et nytårsmust.
råmaterialerne fordeles i blenderen som følger:
3/4 liter flødevanilleis
1 pose isterninger
7 topteskefulde tør nescafé
1.5 dl kahlúa
7 stk 70% chokolade
vanille af én stang
Wrruuuummmm.
Voila.
er det ikke snart aften?
31 december 2006
sidste dag
vågnede med katteunger i armhulerne.
nu skal der vimses og dimses og koges sidste-øjebliks-lage til torsken.
og tænkes frem og tilbage.
kl lidt i dronningen kommer Louis og Rasmus.
alt er godt.
jeg ønsker jer alle sammen et godt nytår. der er lidt magi i tallet. syvtallet er universelt specielt. tværsummen er mit lykketal.
godt man ikke er en overtroisk numerolog.
tak for i år.
nu skal der vimses og dimses og koges sidste-øjebliks-lage til torsken.
og tænkes frem og tilbage.
kl lidt i dronningen kommer Louis og Rasmus.
alt er godt.
jeg ønsker jer alle sammen et godt nytår. der er lidt magi i tallet. syvtallet er universelt specielt. tværsummen er mit lykketal.
godt man ikke er en overtroisk numerolog.
tak for i år.
30 december 2006
første aften
jeg tror, vi klarer den.
Misse skreg som en rædselsslagen, da C gik i bad. jeg tror, hun troede, han gik.
men så kom hun da bare med.
døren gik ret hurtigt op igen.
jeg havde helt glemt, hvor hyggeligt her er. alle lyskæderne. alle dimserne, der fortæller historier om steder og dejlige mennesker. alle de stearinlys, der bare ventede på at blive tændt. her er faktiskt kanont.
og 63 m2! når vi bliver trætte af hinanden, flytter jeg da bare ind ved det runde bord i sovestuen og blogger videre. eller ud på slagbænken i køkkenet.
her er voldsomt civiliseret.
29 december 2006
sidste aften
jeg har kun to krav til livet lige nu
1. at det forbliver evigt foranderligt
2. at det forbliver, som det er
dette er sidste aften. imorgen er det udenfor sæsonen i Harrestrup.
imorgen, når Claus kommer hjem fra sine skinner, fyldes bilen med effekter, katte og mad, og så går den sidste tur gennem landskabet til Brønshøj.
farvel brændeovn. farvel bare tæer på lærketræ. farvel spurve, gæs, hejrer, krager og musvåger. farvel stjerner.
farvel duft af træ og tjære. farvel nabodrenge, der altid lige kiggede forbi.
katteungerne ved det ikke endnu. men vil se ud ad bagruden og vinke au revoir til revir på størrelse med canadisk naturpark. fisk i dam. ud og ind. op og ned. og musene.
4. sal med de skrå vægge i Brønshøj bliver rammen de næste par måneder. hånd under kind og blik ud i mørket.
Claus har gået og udvalgt træ og snedkereret hele dagen. kattegittervinduer. klatretræ á la Ella.
jeg gravede skorzonerrødderne op og lavede suppe.
og så skal vi edderrådme se fjerner og tage lange brusebade.
og så skal der saftpetervælteme lige laves noget motorcykel og køres noget symaskine.
1. at det forbliver evigt foranderligt
2. at det forbliver, som det er
dette er sidste aften. imorgen er det udenfor sæsonen i Harrestrup.
imorgen, når Claus kommer hjem fra sine skinner, fyldes bilen med effekter, katte og mad, og så går den sidste tur gennem landskabet til Brønshøj.
farvel brændeovn. farvel bare tæer på lærketræ. farvel spurve, gæs, hejrer, krager og musvåger. farvel stjerner.
farvel duft af træ og tjære. farvel nabodrenge, der altid lige kiggede forbi.
katteungerne ved det ikke endnu. men vil se ud ad bagruden og vinke au revoir til revir på størrelse med canadisk naturpark. fisk i dam. ud og ind. op og ned. og musene.
4. sal med de skrå vægge i Brønshøj bliver rammen de næste par måneder. hånd under kind og blik ud i mørket.
Claus har gået og udvalgt træ og snedkereret hele dagen. kattegittervinduer. klatretræ á la Ella.
jeg gravede skorzonerrødderne op og lavede suppe.
og så skal vi edderrådme se fjerner og tage lange brusebade.
og så skal der saftpetervælteme lige laves noget motorcykel og køres noget symaskine.
hæs i øret
der må være skrevet mange togdigte. jeg har selv læst nogle af dem. om lidt er det Randers. for tre timer siden var det Københavns Hovedbanegård.
kupeen er fuld af kvinder. og en mand. en ung en, der er på vej hjem til Frederikshavn og som desperat ringer rundt til alle drengene for at høre om de også er i Fhavn eller hvad.
enhver har noget i ørerne. selv de ældre damer.
jeg er en meget stor togynder. i det hele taget en meget stor nyder af komfortabel transport. man kan bare sidde. og sove. dagdrømme. planlægge. læse. skrive. i et tog kan man oven i købet også se noget, når man kigger ud af vinduet. tankerne falder på plads i et tog.
nu ligner Jylland ikke Sjælland længere. på en udefinérbar måde. er her mere bakket? næh. nu er her fladt. er her flere træer? næh. nu er her helt åbent. en å skærer sig guldaldermalerisk igennem landskabet. kan det mon være gudenåen? er det den å der sprang så mange laks i i forne tider, at karle og piger, der søgte pladser på gårdene omkring Randers betingede sig, at de ikke skulle fodres af med laks hver eneste dag?
det regner i hele Danmark. dagen er mørkegrå. så er der ikke noget forgjort ved at sidde inde i et tog det meste af den.
nu ligner Jylland Sjælland igen. samme farver og samme buler i landskabet. der er langt imellem gårdene. og kirkerne.
nu ligner Jylland ikke Sjælland længere. er det hedeland? der er ager ind af ene vindue. og tuelandskab ind af det andet. Er det mose? Det er mose. hængemose. gyngemose.
så er det Hobro. her er tåget. kaffen brænder fingrene. det er også det eneste, den gør. smagen er fraværende. alt er som det skal være.
ser folk ikke lidt anderledes ud her? næh. men dialekten må de da ha? hå do wåt? ja det har de.
jeg er ude at rejse.
