min mor. vores mor. har en vægkalender med et nyt Peddersen og Findusmotiv hver måned. her krydser hendes børn sig af og her skriver hendes trofaste veninder sig på.
hun ser godt ud. håret er lækkert, tøjet er rent og Alf og damerne. hun får al den hjælp, hun skal bruge især fra YndlingSis, og for sørensen: fra plejehjemmets personale.
i dag, da jeg kiggede forbi, lå hun og tog en hyggelur på en sofa i fællesstuen. i en anden sofa slumrede en af herrerne, mens et par atter andre sad i lænestolene og sludrede og radioen gik ude i køkkenet med gamle sjælere.
vi trillede afsted med rullestolen ud i solen.
og hilste på feen fra tusind tanker, der har kendt hende i mange år.
vi sad på bænken på vores gamle torv og slikkede solskin og blomster. og sludrede. nogle kalder det sort. jeg vil hellere sige kulørt.
og lyttede til andres samtaler med lukkede øjne.
omfavnet af solvarmen.
så gik vi hjem igen, og nåede at drøfte og plukke lidt af hvert.
det var spisetid og de øvrige medbeboere var allerede samlet i spisekøkkenet og parat til et af dagens høje punkter.
min mor. vores mor. blev så ked af det, da jeg gik.
hun havde glemt mig, inden jeg nåede at lukke døren. men det er hendes kemiske efterdønninger, der gør, at det giver mening at lave noget rart sammen for andet end vores egen skyld.
selvom min mor. vores mor. har Alzheimers, kan hun være fyldt med glæde i timevis efter et besøg. uanset, at hun ikke husker hvorfor.
nu håber jeg bare ikke, at hun har været fyldt med tristesse i timevis efter jeg gik. hun var så glad, da jeg kom.
*) Margaret Forster.
13 kommentarer:
Suk hjerte, brist ikke...
det gør det ikke, Capac. men det sukker, ja.
Mit hjerte sukker med...
Nej jeg håber heller ikke, at hun var trist i flere timer. Er hun altid trist, når du går?
Hvad siger plejepersonalet?
det lyder regitze som om I har haft en dejlig dag, så jeg tænker også, hvor længe varer tristheden? Mon ikke glæden alligevel fylder mest?
Åh, Regitze, det gør jo ondt. Jeg gætter på, at demente har det lige som små børn, der også er ulykkelige, når forældrene går fra dem i brønehaven. Men kort tid efter har de glemt, at det var sådan.
godmorgen, Donald, Lene og Madame. det er som regel i orden med Birgit, når jeg går. og ja, Madame. jeg tænker også på, at i den anden ende af livet var det mig, der tørrede øjenkrogen med en flig af barneskjorten, når hun måtte gå:)
vi tager en snak med en af personalet, tak for idéen!
Jeg kan tude, når du skriver så smukt, Regitze...
Du er en god datter Regitze. Knus til ((((((((((dig))))))))))))
Hmmmmmm ... det her er lidt som at se min mor og mormor, da mormor slap taget i virkeligheden.
Vi andre fik i alt fald en masse historier om hende og søstrene som vi aldrig havde hørt før - fordi det var det eneste der var virkeligt for hende.
Min mor havde det meget svært med det.
Årh Sødehjerte og et knus til det!
se nu lige hvor vi knuser. Furkvinder. tusind tak for tanker.
ja, Dana. demens har mange ansigter, afhængigt af hvem den rammer - og mange stadier.
vi er ude over historierne nu. sådan går det, når man er så forpustet livssej i fysikken.
Du beskriver det saa smukt Regitze. Du er en god datter og jeg haaber at din mor glemmer tristheden og husker den dejlige foelelse dit besoeg og jers tur gav hende.
Send en kommentar