jeg har strikket en vante.
en lille, sort en. uden fingre og med en lille dut til tommelfingeren.
den er et bestillingsarbejde til Jonas, som skal bruge den til sin dødbringende rollespilsbue.
jeg ryster af træthed og stolthed.
den har været måneder undervejs.
først skulle opskriften findes. tak, /many.
så skulle garnet og pindene købes.
så skulle tommelfingeren googles for at forstås. tak, Liselotte.
og lige før blev vanten så født. måske er det en pulsvarmer.
nu sidder jeg og kommer i tanke om, at Jonas vist ønskede sig to.
grådig dreng.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Haha, Regitze, du ender med at nyde at strikke, tror jeg ;-)
Paa med vanten - hvor er du bare god!
Du kan godt Regitze, bare klø på :-)
Du er fandeme for sej!
jeg nyder faktisk at strikke, Madame:) en dag så lærer jeg det også.
tak, Tina, Lene og Liselotte! næste vante kommer til at strutte af selvtillid.
Hep!
Haha :D hvor dejligt
Hvad skal man med to vanter? Den ene bliver alligevel væk:-)
Men når han nu har ønsket det ...
@ Donald - Løsningen på problemet med den obligatorisk bortkomne vante må være, at Regitze strikker 3 vanter i alt.
det er såmænd helt rart at læse om din enlige vante, når blogland flyder over af strikkeivrige bloggere der strikker vanter, huer, tørklæder, sjaler, trøjer m.m. i en hast så man nemt giver fuldstændigt op på forhånd.
Tillykke med vanten!
hep Irenschen! og ja - hep, Suzy Q! vi ka sq altid bruge et hep:)
hehe Donald:) første gang C og jeg traf M og Mme, forærede de os hver en legendarisk sokketriade.
det glemmer vi aldrig.
Send en kommentar