Skørping lyder som skoldkoppesårskorpe. Undskyld skørpinger. Jeg er da helt balstyrig.
Om 8 minutter er det Aalborg.
Om 5 minutter er det Aalborg.
Nu er det Aalborg.
kupeen er fuld af unge. og en ældre dame som læser i sin mandelgave.
de unge ser film og spiser franske kartofler.
Århus' gadelygter kører forbi. oplyste drivhuse flyver forbi vinduerne.
der er 14 sider tilbage af min bog. der er lagt et rationeringsmærke i. der er tre timer og otte minutter til Københavns Hovedbanegård. måske vil jeg sove lidt, hvis jeg kan for biljagterne ved siden af. hold kæft, mand, hvor de bander meget i danske film.
næste station Skanderborg. jeg kan spejle mig i vinduet. se, jeg smiler endnu.
hold kæft, hjerter damer, hvor var det en god dag!
kupeen er fuld af kvinder. og en mand. en ung en, der er på vej hjem til Frederikshavn og som desperat ringer rundt til alle drengene for at høre om de også er i Fhavn eller hvad.
enhver har noget i ørerne. selv de ældre damer.
jeg er en meget stor togynder. i det hele taget en meget stor nyder af komfortabel transport. man kan bare sidde. og sove. dagdrømme. planlægge. læse. skrive. i et tog kan man oven i købet også se noget, når man kigger ud af vinduet. tankerne falder på plads i et tog.
nu ligner Jylland ikke Sjælland længere. på en udefinérbar måde. er her mere bakket? næh. nu er her fladt. er her flere træer? næh. nu er her helt åbent. en å skærer sig guldaldermalerisk igennem landskabet. kan det mon være gudenåen? er det den å der sprang så mange laks i i forne tider, at karle og piger, der søgte pladser på gårdene omkring Randers betingede sig, at de ikke skulle fodres af med laks hver eneste dag?
det regner i hele Danmark. dagen er mørkegrå. så er der ikke noget forgjort ved at sidde inde i et tog det meste af den.
nu ligner Jylland Sjælland igen. samme farver og samme buler i landskabet. der er langt imellem gårdene. og kirkerne.
nu ligner Jylland ikke Sjælland længere. er det hedeland? der er ager ind af ene vindue. og tuelandskab ind af det andet. Er det mose? Det er mose. hængemose. gyngemose.
så er det Hobro. her er tåget. kaffen brænder fingrene. det er også det eneste, den gør. smagen er fraværende. alt er som det skal være.
ser folk ikke lidt anderledes ud her? næh. men dialekten må de da ha? hå do wåt? ja det har de.
jeg er ude at rejse.
Skørping lyder som skoldkoppesårskorpe. Undskyld skørpinger. Jeg er da helt balstyrig.
Om 8 minutter er det Aalborg.
Om 5 minutter er det Aalborg.
Nu er det Aalborg.
kupeen er fuld af unge. og en ældre dame som læser i sin mandelgave.
de unge ser film og spiser franske kartofler.
Århus' gadelygter kører forbi. oplyste drivhuse flyver forbi vinduerne.
der er 14 sider tilbage af min bog. der er lagt et rationeringsmærke i. der er tre timer og otte minutter til Københavns Hovedbanegård. måske vil jeg sove lidt, hvis jeg kan for biljagterne ved siden af. hold kæft, mand, hvor de bander meget i danske film.
næste station Skanderborg. jeg kan spejle mig i vinduet. se, jeg smiler endnu.
hold kæft, hjerter damer, hvor var det en god dag!
27 december 2006
er denne gaveregn ikke snart ovre
hr og fru Skovlunde er i brugsen.
mens fruen sprøjter lige igennem vindfanget for at komme hen og putte en mønt i vognen, stopper herren op ved ugens tilbud, slår ud med armen og råber 'vil du ha nogle affaldssposer?'
men ok. hans hvide træsko var spritnye. så det var måske blot et forsøg på at genoprette den lige stilling.
mens fruen sprøjter lige igennem vindfanget for at komme hen og putte en mønt i vognen, stopper herren op ved ugens tilbud, slår ud med armen og råber 'vil du ha nogle affaldssposer?'
men ok. hans hvide træsko var spritnye. så det var måske blot et forsøg på at genoprette den lige stilling.
26 december 2006
det er sq da så enkelt
brændet gløder i ovnen.
stearinlysflammerne strunker.
andefedtet drypper fra kniven.
livet er ukompliceret.
det eneste, der undrer mig til stadighed, er
hvorfor er det så fedt at bo simpelt?
at bo, tale, spise og klæde sig simpelt betyder tarveligt. punktum.
simpelthen.
lad os lige tale dansk. det gælder også Bo Bedre.
simply speaking.
kærlig hilsen
det simple flertal
i've got you under my skin
I feel sorry for people who don't drink, because when they wake up in the morning, that's the best they're gonna feel all day.
The Rat Pack (Dean Martin, Sammy Davis Jr og Ol' Blue Eye med én mund).
brorsan og family har overtaget andenjuledagstraditionsbyrden - og bærer den med et smil.
vi spiser også.
og spiller pakkespil. børnene bærer over med og beroliger de voksne.
min sis er så smuk - selv uden sine nye ørenringe.
generne har ikke levet forgæves.
så dét var dén jul. her.
resten af ferien bliver et katteliv. fordybelse, udfladning, spadsereture og det løse.
og så kan man forhåbentligt snart få ham fede finn og hans funnyboys ud af radioen.
25 december 2006
best jul in many år
min søster og jeg er meget sådan her *krydsede fingre*.
så jeg dristede mig til at forære os begge et par søsterringe fra min ørenringsleverandør, den legendariske Mrs Skipper.
det kedelige ved os mennesker er, at vi ikke kan se vores egne ører. men nu har vi hinandens.
