vidste, at der var nisser til. jeg hælder også til den side efter i tirsdags at have ventet for rødt ved Nørreport.

i dag skal vi så jule. C kæmper i værkstedet for at få noget computer til at kunne spille noget musik, så vi kan høre Händels Messias.
vi skal have julefrokost. med gammeldags modnet sild, Claus' hjemmelavede sylte skabt af skank og et halvt hoved (iiingen husblas) og gammelost med sky.
og det hele skal arrangeres på en platform af Claus' hjemmelavede fedt med æbler og løg.


suk, hjerte. suk, blodtryk. hvad vil I mer'.

og det hele som sagt til Händel.
og bagefter skal vi skrive julekort.


og drikke portvin. mens vi smiler tilfreds ud i aftenen, der slet ikke er så mørk her hos os.



vi fyrer den nemlig af.

hva så, smukke?

Kære Jonas

for 15 år siden, da Louis var ti, lå han og jeg som flitsbuer på mit minimalistiske podie i den varme stue på Islands Brygge og så Prinsessen og Tankstationen eller hvad den hedder på et ret lille fjernsyn, mens vi ventede på, at du kom ud af din mor.

det er den eneste gang at mine øjne har gjort deres bedste for at kunne fokusere på et tv og en fastnettelefon på én gang. og det satte sig på en eller anden måde fast.

tillykke med livet, dejlige unge mand!

julefysik

jeg er begyndt at indse, at ingen bliver lykkeligere af, at jeg går rundt og siger som en blyfarvet sky.
der er ellers grunde nok, vil jeg mene. men ikke rigtigt nogle der tæller ude i fællesskabet.
så var det, at mit livs Bolette inviterede på kvindekonfrontation og Christianias julemarked og så var det, at det var så rar en eftermiddag. jeg har mødt så mange dejlige kvinder i dag, som jeg ønsker mig som naboer i mit næste liv.

før gik jeg fra favn til favn. nu går jeg fra julemarked til julemarked.

jeg forestiller mig os om føje år. der skal lægges ramper ud til rollatorerne i den grå hal. ikke om man lige opgiver en tradition, når man endeligt har fået tiltusket sig den.
og når man er holdt op med at ryge for snart i en måned siden og fik rabat på tasken i går, kan enhver jo regne ud, at der blev behovspulset.

jeg trængte til at få varmet pulsen.


og jeg manglede at få varmet ørerne.


tjah. jeg er simpelthen blevet så materiel, at der snart ikke er andre end mig, der får julegaver fra mig i år.

Porsche 550 Spyder-Humør

billedet er stjålet her.

livets røv er belagt med bly og jeg er ikke sikker på, at jeg klarer den ret meget længere.

min lunte er leverpostej
min synapse er våd og
min vision fuser.

så alt i alt er du rigtigt glad for, at jeg ikke er din nabo. din veninde. din hustru. din kollega. din søster.

jeg er en bitter lemming.
en sur cigar.
en rynkende ex-ryger.

heldigvis bor jeg på landet, hvor døgnets højdepunkter har været fuldmånen og at silkehønen Kaj er blevet smittet og har lagt sig med skruk.

i morgen er der en uge til solhverv. det var fanme også på tide. og med de to sidste adrenalindråber tog jeg på Det Sorte Julemarked på Nikolaj Plads.

jeg er ikke forfærdende materielt anlagt.
en plasticpose kan erstatte det meste.
indtil videre med undtagelse af sko og tasker.

i lang tid har jeg ønsket mig. som i ø-n-s-k-e-t mig en jægertaske af traktorslange.
og den måtte jeg få i dag. jeg vidste nemlig hvor Tanja Schrøder og hendes gummitasker holdt til.
i dag.

hvis du ryger cigaretter, så nyd dem. eller hold da op.
så får du nemlig en taske forærende af dig selv.
det er sq da en tanke værdig.


og en taske.

sort jul.

forlodssanktalucia

jeg har mange over-broen-kolleger.
nogle af dem er oprindeligt derovrefra.
til morgen brugte jeg tårer i kaffen, tak.

jeg elsker de forpustede svenskere.

og i morgen glæder jeg mig til at frønne lidt med din kommentar og det.

åh ja. spred lidt glæde.

tag den ring og lad den vandre

/many har lokket mig med på en klassiker og jeg sidder allerede og udtænker en ny variation over dræberurtesnapsetemaet:

Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.

Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg! Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.

Gumman som blev liten som en tesked

i dag kunne vores mor være fyldt 74.
men det gjorde hun ikke.

det skal ikke afholde os fra at feste igennem med Birgit for bordenden.
så det gjorde vi igen i år.
i går.
på Lottenborg.

tilvalgt familie som blodsbeslægtede.

blandt de førstnævnte tæller blandt andre Birgits trofaste veninder, der har kendt hende siden.. ja for en enkelts vedkommende siden 40erne. men ellers siden 60erne og 70erne.


og vi gav den gas. hele bundtet.
det er vi ret gode til.

Alfa Romeo-entusiasten afholdt en veltilrettelagt afstemning om 'den bedste Nessun Dorma-indspilning' med indbygget ghettoblaster.
sådan helt naturligt.

1: Björling
2: Gigli
3: Pavarotti

(slå mig bare ihjel. med html. det var slet ikke disse indspilninger, der var med i brugerundersøgelsen, vel. men vi må også videre, ing).

ja ja. et gammelt, gennemvædet væddemål.
og det var festligt.

jeg er kommet dertil i mit liv, hvor jeg ler bedst, når tårerne springer som champagnepropper.
vi lo af os selv og med hinanden.

så. bombommelum.
søndagen nærmest den 8. december lignede faktisk den, den plejer.

tillykke, Gumman.

og p.s. billederne er fra nogle andre år.
ingen hokuspokus her.
tak, Kristian.

hüsker du bandet her?

