glimt fra weekenden der gak

den er god nok, Misse. vandet er stift.

og Claus har fået en drage mere (til Irene).

og nu til nutiden: stormer det også hos dig?
personligt føler jeg mig som en lille fed gris på 4. sal, der venter på at ulven får held med sit foretagende.
hjælp.

4ever mor

min søn og jeg købte ind i brugsen sammen.
luften og tiden stod stille uden at kvæle os.

frikadellehurra med kartofler og rosenkål.
og østershatte ja tak.

at brase og bikse mens knajten falder til ro på køkkenskriverbænken efter dagens strabadser.
han dufter af frisk luft (og sure tæer i saftevand).
vi sludrer og taler om livsvigtigheder.
den gamle kone lytter.

mit hjerte er en smutsten.

det har smuttet i 23 år.

vi med font

jeg er også gået over til Verdana.
den lille ændring med den store virkning.
man ser det straks.

inspirationen er hentet hos Liselotte.

call for action

godmorgen Danmark.

jeg havde helt glemt, hvordan det føles at kunne kunsten at sove med katte på maven. i ni timer.
klokken syv stod katteungerne og jeg op i mørket og tændte stearinlys og lyskæder.
lyden af tø fra taget er hyggelig. jeg er glad for, at jeg nåede at se sneen, mens den var hvid.
nu har vi nusset rundt og sludret og og jeg sidder hendånende over nykværnet kaffe og ost og føler mig så priviligert. dagen startede med at åbne ugens post. lutter voksenpost fra banker og humanitære hjælpeorganisationer samt husets årlige fordelingsregnskaber.

og så en meget farlig konvolut, som jeg næsten ikke turde åbne men slet ikke turde smide ud.


den var vist til mig.





sidste år røg jeg på en bannerreklame og bestilte forårsløg fra bakker.dk der viste sig at være et hollandsk megaforetagende.


jeg måtte ringe og true dem sidste sommer, førend de holdt op med at spamme mig med postomdelte reklamer.
Claus måtte ringe og skælde ud før vi fik vores penge retur for alle de mange tulipan-, vibeæg-, etceteraløg, der aldrig kom op.


nå. men som du har gættet, flåede jeg kuverten op for at se bomben. og jeg skal da love for, at jeg blev fristet.


ellers lokkede reklamen med dette og hint.






de fleste kan forhåbentligt vare sig.
men. ok. Bakker ejer årets første forårsfornemmelse hér.

der skal snart tænkes i dahlialøg og blomsterfrø og et lille nyt træ og urtehaven skal reetableres og mon ikke vi skulle se at få nogle flere høstanemoner og skal blomsterengen være bygmark.

streng personlig advarsel:
forårsblogging er på vej.

se hurtigt på www.blogbot.dk og opdag hvordan det går til.

og høer hvor det tøer.

mit hjem er min suite

det er ligesom at være fire år igen. nybadet, nymadet og venter nu med dingleben på at måtte komme i seng.

i aften er Claus ude til den hverandenmånedlige drengeaften.
så jeg har hele Brønshøj for mig selv sammen med Mads og Misse, der endnu ikke har besluttet sig for om jeg skal ignoreres eller spises. Misse synes bare vi skal gå i seng, og jeg er tilbøjelig til at adlyde.

ellers bruger vi ikke jetlags her. fiffet, der virker for mig, er, at stille uret frem eller tilbage, så snart jeg er i flyet og så sove, se film, skrive eller læse, alt efter hvad destinationstiden dikterer. og spise, når der er mad.
men ok. i mit hoved og min krop er den ikke så meget 20.22 lige nu - bortset fra, hvis det sommetider er i orden at gå i seng kl fire år på en lørdag aften.
men ellers får jetlag samme tur som forkølelse, influenza og alt det. hvis vi ikke vil drage fordel af det, skal det bare ignoreres væk.

nå. og så fik jeg jo også fundet mig en turistkimono i en gode silke i Kyoto.
og i morgen skal Claus pakke sin ud.

de, der glæder sig til i morgen, rækker hånden op.

jeg får hjemve

af endeligt at have tid til at læse jeres weblogs og følge kommentarerne.
er det ikke hyggeligt?
er det ikke skørt?
godnat.
jeg drømmer om dig.

mission komplimenteret

så er varerne leveret. alle er glade og jeg er træt. men først skulle vi lige spise og kampaie.
aftenens forret var spinat, tofu i svøb og syrlig tang under låg.


der var også dessert.


det var så den arbejdsuge.