Caoimhe [Kwiva], vores smukke julelys, havde gjort alle sine julegaver selv. havde vi levet i begyndelsen af forrige århundrede havde hun haft en pibesnor til far. men det gør vi ikke. så hun havde siddet og syet et mobiltelefonopbevaringsfuteral.
med korsstingsbroderi på den anden side.
og og og. hånddrejet og -glaseret hans kommende kaffekrus.
det er ikke en fnuller ved Kevins øje. det er en rørt tåre.
men før vi kom så langt var der risengrøden. og de glade ænder med hele svineriet. som Claus har vogtet over og knoklet med i to dage.
så det er ham vel undt at tage en slapper på kysten i aften med at køre folket til og fra førstejuledag.
og så var det Peters Jul.
i mange, mange år har jeg haft den ufravristelige titel som årets oplæser, mens træet blev tændt.
men i et generøst sekund udnævnte vi i år multikunstneren Louis. og ok. jeg indrømmer at ha tabt min status til næste generation.
Hver Juleaften netop nu,
naar Julegrøden koger,
da vandrer - Caoimhe, hører du! -
igjennem Aftnens Taager
med store Kanestøvler paa
den gamle Jul til Staden;
fra Vindvet kan man se ham gaa
paa Sneen gjennem Gaden.
Et dejligt Juletræ han bær',
det største vist i Skoven.
Hans Skjæg naar lige til hans Knæer;
og paa hans Hat for oven
et lille Julelys der staar;
det straaler, og det skinner
paa Næsen og de hvide Haar
og paa hans røde Kinder.
Og Gade op og Gade ned
sit Træ han om vil bære;
hvor alle bo, bestemt han ved,
derpaa kan vis man være.
Ved Husets Dør han stille staar
og lytter meget længe;
han vide maa, før ind han gaar,
om der er slemme Drenge.
Og hører han, at Faer er vred,
imens han Træet tænder,
han rokker strax ad Trappen ned
og ud paa Gaden render.
Men hører han, at Faer og Moer
er glad for deres Drenge,
imens de pynte Julebord
og Lys i Træet hænge,
da ler den gamle Julefaer
og ind i Stuen smutter.
Sit Lys fra Hatten ned han ta'er,
det anders, og det futter;
med det han hen til Træet gaar
og nikker i det samme,
strax fra hvert lille Lys der staar
en klar og dejlig Flamme.
Se, der, hvor Julen ej gik ind,
hvor ej han vilde tænde,
har Lysene et daarligt Skin
og vil slet ikke brænde;
men der, hvor Julen har dem tændt,
de straale, og de skinne.
Og derpaa har nu let man kjendt,
om Julen var der inde.
så jeg dristede mig til at forære os begge et par søsterringe fra min ørenringsleverandør, den legendariske Mrs Skipper.
det kedelige ved os mennesker er, at vi ikke kan se vores egne ører. men nu har vi hinandens.
Caoimhe [Kwiva], vores smukke julelys, havde gjort alle sine julegaver selv. havde vi levet i begyndelsen af forrige århundrede havde hun haft en pibesnor til far. men det gør vi ikke. så hun havde siddet og syet et mobiltelefonopbevaringsfuteral.
med korsstingsbroderi på den anden side.
og og og. hånddrejet og -glaseret hans kommende kaffekrus.
det er ikke en fnuller ved Kevins øje. det er en rørt tåre.
men før vi kom så langt var der risengrøden. og de glade ænder med hele svineriet. som Claus har vogtet over og knoklet med i to dage.
så det er ham vel undt at tage en slapper på kysten i aften med at køre folket til og fra førstejuledag.
og så var det Peters Jul.
i mange, mange år har jeg haft den ufravristelige titel som årets oplæser, mens træet blev tændt.
men i et generøst sekund udnævnte vi i år multikunstneren Louis. og ok. jeg indrømmer at ha tabt min status til næste generation.
Hver Juleaften netop nu,
naar Julegrøden koger,
da vandrer - Caoimhe, hører du! -
igjennem Aftnens Taager
med store Kanestøvler paa
den gamle Jul til Staden;
fra Vindvet kan man se ham gaa
paa Sneen gjennem Gaden.
Et dejligt Juletræ han bær',
det største vist i Skoven.
Hans Skjæg naar lige til hans Knæer;
og paa hans Hat for oven
et lille Julelys der staar;
det straaler, og det skinner
paa Næsen og de hvide Haar
og paa hans røde Kinder.
Og Gade op og Gade ned
sit Træ han om vil bære;
hvor alle bo, bestemt han ved,
derpaa kan vis man være.
Ved Husets Dør han stille staar
og lytter meget længe;
han vide maa, før ind han gaar,
om der er slemme Drenge.
Og hører han, at Faer er vred,
imens han Træet tænder,
han rokker strax ad Trappen ned
og ud paa Gaden render.
Men hører han, at Faer og Moer
er glad for deres Drenge,
imens de pynte Julebord
og Lys i Træet hænge,
da ler den gamle Julefaer
og ind i Stuen smutter.
Sit Lys fra Hatten ned han ta'er,
det anders, og det futter;
med det han hen til Træet gaar
og nikker i det samme,
strax fra hvert lille Lys der staar
en klar og dejlig Flamme.
Se, der, hvor Julen ej gik ind,
hvor ej han vilde tænde,
har Lysene et daarligt Skin
og vil slet ikke brænde;
men der, hvor Julen har dem tændt,
de straale, og de skinne.
Og derpaa har nu let man kjendt,
om Julen var der inde.
pludseligt var hun der
swusj.
jeg nåede lige at tage et billede, inden hun fløj tilbage i amazing space!
måske lagde hun vejen forbi efter at have været ude og blande tryllestøv med life is an acquired taste.
magisk aften.
rødder
jeg boede i 1360 K og stegte dåsemuslinger på gasblusset iført frakke og fingerløse hansker. i hvert fald på om vinteren. petroleum blev afgiftsbelagt, fordi husejerne begyndte at bruge den i stedet for fyringsolie.
