hør hvor vi tramper

man blir sågu da lidt stolt.

hvad er et skrivebord uden knapper?

Så har Klaus kogt en knap.
her på basen er den blå, mens den over hos de sure smartloggere naturligvis er rød.

en god dag

vi var i Irma (altså det gamle Suma, ing) og købe uundværligheder igår.
dér faldt vi over en serie mel, der tilbagegav os lysten til alt.
de var pæne, de poser. de sprang tværs over generationskløften.

LÆRKEN ER KOMMET!!!

jeg stod under den lige før.

galskab

jeg nyder virkeligt de her 4tings der svirrer og tilsyneladende evolutionerer i en uendelighed.
jeg har lært meget. og fået åbnet skuffer i hukommelsen. som voksenblogger, som Klaus, så listigt udtrykker det, er det fascinerende at konstatere referencedeling med personer, der i grunden er fremmede.
senest fik jeg en på lampetten i Naturjournalen, der nævner Gøgereden som en vigtig film. og det sku jeg partout kommentere.

jeg udvider lige konceptet med 'fire gange, jeg har været ved at dø'.

jeg kender jeg mit reaktionsmønster, når lysbroen etableres og der står nogle på den anden side og vinker.
men den første gang er jo altid den største:

pludseligt var jeg ved at bløde ihjel.
og holdt liv i mig selv i timevis.
endeligt kiggede jeg op i en operationslampe med læge, sygeplejersker og en amerikansk lægestuderende udenom. amerikansk lægestuderende sagde 'jag gir dæj li lidt iiirlt'.
og lagde en maske over min mund. dengang vidste jeg ikke, at når man har en liter blod tilbage, virker ilt ret euforiserende.
bang! var jeg i Gøgereden. jeg forstod, som jeg aldrig før eller siden har forstået noget.
det gjorde helvedes ondt, for lægen besluttede at foretage indgreb uden bedøvelse.
men ingen kunne høre mig. og jeg kunne kun høre SAKS saks saks saks. SKALPEL skalpel skalpel skalpel. PINCET pincet pincet pincet.

jag gir dæj li lidt iiirlt. jeg kæmpede som en rasende for alle de, der i tidens løb har fået elektrochock, hvide snit, trepaneringer. alle verdens overgreb.

og da jeg senere blev daglig pårørendebruger af en lukket afdeling, forstod jeg.
og nu er det et overlevet og lukket kapitel.

sommertid. min bare fod.

siden i fredags har jeg været sur på søndag. alt for mange planer til alt for kort dag.
der sku knaldes vinduer op og fejes ud og pottes om og lægges ind og vaskes ned. og der skulle aflægges visitter og bierne skulle tilses.
heldigvis pisser det nu ned efter at snestormen har lagt sig og man kan ikke komme udenfor en dør.

så nu blir søndag hyggelig alligevel. og der blev proppet jord i æggebakker og stukket frø ned. i år med navneskilte.

jævnægteskab

en af de dejligste ting ved at være gift med Claus er, at hvad mutter beslutter, er altid det rigtige.

ok ok, skatter. vi ser på det.

klip klap

Klaus


viste mig et eller andet sted på vejen kunsten at komme fredagsøl i hu.



så thank God it's Friday.

glimt af en kultiveret rejekælling

min mor var københavnsmester i jitterbug. hun tog sine cigaretslacks på med skohorn. hun var et hug. hun boede på polsk sammen med min far i det nedlagte ismejeri i Elmegade på Nørrebro med kartoffeltrykgardiner, skimmel på undulaten Perikles (eller en anden græsk p-noget), og sortlakerede ønskeben i ørerne.
de blev gift i 56 for at kunne få en lejlighed i de nybyggede højhuse i Sorgenfri. der boede de i 48 år.