årh hvor jeg glæder mig til at få frikadeller og albuer på bordet.

good morning Tokyo!

da jeg kiggede ud ad vinduet første gang kl 7.40, løb der en uendelig mængde små blå myrer rundt og spillede bold.

da jeg havde spist morgenmad, var myrerne nået til nedenstående ritual.


der kunne nutidens danske myrer godt lære et og andet.
højre venstre sutsko.

mæh

jeg har deltaget i en guidet tur én gang tidligere. det var i Costa Rica, hvor vi havde den blandede fornøjelse at bruge enorme mængder af tid på at vente på et las vegasiansk par. siden har jeg aldrig stolet på Las Vegas. og aldrig troet, at jeg ville hoppe med på en flok igen. men der tog jeg fejl.

dagen startede med guidens høflige opmærksomhedshenleden på, at var vi ikke i bussen på aftalte klokkeslæt, var vi hægtet af.
punktum.
jeg er fuldstændigt forliebt i japansk punktlighed.

og ikke nok med det. jeg har også fået mig et kyotisk kulturchok.
Kyoto var Japans hovedstad i over tusind år og på otte timer nåede vi

Shogunslottet Nijo. med nattergalegulve, der kvidrer advarende når man går på dem og bodyguardgemmesteder overalt. smukke vægmalerier og en stemning, der gav mig lyst til at se den der film(serie). eller læse bogen.


den Gyldne Pavillon, som Bjarne lærte mig at den hed (ikke det Gyldne Tempel). en vulgær shogunaftægtsbolig som senere blev et Zentempel - med den vidunderligste have jeg nogensinde har besøgt. det er ganske vist. og denne have ser ud som den har gjort i hundreder af år.
pavillonen brændte efter anden verdenskrig, da en ganske ung zen-buddhistapirant fik knald i låget af askesen og tændte ild til bygningen i forsøget på at tage sit liv. og så blev den genopbygget i 1955. 20 kg guld er smurt ud over lakkassen.





on don den. pif paf puf.






det gamle kejserpalads, som er genopbygget et utal af gange efter at være brændt ned til grunden. senest i 1854. det er ikke sådan, når man bygger sine paladser af træ på et sted med dårlig drageånde.






Heian shrine, en shindohelligdom, som er et miskmask af kinesisk og japansk stil.shinto er den oprindelige japanske religion. med mange guder og en tro på at alt er besjælet. og at alt kan besjæle dig. også cikader.



Sanju-Sangendo hallen, et langt træhus fra det 13.århundrede, som huser 1.001 ens guldbelagte træstatuer i menneskehøjde af en meget indiskudseende Buddha med '1.000' hænder (= uendeligt mange og dermed også en til at hjælpe dig) samt et stort antal uhyggelige hinduistiske gudestatuer. det bruger man ikke at fotografere.
japanerne er ellers ikke så strikse. hinduernes guder fascinerede dem, så de lod dem (altså guderne) flytte til solens rige og konvertere til buddhismen - og vupti. blev alle de - ofte onde - guder, blide som lam og hjælpsomme som grønspætter selvom de stadigvæk ligner nogle, der spiser børn.

buddhismen kommer som bekendt fra Indien og ramte Japan via Korea og Kina i det 6. århundrede.
mange japanere er i dag både shintoer og buddhister. det tager man ikke så nøje.

Kiyomizutemplet, med endnu engang kinesisk kulør iblandet den japanske naturfarvethed og endnu engang gyldne Buddhaer.






og min sæl The Beatles.
nu med syv gange fred på jord.



nå. men det var den dag.

til takashimaya

takashimaya, der sidder og fører weblog omme på den anden side af kloden lige nu.

himmeltog og futbjerg

jeg tror, jeg ku blive en god rockstar. eller handelsrejsende. det er ikke noget problem at udskifte by og hotel hurtigere end dronningen skifter underbukser. ikke noget med at stå ud af sengen til venstre i stedet for til højre når der skal pudres næse om natten. ikke noget med ikke at kunne huske hvilken etage man bor på, selv man de sidste dage har boet på 15., 13. 18. og nu 3.

i dag var den store dag, som min Claus ville have kunnet give spidsen af en storetå for at være med på.
i dag startede dagen med en tur med Shinkansen fra Tokyo til Osaka og sluttede med de tyve minutters rejse tilbage med samme tog til Kyoto.
så nu sidder jeg på et værelse i Kyoto og er ved at blive sindssyg over noget svag elektronisk vindklokkeklirren, som jeg ikke kan regne ud hvor kommer fra.

Shinkansen.

de er altså rimeligt seje. 3-400 meter lange og max 270 km i timen. og i løbet af sommeren introduceres næste generation: 500 km/t.
omsat til Banedanmark ville det give nye perspektiver til frokostaftaler i Aalborg og omegn.

det mest fantastiske er, at når to Shinkansen passerer hinanden i tophastighed (og det sker hyppigt) siger det ikke engang vroum, når de modsatrettede luftpres mødes - for det sker ikke. luften ledes åbenbart tilstadighed bare henover mågehovederne. (airodynamikere må gerne oversætte).


jeg havde glædet mig så meget, at jeg kom alt for tidligt.
men tilsidst kom min hvide måge drønende ind.

og se så lige hvem jeg traf på vejen:




Fujibjerget! med skykjole på! (det er ikke en plet på din skærm).

gadeglimt II

det er mindre sindsoprivende at fotografere streger.

nogle steder er lydkulissen identisk med Bladerunners messende reklamedamestemme.

man kan også fotografere kugler.


det lykkedes mig at bestille frokost i en lille restaurant. i kassen var der velsmagende hornfiskeagtige fisk på ris. i skålen en fin misusuppe med tofu og en grå skalddyrsting.





gavlene er til Liselotte.

duften er storbyneutral med et strejf af naftalin, røgelse og fisk.