30 september 2007

jeg skriver til jer fordi...

Kære DSB

det har været en anstrengende uge.
min engel har været fraværende. forkølet.
det er ikke let at navigere uden engel. der sker mange fejl, også i bestræbelserne på at undgå dem.

f.eks. tog jeg toget i torsdags. og klippede mit klippekort én gang. den eneste grund til at jeg ikke gør det til daglig er, at man har vedtaget, at min destinationsstation i ingenmandsland, der betjener Falck, Novo Nordisk og os småknallerter ikke behøver tog tiere end hvert tyvende.
sådan fungerer mit liv ikke.

på stationen før destinationen kom en s-togsrevisor ombord med sin lærling. jeg bliver glad hver gang. både fordi jeg finder det trygt og hyggeligt at møde personalet. og fordi jeg sætter pris på at vise min billet.
lærlingen repeterede zoner og gik så rundt og reviderede billetter med revisoren i nakken.
og da de kom til mig, gik det galt. for jeg havde klippet mit klippekort én gang, som jeg plejer. men det var det forkerte. jeg skulle have taget det gule og ikke det blå.

jeg stod der med min vifte af klippekort og beklagede. revisoren himlede.
DSB. jeres personale himler.
jeg er ikke en butikstyv. jeg er en kunde, der havde klippet i det forkerte kort og havde betalt for én zone for lidt.

jeg kan godt forstå, at revisoren så en oplagt chance for at indføre sin lærling i kontrolafgiftsgirokortsudfyldelse.

men kære DSB. min mand, som er lokomotivfører siger, at jeg skal skrive til jer fordi... jeg ikke gjorde det med vilje.
jeg er ikke en snydert.

kunne vi ikke sige, at nu gav I mig en advarsel, og så tager jeg toget til storbyen og bruger de seks hundrede kroner på noget fornuftigt.
jeg klipper også for min engel næste gang.

hilsen
Regitze Willemoës

19 kommentarer:

HenrietteB sagde ...

Jeg er også blevet himlet af, engang jeg foretog noget,som godt kan kaldes "meget hurtigt togskifte" på hovedbanen - jeg skulle videre til Hillerød og kom i skyndingen til at klippe på et forkert kort. Det var ikke med vanilje!

Og selv om jeg kunne vise, at jeg havde det rigtige kort med o.s.v., så himlede de bare videre og skrev en bøde ud, som jeg nedbøjet af skam betalte :-(

Jeg håber, du skipper for din og kan tage i byen og bruge de penge på noget meget sjovere!

Til DSB: Jeg er HELT SIKKER på, at Regitze ikke gjorde det med vilje! Bombesikker!

Husejer sagde ...

Måske din sløje engel kan fikse det, hvor lang tid kan det tage, at få sådan to ud af tre kontrolafgiftskopimedtregennemslag'er til at forsvinde?

Jeg troede, at man som lokomotivførerfrue havde frikort til hele kongeriget?

capac sagde ...

Jeg måtte lede lidt efter ordet. Så kom det: konduite. Regler er regler. Kontrol er kontrol. Men uden konduite lander vi i Kafka-land. Stang ham Processen, næste gang du møder ham...

Dana Watsham sagde ...

Som pendler møder man allehånde og nellikepiber, både i S-tog og Intercity.

Mit bedste minde om konduite var den morgen jeg havde skiftet taske og følgelig efterladt togkortet i den der hang på knagen derhjemme - og kontrolløren i Intercity rømmede sig dybt og grumt og gik sin vej. Da vi passerede Borup og jeg var bleg om næsen ved tanken om at skulle snakke sig hjem kom han og stak mig et blad fra sin notesblok. På bladet stod:
"Denne lille dame lod både togkort og hjerne hænge hjemme på knagen, men hun har til hverdag pendlerkort fra Korsør til Hellerup. Lad hende bare køre med hjem."
Med underskrift, DSB-stempel og hele moletjavsen.

Vi hilser stadig smukt på hinanden når det er ham der kommer gennem morgentoget. :o)

Men himlerne har jeg osse mødt en del af. De er ubærlige.

capac sagde ...

Jo, lad os trække konduiterne frem i lyset. Jeg husker engang, hvor jeg kom til at køre i tog med en medtaget ung mand. Han havde gevaldige tømmermænd og kæresten i København havde givet ham løbepas. For at udrede kærlighedstrådene steg han på toget i Århus - uden billet og uden penge på lommen. Da togkontrolløren dukkede op fik han hele historien serveret, hvorefter den unge mand med et stort suk sank sammen i sædet.
Han fik lov til at fortsætte til hovedstaden. Hvordan kontrolløren fik kringlet det med betaling, fandt jeg ikke ud af. Men uden konduite ville det ikke være gået.