for ca ti år siden (eller mere) begyndte hun at blive dement. da min far døde i julen 04, fik mine søskende og jeg en akut plads til hende på et plejehjem i Virum. en cigaræske på 6m2 med håndvask og grønne fliser i en dårekiste et sted, som hun ikke genkendte.
hun boede der et år, mens vi sloges med vindmøller og kommunen.

til jul fik hun tilbudt et hyggeligt værelse i et moderne, fungerende plejecenter i det Sorgenfri, hvor hun hører hjemme. det sidste af hendes visuelle hukommelse er forsvundet i året der spildtes, men hun kan stadigt genkende højhusene, når hun ser dem.

i forgårs aftes passerede min mor den låste dør på plejehjemmet. hun blev fundet efter en time i højhusenes reception.
hvordan hun kunne finde hjem er en gåde. men imponerende.

den ældre demente herre fra Skive var ikke så heldig. han blev fundet død under en togvogn på rangerterrænet i Århus idag efter at have været forsvundet fra sit plejehjem nogle dage.

'hvis man ønsker at blive gammel, må man finde sig i at leve længe'.

de fleste af os vil sq nok alligevel hellere ha en kugle for panden end en chip i skoen.

køleskabsfryns

hvorfor spørger du om hvornår vi sidst var i biografen?

hvad det der er? det er nogle dejlige fribilletter C har fået af sit arbejde.
de gælder et helt år.

better homes and gardens

jeg kender en bindegal kvinde. hun er grænseløs på den gode måde, og det er et selvsyn.
nu snakker hun om og med sine bøger. og om at hun skal ha loppemarked når frosten er ovre.
det har jeg ventet på at hun sku gøre i et halvt år. snart. for tilbage i tid købte jeg nemlig en bog af hende, som hun ikke havde brug for mere. siden har jeg brugt den bog hvergang jeg har haft brug for at blive køresyg.

se nu bare.
jeg formerligt elsker den bog. og jeg er helt vild med konen. og jeg glæder mig til at hun tager springet og bliver momsregistreret.
jeg skal stå der hver den første og handle hos dig med mine lommepenge knuget i højre hånd. amar halskys.

og vejret kort

så var vi hos nykredit. og de havde en pæn opgang. det var vi enige om.

så var jeg på arbejde. og dagens oplevelse blev de sidste krampesnetrækninger. det var vi enige om.

så var jeg hjemme. og solnedgangen her på etagen er lidt inddirekte. men ikke mindre velment. på den ene side.

og på den anden.

den havde jeg til gengæld ingen indflydelse på.

i dag har jeg korresponderet med en kunstner

hej med dig
jeg synes, det er på sin plads at fortælle dig, at jeg har en weblog, der hedder vampyrpingvinen galer - naturligvis navngivet efter Lars Bukdahls anmeldelse af din digtsamling Clairobscur.

jeg krediterer selvfølgelig i første post, og håber, det har givet nogle blod på tanden til at kigge indenfor på din hjemmeside.

de bedste hilsener
Regitze

Kære Regitze
Ja, men det var jo også en skøn overskrift og en skøn anmeldelse. Det kom sig jo af dette digt fra Clairobscur:


Bukdahl er dog tilsyneladende ikke klar over, at ordet "Nosferatu" første gang knyttes til forestillingen om vampyrer i Bram Stokers roman Dracula fra 1897. Måske heller ikke, at Dracula optræder i kjolefrakke ("pingvin"-jakke) i teater-versionen af romanen (og dermed i den første Hollywood-filmatisering af Dracula fra 1931, som bygger på teater-versionen og ikke romanen).

Men det ved du så nu ...

