04 september 2007

sengekantskvæde

sidder.
nej. ligger.
og taster med panden i bordpladen.
kan jeg lige gøre opmærksom på, at livet som landligger er ret forskelligt fra livet som hverdagsbesidder?
livet ude i virkeligheden trækker gårnårk tænderne ud af rumpetten.

i denne her ferie fik jeg
tyk hud på fødderne.
og tynd hud omkring resten af kroppen.
det skal lige omfordeles.

i denne her hverdagstilbagevenden er jeg
til min begejstring blevet meldt savnet af kolleger.
og har i dag hævngerrigt krævet øjenkontakt. og ord.
det skal lige omfordøjes.

og i går nat drømte jeg, at rejsen gik til hujen hast.
og da jeg kom frem, var kufferten fuldstændig tom.

så er det, at jeg tænker. tænker jeg.
bliver man virkeligt så forpustet dum af at holde ferie.

8 kommentarer:

Irene sagde ...

Hovsa-sa-sa, kom til at poste bemærkning til her i indlægget før. Måske man skulle tage sig et fodbad og flytte noget hud ...

Uffe sagde ...

I morgen har du fod på det hele.

Dana Watsham sagde ...

*S*

Jah, der er lisså udmattende som det er dejligt at være færdig med ferie ...

Lene sagde ...

Nu er hjernecellerne nok ved at erkende at ferien er over, så god arbejdsdag

capac sagde ...

Måske ville det hjælpe, hvis forholdet mellem ferie og arbejde var omvendt! ;-)

Suzy Q sagde ...

Man er post-ferie sensitiv. Sådan er det bare.

Uffe sagde ...

capac, du er genial - vi skal bare lige have kortet ferierne lidt af, før vi bytter rundt på tingene!

Regitze sagde ...

se. det er sådanne kommentarer, der gør livet værd at leve. tak til hele bundtet. kampgejsten ruller i årerne. glæden lystrer. det er så tilfredsstillende, at blive grundlæggende forstået (med tre å'er), når man er lille og nede:)