Dana Watsham sagde ...

PS: Hvad pudser forkølede engle næse i?

Farmer sagde ...

Stik DSB læse søndagens tekst:
17. søndag i trinitatis, 1. tekstrække.

Det er noget om at farisærer ikke får noget ud af at stille spidsfindige fælder når deres love og regler ikke har moralsk tyngde, men kun er til for reglernes skyld ;-).

Jow, jow. Farmer var havnet i domkirken i dag!

Regitze sagde ...

wuh Henriette; må jeg bruge dig som mit ps?

Husejer - ja, jeg har endeligt fået lavet mig et fru Lokomotivførerkort, som giver adgang til et antal frirejser - hvis man udfylder nogle små firkanter hjemmefra. jeg har ikke rigtigt fået brugt det endnu...

Dana og Capac - konduite!
tak for begrebet - og tak for dagens konduitebeskrivelser!
jeg har heldigvis også selv haft den glædelige oplevelse at køre med begavede konduitører.

Sifka sagde ...

Åh ja, konduite. Dejligt ord.

Bjørnen og jeg skulle engang ud til farfar. Da vi kom ned på perronen ville den dengang lillebjørnen, ha' et eller andet fra kiosken, som vi lige nåede at købe, inden toget kom. Jeg glemte i skyndingen at klippe.

Stationen før vi skulle af, kom kontrolbamsen om bord og på trods af, at jeg fremviste 2 blå og 1 gult klippekort, slap jeg ikke for bøden på dengang 500 kroner.

Det blev sgu lidt dyrt det der kioskbesøg.

Regitze sagde ...

hoho, Farmer!
tusind tak!!
jeg smutter 17. søndag i trinitatis med i ansøgningen.
(hvad helvede lavede du i domkirken?)

Farmer sagde ...

Undskyld
Bed DSB læse...

HenrietteB sagde ...

Det må du tahvertifald!

:-)

Farmer sagde ...

Ja, hvordan havner man sådan et sted?
Se, domkirken ligger ikke langt fra Bryggeriet Flakhaven!

Nej, sandheden er, at vi skal have ny præst. Og den udvalgte er nyuddannet og skulle derfor ordineres med gejstelig indmarch og hele moledutten.
Så der var hvidskurede bondenegle og -sjæle i staden i dag!

Hege sagde ...

Kjære Regitze

Det er helt i orden.

Hilsen

DSB

Carina sagde ...

Som ganske ung pige var jeg taget til Kjøwenhavn med en veninde. Efter grøn koncert og fodboldkamp og værtshus var det med tungt hjerte at jeg måtte sige farvel til den ungersvend jeg var faldet i snak med. Så tungt at jeg missede det sidste tog og veninden som stod indenfor -med min taske. Lang var natten på Østerport og i det tidlige morgentog var selvfølgelig en kontrollør. Hun var heldigvis forstående og mine grådkvalte forsikringer om at det ikke var med vilje og at veninden grusomt var taget af sted med mine ting fik næstekærligheden og medlidenheden frem i hende, så jeg slap for bøden.
Det er så ærgelig at få en bøde når det bare er en forglemmelse

Lene sagde ...

Åh ja konduiten holdt også ferie, da mine børn skulle prøve for første gang i deres liv at tage et tog selv. Landmanden(og det var rigtig mange år siden han havde sat ben på en station)købte billet(klippekort) på stationen, for det var det billigste, sagde damen, hun glemte at fortælle ham at sådan et klippekort skal klippes før man tager toget. De kære børn fik skæld ud i høje toner af mr. konduite minus.

GoodKnight sagde ...

det var aldrig sket hvis hun var kørt med mit tog; men på den anden side - jeg skulle til Aarhus og vende.

Donald sagde ...

Jeg kørte med tog fra Palermo til Messina og havde købt billet og troede at manden i toget skulle klippe den.

Først på hjemturen fik jeg skæld ud på Italiensk "Finde maskinen på stationen og KLIPPE!!!" - men ingen bøde:-)
Det var som modvægt til min lejede bil, som blev torpederet af en anden bil.

tagpap sagde ...

Thanks!
Marvelous blog. I liked it.
http://taettag.pressesite.dk/forside/tag