Nina Hagen kørte nonstop og jeg drømte om at lave en pink emmentaler og hænge den i et fuglebur. håret var hennafarvet, hvilket krævede en del kedler kogende vand.
da jeg fik øje på et billede af Chrissie Hynde, hvor hun bar et par røde støvler sammen med et par røde hansker, forplantede sig en chokbølge i mit indre, der aldrig helt har forladt mig.
(jeg kan ikke finde det oprindelige billede. på det her har hun øjensynligt forlagt sine røde hansker).
røde støvler og røde hansker har i snart 30 år stået for mig som noget af det mest ekstraelegante, ekstravagante og ekstrainteressante en kvinde kan bære til sine cigaretrørsjeans og læderjakke.
der er ingen regel der siger, at man SKAL eje røde støvler og hansker for at overleve vinteren. så jeg har for mange år siden slået mig til tåls med at drømmen måtte være nok i sig selv. lidt ligesom at jeg aldrig opnåede Nicos stemme.
så var det jo juleaften.
børnene har ønskesedler, som der tages hensyn til.
de voksne overrasker hinanden med små opmærksomheder, som modtageren slet ikke vidste at høn ønskede sig.
Claus snød.
røde støvletter og røde randershansker.
tænk, jeg nåede det i dette liv!
jeg bliver den fineste kniv på havnen.
Nina Hagen kørte nonstop og jeg drømte om at lave en pink emmentaler og hænge den i et fuglebur. håret var hennafarvet, hvilket krævede en del kedler kogende vand.
da jeg fik øje på et billede af Chrissie Hynde, hvor hun bar et par røde støvler sammen med et par røde hansker, forplantede sig en chokbølge i mit indre, der aldrig helt har forladt mig.
(jeg kan ikke finde det oprindelige billede. på det her har hun øjensynligt forlagt sine røde hansker).
røde støvler og røde hansker har i snart 30 år stået for mig som noget af det mest ekstraelegante, ekstravagante og ekstrainteressante en kvinde kan bære til sine cigaretrørsjeans og læderjakke.
der er ingen regel der siger, at man SKAL eje røde støvler og hansker for at overleve vinteren. så jeg har for mange år siden slået mig til tåls med at drømmen måtte være nok i sig selv. lidt ligesom at jeg aldrig opnåede Nicos stemme.
så var det jo juleaften.
børnene har ønskesedler, som der tages hensyn til.
de voksne overrasker hinanden med små opmærksomheder, som modtageren slet ikke vidste at høn ønskede sig.
Claus snød.
røde støvletter og røde randershansker.
tænk, jeg nåede det i dette liv!
jeg bliver den fineste kniv på havnen.
23 december 2006
22 december 2006
hov. hvad skete der lige? part II
hvad katten? det er jo ikke alene fredag.
det er også juleferie!
så skal der pyntes op i en ruf.
Misse skal også mærke, det er jul.
Stevie Ray Vaughan og Carlos Santana underholder stuen.
Claus jonglerer i køkkenet.
og jeg sidder bare her og strutter af fornøjelse.
hov. hvad skete der lige?
Louis Sebastian, Joachim og Pernillefor et øjeblik siden var jeg pivung og kom ind i livet hos Joa, den bette singletulle på 6 1/4.
nu er han selv far til Oskar på 3 11/12 og storebror til tre, der er kommet til i delvist ukronologisk rækkefølge.
Pernillepigen kom ind i vores liv i år. så vi har fået den bedste gave allerede.
til årets solhvervsfest manglede vi bare Antonie - lilleprinsessen på værket.
20 december 2006
brun var min barndoms dal
vi spoler lige tiden frem til onsdag den 20. december 2006 og acq's 8. udfordring.
vi spoler lige tiden tilbage til onsdag den 19. december 1962.
min mor og jeg stiger på S-toget. lædersæderne er brune og krakeleringerne dufter. de blanke messinghåndtag langs midtergangen reflekterer kupéens ovenlys. de skærer i øjnene.
vi har frakker på. min har knapper på i to lodrette striber. halvdelen skal ikke bruges til noget, men jeg må ikke pille dem af. uldstrømpebukserne sidder ikke i ål.
vi besøger min mormor. hun arbejder i en papirhandel. man skal ned i kælderforretningen ad en trappe. på hver side af trappen står der en jerndrage, som man kan holde i noget af vejen.
lyset skærer ned fra loftet. der er ingen skygger. den brune duft er overvældende. det smukkeste er kolonnebøgerne med marmorerede forsider og stofryg. der er også voksdugsindbundne bøger. kladdebøger. karduspapir i store ruller. mange længder. man bliver svimmel, når man læner nakken tilbage.
min mormors disk er af glas. jeg glæder mig til at blive så stor, at jeg kan lægge næsen på den og se ned på skriveredskaber og og viskelædere. de runde med metalringen i midten kunne man bruge til mange ting. men de er til blæk.
når man køber noget hos min mormor, bliver varen pakket ind i brunt indpakningspapir. og forseglet med klisterpapir, som hun gør vådt, så gummiet binder.
vi må videre.
sporvognen hyler. og lugter anderledes end S-toget. men den brune smag og messingen er den samme.
Illum har et magisk ur. der flyver svaler rundt om det. hver time går to låger op i hver side, og damer og herrer i par danser frem fra begge sider og passerer hinanden i en halvcirkel. det er næsten lige så godt som guldsmedens vinduesforlovelsesringsudstilling på Nørrebrogade hvor han og hun kysser hinanden hver gang de mødes.
hver ting, min mor køber, bliver pakket ind og omslået en tynd rød-hvid bomuldssnor, som ender i en bærepind.
til sidst har min mor mange pakker og en pind mellem hver finger. jeg må holde hende i lommen.
når vi kommer hjem, gemmer hun bærepindene i den skuffe i køkkenet, hvor hun også har sit klisterbånd.
det er ikke legetøj. men gid det var.
vi spoler lige tiden tilbage til onsdag den 19. december 1962.
min mor og jeg stiger på S-toget. lædersæderne er brune og krakeleringerne dufter. de blanke messinghåndtag langs midtergangen reflekterer kupéens ovenlys. de skærer i øjnene.
vi har frakker på. min har knapper på i to lodrette striber. halvdelen skal ikke bruges til noget, men jeg må ikke pille dem af. uldstrømpebukserne sidder ikke i ål.
vi besøger min mormor. hun arbejder i en papirhandel. man skal ned i kælderforretningen ad en trappe. på hver side af trappen står der en jerndrage, som man kan holde i noget af vejen.
lyset skærer ned fra loftet. der er ingen skygger. den brune duft er overvældende. det smukkeste er kolonnebøgerne med marmorerede forsider og stofryg. der er også voksdugsindbundne bøger. kladdebøger. karduspapir i store ruller. mange længder. man bliver svimmel, når man læner nakken tilbage.
min mormors disk er af glas. jeg glæder mig til at blive så stor, at jeg kan lægge næsen på den og se ned på skriveredskaber og og viskelædere. de runde med metalringen i midten kunne man bruge til mange ting. men de er til blæk.
når man køber noget hos min mormor, bliver varen pakket ind i brunt indpakningspapir. og forseglet med klisterpapir, som hun gør vådt, så gummiet binder.
vi må videre.
sporvognen hyler. og lugter anderledes end S-toget. men den brune smag og messingen er den samme.
Illum har et magisk ur. der flyver svaler rundt om det. hver time går to låger op i hver side, og damer og herrer i par danser frem fra begge sider og passerer hinanden i en halvcirkel. det er næsten lige så godt som guldsmedens vinduesforlovelsesringsudstilling på Nørrebrogade hvor han og hun kysser hinanden hver gang de mødes.
hver ting, min mor køber, bliver pakket ind og omslået en tynd rød-hvid bomuldssnor, som ender i en bærepind.
til sidst har min mor mange pakker og en pind mellem hver finger. jeg må holde hende i lommen.
når vi kommer hjem, gemmer hun bærepindene i den skuffe i køkkenet, hvor hun også har sit klisterbånd.
det er ikke legetøj. men gid det var.
19 december 2006
jeg kan bedst li de rillede..
men de findes åbenbart stadigvæk.
hvis jeg havde en lille butik..
ville mændene sukke.
'og når han kommer hjem, jeg står, og ser hans stooooore lommer'.
17 december 2006
rundhjertet suk
nu er jeg alene hjemme på tredie aften, mens Claus kører rundt og rundt.
nu er det ikke hyggeligt længere.
og jeg kom til at tage for tidligt hjem fra Jonas' fødselsdag i dag. fordi der blev bestilt en taxi - og så automatbestilte jeg en med. *ærgrepanden ned i tastaturet*. men jeg nåede at smage brorsans hjemmebryggede moseøl. den var god. det ender med at Brugsen kan pakke sammen. vi selvforsyner os.
iøvrigt. i morges fandt jeg den endegyldige forskel på Brugsen i Brønshøj og forstadsBrugsen. herude handler mændene i tricolore fritidsnylonsæt og hvide træsko. allihop. undtagen Claus.
da jeg var barn, gik herrerne til søndagsbageren i slåbrok og slippers.
nå. op på hesten, Regitze. tør snottet af strømperne og gå ud og lav noget dejligt mad.
kummermune
16. december
jeg er af mange grunde glad for, at
jeg ikke bor ved Nørrebros Runddel længere, og at
Louis ikke kommer i Ungeren længere.
jeg er ked af, at
politiet bliver brugt som Københavns Kommunes røvfuldsmodtagere.
i 82 forærede kommunen huset til de unge.
mine tanker går til alle de, der er bange nu.
aktivister og politifolk.
og deres familier.
op i røven med ruth og faderhuset. det er Københavns Kommune, der burde stå for skud.
dixit.
og. naturligvis er der en masse idioter, der udnytter situationen og laver en helvedes ballade.
hvad har der været nyt i det siden stenalderen?
17. december
efter at have sovet på miseren.
jeg synes, Capac siger det så godt og håber, det er i orden at citere:
taCapac.
jeg er af mange grunde glad for, at
jeg ikke bor ved Nørrebros Runddel længere, og at
Louis ikke kommer i Ungeren længere.
jeg er ked af, at
politiet bliver brugt som Københavns Kommunes røvfuldsmodtagere.
i 82 forærede kommunen huset til de unge.
mine tanker går til alle de, der er bange nu.
aktivister og politifolk.
og deres familier.
op i røven med ruth og faderhuset. det er Københavns Kommune, der burde stå for skud.
dixit.
og. naturligvis er der en masse idioter, der udnytter situationen og laver en helvedes ballade.
hvad har der været nyt i det siden stenalderen?
17. december
efter at have sovet på miseren.
jeg synes, Capac siger det så godt og håber, det er i orden at citere:
Vi skal skelne, holde hovedet koldt og hjertet varmt. Der er tumper, der søger volden og balladen for dens egen skyld. Der er unge aktivister, der går for langt af vrede, frustration og politisk vildfarelse. Der er unge aktivister, der vil dialog og fredelige løsninger. Men hændelserne i dag vil skære dem alle over en kam i medierne, og det skader deres sag, og bortleder opmærksomheden fra det egentlige problem: at politikerne har svigtet noget så fatalt…
taCapac.