Mange venlige hilsener
Carsten René Nielsen

og så spurgte jeg, om han gad offentliggørelse her.
og så sagde han ok.
og så forstod jeg, at det har været tid for en bog mere


"Der venter den sprogligt opvakte en dejlig læseoplevelse i Carsten René Nielsens nye bog."
- Erik Skyum-Nielsen, Information

"... lige til at læse op for dem, man godt kan li og godt kan li at grine sammen med."
- Kamilla Löfström Kristensen, Ekstra Bladet

"Surrealistiske digte, som selv dyreværnet vil kunne nyde."
- Erik Svendsen, Jyllands-Posten

"Heftigt brummende og sindigt-underfundig humor lyser op i Carsten René Nielsens flunkende nye prosadigte."
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

"Digtene er fantastisk lette, og der er en dejlig umiddelbarhed over dem. High Five!"
- Skopet

så nu er det min tur til at vente på en bogpakke fra iBooks.
det er i de her små glimt at livet gir mening.

dagens første indsigt

i et hjem uden angostura er dagene længere og lunterne kortere.
at føje til huskelisten.

giv dig tid

i dag arbejder jeg hjemmefra.
indtil videre har jeg fået lavet en at-gøre-liste.

1. der skal meldes til Tøserunden
2. der skal mailes rundt til tøserne

pyha. men først skal der lige læses avis.

prikkerunden 'fire ting'

opdatering 20.03.: jeg må gerne tagge fem personer, så jeg prikker Fryd. [prik]. den glæder jeg mig ejjerråjme også til at læse.


jeg blev tagget i tidernes morgen af Liselotte. aner ikke, hvad det betyder, men forstår, at det indebærer, at jeg forholder mig til og løfter sløret af nogle sider.
ok. med glæde og hænders gnidsel:
det er alligevel en dag skabt for reflektion.

fire jobs, jeg har haft

1. de ældre i gårde har set mig posere for salig Jørgen Sperling på side 9 foråret 82 . JS ringede en formiddag, og spurgte om jeg ikke lige ku være s9. nej tak for kaffe. et kvarter senere ringede han og spurgte, om jeg ikke ville posere for tusinde kroner. ok. det var jo noget andet.

resultatet var, at hele Kbh tilfældigvis havde købt EB den fredag. inklusiv
a. min sagsbehandler i Linnésgade.
da jeg forklarede hende, at hun ku lade som ingenting forklarede hun, at jeg hang i frokoststuen, så den gik ikke. hun måtte trække mig 500 kr i bistand.

b. mine arveonkler
som kvitterede med at gøre mig arveløs.

c. mine underboere i drengekollektivet
som havde mig hængende på toilettet i årevis. godt jeg først fandt ud af det 13 år efter da der var noget helt anden forretning inde over.

d. skattevæsenet
som året efter trak mig 612 kr i b-skat.

2. senere lavede vi en lingeribrochure for en pikant boutique på Vesterbro. vi var to unge damer, der ålede os rundt i store parykker og hvid eyeliner på det skakternede gulv i familien Benneweis' gamle villa på Platanvej. den smukke kollega ku noget med herrer i Sverige i arbejdstiden.
jeg fik en paryk i løn.

3. senere tjente jeg en kunstspadseredragt på at posere for en pragtfuld tekstilkunstner som hed Ruth. (hvor er du? jeg har stadigvæk din bog 'mælkebøttedrengen' som Louis lånte).

4. senere var jeg i en børnehave. for penge.

fire film, jeg kan se igen

1. Blade runner. min søn er opkaldt efter JF Sebastian.
2. Alien. selvom jeg slet ikke tør se den/m.
3. Thelma and Louise. jeg grinegræder bare ved titlen.
4. Apycalopse Nuw. en dag ser jeg den vel uden at falde i søvn undervejs.

(hvor er der plads til Mulholland Drive):(

fire steder, jeg har boet

1. Frederiksborggade 33 (79 - 85). med skydeskår i den lange gang og isblomster i køkkenet. har kartoffelskrællekort med frakke og fingerløse handsker.

2. Store Kongensgade 108 (85 - 86). et kunstnErisk kvindekollektiv med lill'Louis i storkollektivet.

3. Virginiavej 10 (86 - 88). Boligfonden for enlige mødre og fædre.
lykkelig tid. ungerne ses stadigvæk. vi var fame nogle seje, stowte kvinder.

