så var jeg på arbejde. og dagens oplevelse blev de sidste krampesnetrækninger. det var vi enige om.
så var jeg hjemme. og solnedgangen her på etagen er lidt inddirekte. men ikke mindre velment. på den ene side.
og på den anden. 
den havde jeg til gengæld ingen indflydelse på.
3 kommentarer:
ja. det er bare surt, at horisonten er så skideskæv her hos os:(
Jeg skulle have sendt dig min himmel. Den var grøn og blå og is, dyb og høj fuld at dufte om at nu er det "vågneoptid". Ungerne på banen var kåde som kvier på græs, og ingen gik skuffede hjem i aften, uden behandlingskrævende sår. Der var verligt betinget lykke, det findes.
tak stankel.
og ingen gik skuffede hjem.
den følelse gik rent ind.
du er en nymodens nefalygte. og man blir så glad når du lægger vejen forbi.
Send en kommentar