16 december 2006
nytårsfortsættelser part 2
hjemme hos Styx har han hængt 25 mål for 07 ud af vinduet.
og nu vælter inspirationen ned over mig.
den 30. december 2005, lavede jeg denne her:
i dag kan jeg sætte hak ved det hele. trut.
alt det, jeg gerne vil, det gør jeg.
meget af det, jeg gerne vil, men ikke bør, det gør jeg alligevel.
men det kan jeg ikke gøre for. det er fordi, jeg er så sanselig. det er videnskabeligt bevist i en anerkendt personlighedstest i en dybt seriøst jobrelateret kursussammenhæng.
nu er det på tide at se fremad.
fortsættelse følger.
og nu vælter inspirationen ned over mig.
den 30. december 2005, lavede jeg denne her:
NYTÅRSFORTSÆTTELSER
i det nye år vil jeg fortsætte med at
takke mig selv for at jeg holdt op med at ryge skt hans dag i 2005
være bevidst om ambitionsniveauerne
holde fast og holde ud når jeg synes, noget er urimeligt
være til stede i nuet flere gange dagligt
ligge på lur og studere vores bifamilie (når de vågner)
få ting, frø og planter til at gro
dingle med benene når motorcyklen kører <60kmh
ikke have dårlig samvittighed, så længe jeg stadigvæk gør tingene så godt jeg kan
spise alt det, jeg kan lide
være tilregnelig
øve mig på at gennemskue og afvise magtkampe
vise dem jeg elsker, at jeg gør det
være omhyggelig med at sige farvel (en dag er det sidste gang)
få min mor til at grine
ikke tro at jeg pludseligt bliver en, der lakerer negle eller går til noget
cykelmeditere
se klart
sove på det, når jeg ikke ser klart
trække vejret
fortsættelse følger.
i dag kan jeg sætte hak ved det hele. trut.
alt det, jeg gerne vil, det gør jeg.
meget af det, jeg gerne vil, men ikke bør, det gør jeg alligevel.
men det kan jeg ikke gøre for. det er fordi, jeg er så sanselig. det er videnskabeligt bevist i en anerkendt personlighedstest i en dybt seriøst jobrelateret kursussammenhæng.
nu er det på tide at se fremad.
fortsættelse følger.
lørtedag
nogle dage er strutter. andre tørt brød.
i dag er sådan en lille henglemt endeskorpe.
vågnede kl 9 med et velbehageligt suk over at det var lyst. vågnede igen med et spjæt kl 11. man kan da i det mindste aftale det med sig selv, hvis tiden er moden til at gå i dvale?
op i en fart med det forkerte ben ud af sengen. surmulende og klodset. kæmpede med tape og fortvivlet papir og producerede små forkrøblede pakker, der fik ulæselige adresser på med træt, tyk tusch. og så. hvor satan skal frimærkerne være på sådan en pakke. må de sidde på bagsiden. posthuset lukker om 17. shit shit shit.
jeg måtte opgive projektet, som jeg havde glædet mig til. opgive. jeg opgiver aldrig noget. ting bliver måske udsat, måske syltet, måske glemt. men aldrig opgivet.
grædefærdig må jeg konstatere, at mit mellemnavn er fiasko. fiaskovampinen galer.
om lidt bliver det mørkt. dagens overlevelsesstrategi er følgende. en lille bitte bid. en stor selvros. en lille bitte bid. en stor selvros.
vasketøj. sengetøj. støvsugerstøj.
det bliver ikke en uforglemmelig dag. men forhåbentligt en dag.
i dag er sådan en lille henglemt endeskorpe.
vågnede kl 9 med et velbehageligt suk over at det var lyst. vågnede igen med et spjæt kl 11. man kan da i det mindste aftale det med sig selv, hvis tiden er moden til at gå i dvale?
op i en fart med det forkerte ben ud af sengen. surmulende og klodset. kæmpede med tape og fortvivlet papir og producerede små forkrøblede pakker, der fik ulæselige adresser på med træt, tyk tusch. og så. hvor satan skal frimærkerne være på sådan en pakke. må de sidde på bagsiden. posthuset lukker om 17. shit shit shit.
jeg måtte opgive projektet, som jeg havde glædet mig til. opgive. jeg opgiver aldrig noget. ting bliver måske udsat, måske syltet, måske glemt. men aldrig opgivet.
grædefærdig må jeg konstatere, at mit mellemnavn er fiasko. fiaskovampinen galer.
om lidt bliver det mørkt. dagens overlevelsesstrategi er følgende. en lille bitte bid. en stor selvros. en lille bitte bid. en stor selvros.
vasketøj. sengetøj. støvsugerstøj.
det bliver ikke en uforglemmelig dag. men forhåbentligt en dag.
15 december 2006
høj på livet
omme i radioen transmitterer de lige nu Københavns årlige gospelfestival i Radiohuset. med solister og 750 amatørkorsangere.
det lyder ad helvede til.
men her klemmes en indre tåre ned.
for ti år eller noget siden var jeg med. dengang var klimakset i Tivolis Koncertsal, en søndag i december, efter to dages intens træning. herrene i én kirke og kvinderne i Skt Pauls i Nyboder.
da dagen oprandt, havde jeg ikke en tone tilbage i livet.
halleluja. jeg sprang ikke ud som sopran.
men skide være med resultatet. det var processen, der var phantastisk.
14 december 2006
hvorfor hører man aldrig
på toppen af vort tag
der sidder to hver dag
ad stigen kravler begge hånd i hånd
og ved den gamle skorsten, gør de som regel et stop
og ser på himlen til den runde sol igen står op
en skorstensfejer må
med hat og stige gå
så trofast følger hans veninde med
hun er så fin og spinkel, hyrdinden på vort tag
de to vil kigge stjerner lige til natten blir til dag
jeg hørte efter med et halvt..
.. men vågnede med et brag.
torsk regenerer indre øres hårceller hele livet, i modsætning til mennesker.
radioavisen siger, at forskere nu har fundet torskens vidunderenzym. de regner med at have en medicin klar om 10 - 15 år.
og jeg, som ellers havde regnet med at lade mig pensionere som 70 årig.
12 december 2006
hurrøv!
HURRA.
imorgen er det Sankta Lucia dag. en af de smukkeste vintertraditioner.
ØV.
vi har ikke noget fjernsyn.
HURRA.
Nino, den formidable nabo, lagde vejen forbi spisetid med en julegave. en
Outdoor DVB-T Antenna
for outdoor use
simpelthen en active antenna for the reception of digital TV and radio signals (DVB-T)
ØV.
det er mørkt og Claus er taget ud på de lange skinner, og antennaen er ikke aktiv, førend den er installeret.