4. Gunløgsgade 45 (88 - 99). min første egen lejlighed. Islands Brygge med bryg på. Louis og jeg kan alle de historier du gider høre om fælleden og soyakagen.

fire TVshows jeg elsker

jeg elsker ikke noget jeg ikke kan bide i.
men jeg slukker ikke for:

1. myth busters
2. lonely planet og lignende
3. Søren Ryge
4. kronprinsessen

fire steder, jeg har været på ferie

1. Møn. jeg elsker møns klint. jeg har slikket sår, læst de bedste bøger, set vildt i øjnene og meget andet cølibalt dér. gerne i et lille telt helt alene. senest nød Claus og jeg nogle dage på øen. jeg kan underholde dig en aften om hvor fantastisk øen er. og mit hemmeligste sted er her.

2. Bornholm. hele kalotten, fra Rønne til Nexø. og indeni.
jeg kan fortælle dig kan jeg.

3. og 4. da Louis og jeg var små, levede vi af parykker og spadseredragter. så vi brugte i mange, mange år at holde ølejr-ferier.
vi var øhoppere og jeg må med kniven på struben erklære Drejø og Lyø for yndlingsene.

fire websites, jeg besøger hver dag
jeg er så røvkedelig. foruden professionelle sites konsulterer jeg vel nærmest dagligt:

1. blogbot
2. google
3. merriam-webster
4. mine aktiekurser

mine fire favoritspiser
1. veltilberedt mad uanset nationalitet
2. veltilberedt mad uanset nationalitet
3. veltilberedt mad uanset nationalitet
4. veltilberedt mad uanset nationalitet

fire steder, hvor jeg hellere ville være lige nu
jeg har en stor del af mit hjerte spredt ud i Latinamerika.
så.
1. jeg savner Buenos Aires.
2. jeg glæder mig til at tulle rundt i Mexico City snart.
3. jeg brænder for at udforske Chile.
4. Bjarne har givet mig blod på tanden. jeg tror på, at Colombia trods alt er en messe værd.

fire bloggere, jeg tagger (hvad det så end betyder).
Klaus - er du allerede prikket?
Helle - gider du være med?
Dorthes smadderkasse - please?
Farmer - ok?


kys tak over and out.

tillykke onkel

der er nogle, der har noget med den gang, JFK blev skudt.
jeg husker som var det igår, at jeg skød solbrillerne op i panden, kiggede i spejlene og holdt ind til siden midt på rådhuspladsen, da jeg hørte i radioen, at Dan Turèll var død.
han betyder rigtigt meget. han betød også rigtigt meget for min far. og jeg synker en ekstra gang over, hvor meget han betyder for min søn.

i dag ville DT være fyldt 60. han døde på min alder.

hva ka den?

jeg er Regitze fra 1958.
jeg har en spirituel og lavpraktisk tilgang til livet.
jeg er blevet meget klogere med alderen.
jeg er doven på den dynamiske facon.
jeg har ført weblog siden efteråret 05.
min gamle blog gik under med et hult suk.
jeg er gift med Claus.
vi er gode sammen.
vi får ting til at gro og ske.
vi lærte hinanden at kende i efteråret 02.
vi bor i Brønshøj om vinteren og i Harrestrup om sommeren.
jeg tror på, at meningen med livet er at finde en indre fred.
men det er heller ikke så tosset at have været mor til Louis siden 83.
Claus og jeg har en komfortabel ratbike af en Yamaha Venture som har afløst Vigga, en smuk Virago 1000.
jeg har en rød Centurion som jeg også tilbringer daglige lykkestunder på.
jeg er dansker og europæer.
jeg klager ikke over mangel på udfordringer i dette liv.
jeg arbejder konstant på balancen mellem planlægning og at leve i nuet.
jeg bruger ikke meget tid på at kigge bagud. det er bl.a. derfor jeg har en blog og et kamera.
jeg har taget livet i mine egne hænder.
jeg går ikke med hat.

