inde på reolen i stuen ligger Gabriel Garcia Márquez's At leve for at fortælle. jeg ved at jeg er igang med at læse den, for ellers ville den stå op. jeg købte den da den udkom på dansk i 2003 og begyndte at læse den hurtigt efter hjemkomsten. der ligger et postkort i den omkring side 114. bogen er på 438 sider. jeg kan huske jeg havde den med til Buenos Aires og Singapore i foråret 2004, så da havde jeg da ikke opgivet helt endnu.
på mit bord ved siden af sengen ligger Patrick Symmes' 302 sider lange Chasing Che, som jeg købte sidste forår i Washington DC til 5.98 dollars på udsalg.
den var med i Colombia og Costa Rica. endnu en vidunderlig bog. her ligger boarding passet klemt inde mellem side 212-213.
bagest på samme bord ligger legendariske Du har rørt ved mit hjerte, med Møllehave, der taler med sig selv og Gösta Petterson. den har vi talt om. min sis forærede mig den i fødselsdagsgave i november og den var med i Canada og Rumænien uden at blive åbnet. her mangler jeg kun 70 sider.
den reol, C har bygget ind i skunkvæggen i vores topersoners kontor har en hel hylde dedikeret til bøger, jeg ikke kunne leve uden og som endnu ikke er sprættet op.
det er tre uger siden jeg har smidt en Weekendavis ud, som jeg faktisk havde læst i. så nu har jeg bestilt tre måneders abbonnement på Politiken, fordi den unge studerende på Kultorvet var så indtagende.
der ligger to Bo Bedre og et madmagasin som endnu ikke er pillet ud af deres abbonineregnfrakker.
jeg tyggede mig igennem Alle vi børn i Bulderby vinteren før jeg startede i første klasse og har nydt tusinder af timer med bøger. gode. dårlige. dybe. letbenede. magiske. men oftest stimulerende og livsudvidende, på den ene eller anden måde.
jeg elsker bøger. jeg elsker boghandeler. jeg ville være forfatter. eller bibliotikar. jeg elsker lyden af bøger. duften. forventningens glæde.
at møde sig selv i en fremmed.
jeg hænger mine erindringer op på, hvad jeg læste på det tidspunkt. og vice versa.
engang gik min søn og jeg også på biblioteket flere gange om måneden.
hvornår indser jeg, at jeg er holdt op med at lystlæse på papir?
hvornår indser jeg, at det er at give afkald på en dimension?
hvornår begynder jeg igen?
jeg kan begynde med at slukke pc'en.
klik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar