22 september 2007

jeg lærte heller ikke at prutte i dag

vi var på loppemarked.
og jeg udtalte nogle ord, om hvilke jeg gerne vil bede om udødeliggørelse.
'i Ikea er tingene slet ikke født endnu'.
hermed vil jeg mene at have slået fast, at også sjælen fødes.
så behøver vi ikke diskutere det mere.

jeg fandt min barndoms zinkbalje. den stod ude på min mormor og morfars græsplæne og jeg badede i den med bøllehat på. mens solen skinnede på det tjærede tagpap og så er der kaffe.


vores græskar er et yderst socialt væsen, så hun kom med det samme for at byde baljen velkommen.
hun vokser i øvrigt og opfører sig helt teenageagtigt. en del af hende er på vej ad haveudgangen og en anden del er på vej op i hækken.



jeg fandt også den klokke, der skal spare mig for mange skridt årligt, når jeg skal kalde Claus ind fra værkstedet ved spisetid. den er så gevaldig, at jeg stadigvæk har temporært tærskelskift på højre øre efter at have ringet solen ned.


dagen er gået med at være skideglad grænsende til lykkelig.
og jeg huskede at plukke blomster.



nu starter mørket.


god lørdag aften.

5 kommentarer:

Ella sagde ...

Og du skriver fortryllende godt, Regitze :-)

Uffe sagde ...

Hvad hedder sådan én, der hænger og svæver i luften uden spind? En edderkopter?

Sifka sagde ...

Regitze, jeg forstår dig, med den blomsterbuket kan man da kun blive glad.

Det er nogen gode ting du har fået fat i, prut eller ej.

Og så er jeg vild med din græskarteenager! Hun er da sej.

God lørdag til jer i Harrestrup:)

Regitze sagde ...

tak, Ella. jeg er bare det blussende medie, du ved:)

haha Uffe:)) jeg undrede mig faktisk også lidt over, hvordan hun kunne hænge i så tynd én tråd.

jæhr, Sifka. det fine ved årstiden nu er, at man aldrig ved, om det er årets sidste buket.
og hun er supersej, hende græskartine. og meget vellidt af urterne, selvom hun tager sin plads. det er mere end hvad man kan sige om ham Malurt.

Madame sagde ...

Sådan en zinkbalje har jeg også badet i som barn, det vækker kære minder at se den på dit smukke billede.