My & the Family Stone.

nabohjælp

i den lokale loge på Frederiksberg gik vi op ad trappen, mens man gav hånd til alle frimurerkonerne, der stod linieret op på hver 3. trin, inden man øverst oppe i pyramiden fik en kurv forærende med margarine, marcipan, grødris, kartofler og rødkål på glas, kamsteg, saftevand og hvad der ellers skulle til.
det må have været en fornøjelse for fruerne at se, hvem, de hjemmepakkede kurve gik med.

og så var der fondene.
jeg husker kun Juleglæden og Københavns Understøttelsesforening.

vi sled i det med at skrive forsnottede breve med stjerner og håb i pennen.
og der var gevinst mere end en gang.
i hvert fald fra Understøttelsesforeningen i Puggårdsgadekvarteret, hvor jeg årligt modtog min kuvert af en neutral og venlig kontordame, der var dygtig til at lade mig forstå, at der ikke var grund til knæfald.
Juleglæden sendte en check.

vi taler om nogle hundrede kroner, der betød en venlig julemåned i børnlig værdighed.

alt det her er nogle-og-tyve år siden.
og der er såkvinde desværre ingenting, der har ændret sig på den front.

jeg tror, at det vigtigste ord i dette indlæg er værdighed.

så.
for dig, der ikke måtte have det sådan, foreslår jeg at trykke her.

så er du fri for at rende sur i og vælge og vrage blandt alle de lokale julegeder.


og hvad ved jeg.

(jeg glemte det også første gang.
så her er den igen.
trykknap).

tre timers elendighed

alle I, der var på Henriks og Bjørnstjernes Nationale Scene og se Dei Elendige på nynorsk i går aftes, rækker hænderne op.
jeg interesserer mig ikke et døjt for musicals.

jeg græd tre gange.
én gang inden pausen og to gange efter.
og tabte kun kontaktlinsen én gang.


mot eit meir rettvist samfunn.

hyacintstilstand

dengang jeg havde fødselsdag, fik jeg et gevaldigt behov for at være privat.
men nu er det overstået, så nu skal du bare høre:

jeg piskede rundt og dækkede bord.
C havde travlt med at brænde sig på ovnen og røre i ærtesuppen.
en lille forsigtig stemme råbte halloo.

jeg håbede, at jeg havde hørt forkert. et nabovisit var rigtig dårlig timing. det er svært nok at folde servietter og tage strømpebukser på samtidigt.

hallooo.

fandens også. jeg røg ud til havedøren som en hvæsende raket.
ude i mørket på verandaen stod en lille, smuk dame.

I var svære at finde. jeg har kørt rundt herude længe - nææh. har I også høns.

hvad laver damen? først nu ser jeg, at hun står med en kage i hænderne.
hun ser, jeg ser på den og rækker den mod mig.

jeg skulle give jer denne her.
tillykke og farvel.

så står jeg med en skål i hånden. en skål pakket smukt ind i celofan med overdådige bånd på.
og et omhyggeligt, rødt kort, der gør mig helt blød.

kortet er et passe partout.
jeg åbner det. inden i står der

HOLY COW. 'gitzechen, vi
WISHart dig FURIOUEST MANY
MALende lykoenskninger
paa DIN runde DAG.

KH - omme i blogland

fuglene begynder at synge i mørket.
og jeg griner og går ud og tænder lys og fakler i det.

og ved du hvad. det var slet ikke en kage.
det var en skovbund med hyacinter og husløg og et langt liv foran sig.
og mig.

et lille pjevs i et stort liv

det er tiden.
det er årstiden.
det er alderen.
det er arbejdet.
det er helbredet.
det er hjernen.
det er flæberiet.
det er hele svineriet.

jeg er et sølle produkt af summen af faktorer.

jeg er hverken glad eller ligeglad.
jeg stoler på alt og på ingen.
jeg kan ikke huske mig selv.
og gentager fra næse til mund.
og bliver iskold af angst, når de siger i radioen at antallet af demente er i stærk stigning.

det er tiden.
rødvin skulle hjælpe.
og lys.
så vi tænder lys.


for C kommer hjem fra døgnets drengestreger og filtrer hylden og hønsehuset ind i lyskæder med sine næstsidste kræfter.
og lader det dryppe fra tagrenden med illuminøse Silvaneristappe.

og så kommer gennemskuersken forbi.
med geviret.


jeg ved altid, hvor hun har mig.
/many, many tak.

og sådan endte også denne dag alligevel som et lille mirakel.

Rasmus Luftbøsse

det ser ikke ud til, at jeg skal være reservebedste alligevel i denne her omgang.
samtlige seks æg var indholdsløse ved dagens lysning.

stor skuffelse i familien.
og jeg tør slet ikke sige noget til Betteskrukken.

hjemme hos os er vi så fine

at vi spiser silkeæg.

novembord

jeg har i dag smittet C med min nysgenfundne bibliofili.
novembers elendige gråfnadder sattes på hold.
for en lille stund.
og om lidt ligger vi som to parallelle lig med briller på næsen og bog på maven.
som solsikkende hvaler.

jeg hader november.
jeg hader. med strittende, daggamle skægstubbe. fedtet hår. dårlig kropsholdning.
og ånde.

jeg hader november.
og når jeg hader, kan jeg intet.
og jeg vil heller ikke.

aaaaaarrrrrghhh!!!

aaaaaaaaaaahhh...

arrj.
holder jeg aldrig op med at hønseblogge.