HURRA.
så i stedet må du tage tjansen i morgen kl 7 på svensk TV2 eller svensk nationalfjerner kl 8.30.
de genudsender ovenikøbet det fantastiske middelalderstemningsoptog fra en gammel masseovn i Västerbotten. så kan man nærmest ikke nå højere op i norden.
der er tåreklemmergaranti.
det er så lysfestsmukt.
11 december 2006
av for Sims
så har jeg endeligt fået min egen Simsarm. og Simsskulder. for ikke at tale om Simsnakke.
gaver i utide er dejlige.
10 december 2006
hardcare weekend
i går.
ingen dikkedarer.
ingen kommentarer.
i dag.
min mor holder stor trofastfest hver halve år. vinterfesten falder sammen med hendes fødselsdag. disse smukke damer har været veninder i 36 - 48 - 65 års tid.
stik den.
ingen dikkedarer.
ingen kommentarer.
i dag.
min mor holder stor trofastfest hver halve år. vinterfesten falder sammen med hendes fødselsdag. disse smukke damer har været veninder i 36 - 48 - 65 års tid.
stik den.
09 december 2006
world white webmas
08 december 2006
kære von mylle
jeg skulle hilse fra C og sige, at hvis du ikke snart sætter den her på, så slutter han fame grammofonen til og spiller den selv.
så vil du ikke nok. ellers kommer resten af min aften til at foregå med at beundre bagsiden af Claus' bandende ryg. og jeg tør slet ikke tænke på, når han omsider til midnat er parat til at komme i tanke om, hvor singlen er bleven af. for ikke at tale om pick-uppen.
jeg vil hellere ha et stykke mad.
06 december 2006
en chauffeuses bekendelser
jeg har med et glad grin og en masse sludder og sludren kørt rundt med de af de nærmeste, der var i nærheden idag. i bil og rullestol. kørt og kørt og kørt. fra morgen til aften. hentet og bragt og flyttet rundt med. mellem stationer, diverse hjem, ambulatorier og afdelinger.
undskyld alle de flækkede dørkarme, KAS Gentofte.
undskyld alle de flækkede dørkarme, KAS Gentofte.
sans og samling
jeg er rigtigt glad for den nye blogbot. det kan godt være, den gamle kunne det samme, men jeg gennemskuede aldrig hvordan.
når jeg er i humør til det, triller jeg stadigvæk en tur på forsiden, og hver gang der dukker en gammel kending eller en ny spænding frem, trykker jeg på det lille kartotekskort og sætter kryds ved favorit.
men som regel vælger jeg det midterste faneblad, og sidder så med forventningens glæde og venter på at postpakken åbner.
den er svulmende.
ugens udfordring.
når jeg er i humør til det, triller jeg stadigvæk en tur på forsiden, og hver gang der dukker en gammel kending eller en ny spænding frem, trykker jeg på det lille kartotekskort og sætter kryds ved favorit.
men som regel vælger jeg det midterste faneblad, og sidder så med forventningens glæde og venter på at postpakken åbner.
den er svulmende.
ugens udfordring.
05 december 2006
big mama og great pappapa
børn giver automatisk en mening med livet. og dermed ikke sagt, at ingen børn ikke giver mening. det er på det rene.
men altså. en af bieffekterne ved kids er. når de bliver store. og kommer hjem til mor. og bliver fodret af.
og må slæbe denne her morpukkel med hjem.
resten af Claus' osso buco
resten af Willemoësjuleøldepotet
det første glas honning
- og hvad var det nu du skulle huske?
- jaja (forhelvede) - at røre i den der honning fire gange om dagen i seks dage.
kan du huske hvordan det var..?
03 december 2006
sød dag
adventskransen er i hus. skrabekalenderne og datolyset ligeså. og sådan.
støvsugeren har snerret. kvæde-æblegeleen stivnede endeligt. paradisæblesnapsen blev siet og tilsat honning
og hvilken honning.
det multisanse-erotiskeste, der hændte Danmark idag var, da vi tog hul på biernes tavler, som hidtil har opholdt sig på køl.
i de næste par dage skal der bare røres. og røres. og røres.
det er oreganohonning. og det slår alt.
og det, det ikke slår. det kurerer det.
hvem har spist Sørens banjo?
så er det tid til at pynte op til jul. Mads og Misse er naturtalenter. ikke nok med at de følger gamle urregler om, at siden skal den spises. de har også kloen på pulsen, når det drejer sig om juletrends. i år er julekuløren sort-i-sort ifølge Bo Bedre og Superbrugsen. hvad end vi vil det eller ej.
hos os har vi taget skridtet videre og holder julen i et gråtone-i-tone-meleret elegant klassisk snit.
grib idéen.
er der en nørd tilstede?
Jung kaldte det synkronicitet.
Gladwell kalder det The Tipping Point.
en lille abe på en lille ø begynder en dag at vaske sit æble i vandet inden den spiser det. i løbet af ingen tid vasker alle aberne på alle de små omkringliggende øer deres æbler.
en lille gruppe unge farver deres hår og hænger et spejlæg på læderjakken et sted i London. samtidigt gør en lille gruppe unge det på færøerne.
en weblogfører lader pludseligt ikke høre fra sig længere. andre giver udtryk for blogtræghed og pauselyst.
i enkelte tilfælde har jeg fået lagt en protesterende kommentar, men som regel ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal sige. det kan være svært at forene protest med respekt.
jeg er selv eftertænksom i disse dage.
dagliglivet galoperer afsted i højt gear og så er det så dejligt at trække sig lidt tilbage med maskinen og et antal varierende katte på skødet og synke ned i blogsysler. udveksle liv og tanker i slow motion.
den blogosfære jeg bevæger mig i adskiller sig ikke fra den øvrige verden. på godt og ondt. det er bare en anden måde at kommunikere på end jeg tidligere har kendt til.
omme i livet optræder ind imellem mennesker, som det ikke er godt at være tæt på. mange kan med held sættes på ignore. i de mest dramatiske tilfælde må de fyres, fordi de gør livet for tungt. og fordi ressourcerne, de fortærer, kunne gøre så meget bedre gavn andre steder.
nu har jeg brug for at gøre det samme herinde.
og det er ikke nok bare at sætte på mentalt ignore, for jeg vil simpelthen end ikke SE deres alias dukke op i blogbots liste. det gør mit livskrudt vådt.
en ting er TV2bloggerne, der bruger weblogs på en anden måde end jeg gør. de kredser tilsyneladende i deres eget interne orbit, men udgør desværre snart 90% af alle indlæg på blogbot. deres støj er givetvis utilsigtet - men hørbar.