formens sejr over indholdet

min blog døde. den ligesom åd sig selv. tilbage var kun en fantompingvin.
jeg gav kunstigt åndedræt, jeg republishede (tusind tak for råd og vejledning, Uffe) og ”vi” overførte den ben- og bevidstløse fugl til vores egen server.
men. for sent.

og mens gassen bliver fyldt på skt gertrud, spekulerer jeg på hvorfor jeg end ikke har overvejet at kalde en ny blog for fugl føtex eller noget. nu havde man chancen for at viske tavlen ren, kridte piben og starte på en frisk.
jeg var hos numerolog for et par år siden på Brønshøj helsemesse, for at høre, hvor meget vrøvl man ku få for en halvtredser.
jeg måtte ikke få et nyt navn. men hun kunne se ud af mit tværsnit, at jeg er sådan en, der er startet fra bunden mange gange.

og det er ikke engang løgn.

men jeg havde det godt i min vampippyrving. så hvorfor kreere en shocking blue i ny template, selvom jeg har hatten permanent af'e for fx Morten Blinksbjergs smartlog.dk.
så. udover at der er blevet gevaldigt luftet ud, har jeg støvet lidt af og så fortsætter vi ellers hvor vi slap. på med vanten, granberg.
og stadigvæk. tak til Lars Bukdahl.

copenhagen by light

i går var det på med vanten og til Christianshavn for at studere vikinger og middelalderende på Midvinterfestival i Den Grå Hal.
krydsningen mellem de to tidsaldre var pragtindgydende. nogle var meget vikinger med hud, hår, tro og drikkehorn. andre var meget sorte med kapper, hår, tro og drikkehorn.
krydderiet på det hele var det tredje udøvende part, rollespillerne. Dem bliver jeg lidt blød i knæene over. Hvis bare verden var befolket af rollespillere.

da Louis var ni år var jeg hans chaperone på rejsen til Toftegårds Plads, hvor han var med til at stifte Junior Live som nu eksisterer på 14. år.
senere flyttede han til Harreskoven.
nu til dags foregår det i byerne. de seneste år har nogle hundrede unge spillet Vampire hver måned ved fuldmåne. et spil der foregik i midtbyen i Århus og middelalderbyen i København, og hvor der tilsyneladende undertiden blev taget mere sofistikerede metoder i brug end dødbringende skumgummisværd.
Toftegård lagde plads til et kæmpe tredages spil, System Danmarc, hvortil spillerne havde bygget en kæmpe by under økonomisk støtte af kulturgiganter (det passede lige med kulturnatten).

nå. tilbage i tiden.



i Den Grå Hal var der middelalderband. og drabelige kampe mellem riddere og vikinger m/k. og jeg tror ridderne vandt, for selvom vikingerne havde skjolde er riddernes stikvåben mere langtrækkende. men kæmpe, det ku de. og flotte. det var de.
der var også boder. vi fik undersøgt lamper lavet af svinepergament, som giver det hyggeligste lys. Ulvehoveder og poter. lukkespænder og andre dimser i ben og sølv. hatte. ringbrynjer.
og vi mødte smukke Annie og Finn fra RavnsRede. de havde nærmest solgt rub og stub inklusiv det store telt med imponerende egetræspæle de stod og gik i.
men der var lige én kjole med ærmefryd i bordeaux tilbage til mig. så nu skal jeg svæve rundt i den. inde og ude. vinter og vår.
tak for sidst, Fryd:) det var en udsøgt fornøjelse.

i går var det på med vanten og til Christianshavn for at studere vikinger og middelalderende på Midvinterfestival i Den Grå Hal.
krydsningen mellem de to tidsaldre var pragtindgydende. nogle var meget vikinger med hud, hår, tro og drikkehorn. andre var meget sorte med kapper, hår, tro og drikkehorn.
krydderiet på det hele var det tredje udøvende part, rollespillerne. Dem bliver jeg lidt blød i knæene over. Hvis bare verden var befolket af rollespillere.