Studmuffin lavede i efteråret et TV2blogfilter til blogbot. genial idé. men jeg kan ikke bruge det, fordi jeg ikke har tilladelse til at installere firefox.
og nu kommer jeg til sagen:
er der en herude, som kunne tænke sig at fifle med et blogbotfilter, der kan individualiseres til at ignorere specifikke blogge - og som kan betjenes via IE?
eller er der en herude, som kan forklare mig, hvordan man bruger den der ignorerknap i blogbot? eller bare en som kan forklare mig, hvad meningen med den er?
at nøjes med blogruller er selvfølgelig også en mulighed.
velbekomme.
opdatering. nu fandt jeg ud af at starte på en favoritliste, takket være Irene. det kostede kun spidsen af en scrollefinger.
Gladwell kalder det The Tipping Point.
en lille abe på en lille ø begynder en dag at vaske sit æble i vandet inden den spiser det. i løbet af ingen tid vasker alle aberne på alle de små omkringliggende øer deres æbler.
en lille gruppe unge farver deres hår og hænger et spejlæg på læderjakken et sted i London. samtidigt gør en lille gruppe unge det på færøerne.
en weblogfører lader pludseligt ikke høre fra sig længere. andre giver udtryk for blogtræghed og pauselyst.
i enkelte tilfælde har jeg fået lagt en protesterende kommentar, men som regel ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal sige. det kan være svært at forene protest med respekt.
jeg er selv eftertænksom i disse dage.
dagliglivet galoperer afsted i højt gear og så er det så dejligt at trække sig lidt tilbage med maskinen og et antal varierende katte på skødet og synke ned i blogsysler. udveksle liv og tanker i slow motion.
den blogosfære jeg bevæger mig i adskiller sig ikke fra den øvrige verden. på godt og ondt. det er bare en anden måde at kommunikere på end jeg tidligere har kendt til.
omme i livet optræder ind imellem mennesker, som det ikke er godt at være tæt på. mange kan med held sættes på ignore. i de mest dramatiske tilfælde må de fyres, fordi de gør livet for tungt. og fordi ressourcerne, de fortærer, kunne gøre så meget bedre gavn andre steder.
nu har jeg brug for at gøre det samme herinde.
og det er ikke nok bare at sætte på mentalt ignore, for jeg vil simpelthen end ikke SE deres alias dukke op i blogbots liste. det gør mit livskrudt vådt.
en ting er TV2bloggerne, der bruger weblogs på en anden måde end jeg gør. de kredser tilsyneladende i deres eget interne orbit, men udgør desværre snart 90% af alle indlæg på blogbot. deres støj er givetvis utilsigtet - men hørbar.
Studmuffin lavede i efteråret et TV2blogfilter til blogbot. genial idé. men jeg kan ikke bruge det, fordi jeg ikke har tilladelse til at installere firefox.
og nu kommer jeg til sagen:
er der en herude, som kunne tænke sig at fifle med et blogbotfilter, der kan individualiseres til at ignorere specifikke blogge - og som kan betjenes via IE?
eller er der en herude, som kan forklare mig, hvordan man bruger den der ignorerknap i blogbot? eller bare en som kan forklare mig, hvad meningen med den er?
at nøjes med blogruller er selvfølgelig også en mulighed.
velbekomme.
opdatering. nu fandt jeg ud af at starte på en favoritliste, takket være Irene. det kostede kun spidsen af en scrollefinger.
01 december 2006
dråbe
de, der har den letteste gang på jorden er de, der kan se en mening med det, der sker. måske ikke altid her og nu, men i det mindste på længere sigt.
at kunne fordøje store og små ulykker, nederlag og kludderier og komme videre uden at bagagen er blevet for tung, er at høste endnu en livserfaring, der i sig selv giver livet mening.
nogle har brug for en religion. som kørevejledning eller som meningsforklarende. jeg er ikke religiøs, men jeg har min faste tro på et universelt princip om, at der er en mening med galskaben.
inde i Brønshøj ligger 'Det skal mærkes, at vi lever'.
jeg sidder i Harrestrup og kan derfor ikke citere ordret fra den.
men meningen er god nok.
Johannes Møllehave fortæller om at begrave et barn. et barn må ikke dø. men de år barnet og dets forældre og søskende havde sammen, hvor barnet var nede og lyse på jorden, var ikke forgæves. det ville dets far, mor og søskende ikke have været foruden.
der var en mening med, at barnet var her.
det tungeste ord i verden er meningsløshed.
at kunne fordøje store og små ulykker, nederlag og kludderier og komme videre uden at bagagen er blevet for tung, er at høste endnu en livserfaring, der i sig selv giver livet mening.
nogle har brug for en religion. som kørevejledning eller som meningsforklarende. jeg er ikke religiøs, men jeg har min faste tro på et universelt princip om, at der er en mening med galskaben.
inde i Brønshøj ligger 'Det skal mærkes, at vi lever'.
jeg sidder i Harrestrup og kan derfor ikke citere ordret fra den.
men meningen er god nok.
Johannes Møllehave fortæller om at begrave et barn. et barn må ikke dø. men de år barnet og dets forældre og søskende havde sammen, hvor barnet var nede og lyse på jorden, var ikke forgæves. det ville dets far, mor og søskende ikke have været foruden.
der var en mening med, at barnet var her.
det tungeste ord i verden er meningsløshed.
Abonner på:
Opslag (Atom)