da Louis var ni år var jeg hans chaperone på rejsen til Toftegårds Plads, hvor han var med til at stifte Junior Live som nu eksisterer på 14. år.
senere flyttede han til Harreskoven.
nu til dags foregår det i byerne. de seneste år har nogle hundrede unge spillet Vampire hver måned ved fuldmåne. et spil der foregik i midtbyen i Århus og middelalderbyen i København, og hvor der tilsyneladende undertiden blev taget mere sofistikerede metoder i brug end dødbringende skumgummisværd.
Toftegård lagde plads til et kæmpe tredages spil, System Danmarc, hvortil spillerne havde bygget en kæmpe by under økonomisk støtte af kulturgiganter (det passede lige med kulturnatten).

nå. tilbage i tiden.



i Den Grå Hal var der middelalderband. og drabelige kampe mellem riddere og vikinger m/k. og jeg tror ridderne vandt, for selvom vikingerne havde skjolde er riddernes stikvåben mere langtrækkende. men kæmpe, det ku de. og flotte. det var de.
der var også boder. vi fik undersøgt lamper lavet af svinepergament, som giver det hyggeligste lys. Ulvehoveder og poter. lukkespænder og andre dimser i ben og sølv. hatte. ringbrynjer.
og vi mødte smukke Annie og Finn fra RavnsRede. de havde nærmest solgt rub og stub inklusiv det store telt med imponerende egetræspæle de stod og gik i.
men der var lige én kjole med ærmefryd i bordeaux tilbage til mig. så nu skal jeg svæve rundt i den. inde og ude. vinter og vår.
tak for sidst, Fryd:) det var en udsøgt fornøjelse.

gift

der tilflød mig forresten også en venlig opmærksomhed fra gode japanske kolleger i sidste uge.
de færreste forbinder umiddelbart Japan med Whisky. men den er god nok. meget god. C smuglede en dråbe i saucen i aftes. han er så fræk!

efterlysning

evigtinspirerende Liselotte vækkede mine erindringer om automobilbagrudepyntepuder.
evigtelskede Claus meddelte igår midt i fiskefrikadellen, at han gerne vil ha at vi har en bil.
jeg kan ikke lide bil.
men ok. den er praktisk når vi nu gerne vil transportere os og ting til steder, hvor det offentlige ikke slår til. specielt ikke i vintertrekvartåret.
og specielt når et af de steder er vort andet hjem.

hm. skal vi ha 4hjulstrækker vil jeg ha en broderet pude med

GIV DIG TID

i et hjerte.

findes der to derude - en til Liseloppe og en til mig?

endnu en sang rinder mig i hu

det er ligesom i omsorgscentret, som plejehjem gerne skulle hedde nu om dage. pludseligt er der en af de agtværdige, ældre damer, der hejser hænderne over hovedet og synger

Lysene slukkes når vinteren kommer
blomsterne fryser og venter på sommer
se alle mennesker er hårde som is
tænd dig en drøm om den dag vi befries

Se en gammel mand med bøjet ryg i stolen
hos et lille barn som kikker op mod solen
se en far der er glad og en mor der danser
se en stræben og en jagt der pludselig standser

Se et lys der brænder se de åbne arme
se hvor mennesker blive venlige af varme
se et fællesskab hvor ingen spør om alder
og hvor alle siger ja, når nogen kalder

Vi drømmer
vi drømmer om et sted
som er stort og smukt
som blir blankt når det blir brugt
hvor enhver er fri fordi
vi er sammen indeni.

halleluja. melodien er så pæn.
jeg kan ikke huske om det også gælder Jesper Jensen.

venlig hilsen inge- og hartmann

i sne står urt og busk i skjul



det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.



Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund,
- hans skønhedsrige kommer.

mandag morgen i iboxen

reklamer. reklamer. reklamer. nyhedsbreve. reklamer og - en mail!
fra en kær ukendt, som tilbyder mig af sine etageløg. hvor rar kan man lige være på en mandag.
og så bød hun på virtuel kage til formiddagskaffen. i Kildedal skinnede solen kl 09.18.

ritualer

den 25. august 2005 blev Claus og jeg blev lovformeligt gift. dermed giftede jeg mig også til status som frue til Harrestrup ligesom taglejligheden i Brønshøj blev fælles gods.

selve brylluppet var ren fest og formalia. den dag vi virkeligt blev gift, var da vi gik i banken og slog skejserne sammen på én lønkonto.

fredag morgen blev vi gift igen under et møde med en realkreditrådgiver der klappende gned sig i hænderne over, at vi har besluttet at tage et lån i lejligheden og hælde pengene i om- og tilbygning på landet.

lørdag eftermiddag fandt jeg ud af at vi ikke var nok gift.

under haveforeningens årlige generalforsamling synes jeg lige, der skulle peppes lidt op i bestyrelsen. den gode formand i senhalvfjerdserne gik af. Den nye formand fylder noget sent i halvfjerdserne i år. De øvrige medlemmer er joviale herrer sådan godt op i halvfjerdserne – på nær kassereren, som er en ung dame på min egen alder.
Så da vi manglede en suppleant for ét år, rejste jeg mig (og vi havde ellers lovet hinanden hjemmefra at sidde på tunge og hænder) og meldte mig med høj klar stemme. navn, rang og nummer.
klapsalve.

og så hvislede det gennem salen… hun står […] hun står sq da ikke […] hun står sq da ikke på OVERDRAGELSESDOKUMENTET!
næh. jeg står ikke på overdragelsesdokumentet til haven. så jeg må gerne arrangere vejfester. være med i vejforskønnelsesudvalget. deltage i fællesarbejdet. og det. men ikke gøre min indflydelse gældende i bestyrelsen.

nu skal vi ha arrangeret noget med skøder og dokumenter.
så kan vi ikke blive mere sammensmedede tror jeg.

før vi skal finde en gravsten der kan rumme begges navne.

min hyacint har udvidet sig

engle

under en morgentulning omkring bl.a. Bo Gorzelak Pedersens engleaftryk kommer følgende lille glimt mig i hu.
på Assistens kirkegård står ved en af de gamle grave en statue af engel. angiveligt købt pr postordre i Tyskland i sin tid. en yndig dameengel på piedestal. i sig selv er den nok en halvanden meter høj.
en lille pige kom gående med sin mor. og idet pigen fik øje på englen sagde hun med begejstring: se mor! en engel! i naturlig størrelse!

når de andre må snakke om forår, må jeg også

© Anette Linnea Rasmussen, Fynske foto

da Søn var <200 cm samlede han på Magic Cards. han brugte timer på at sidde og kigge på dem, drømme til dem, kategorisere dem og hvad man ellers gør med sin samling.

nu er det mig der har 24 magiske firkanter spredt ud på bordet. de er ind-til-benet saglige med dansk-latinske benævnelser, et par ikoner og ønsker for fremtiden printet på forsiden.
frøposer til især urtegården.
denne urtegård består af kvadratiske fliser lagt ud så hver urt har sit eget [kvadratiske] stykke jord, der er blandet efter pågældende urts behag. i midten af det hele knejser en stor smuk krukke. når det hele er i frodigt gang derude er det et lille italiensk paradis, der kysser øjne, næse og sind. meget medrivende og meget livsforlængende.

jeg har været fascineret af urter siden jeg var bette. min far, der var biolog, opdrog mig i Lyngby Åmose. det første ord var skivekamille.
i mange år havde j en omfattende nice to know urteviden uden at ha en pind at ha det i. haven i Harrestrup kom ind i mit liv for tre somre siden. den første og den sidste have.

poserne bliver kørt rundt på bordet. der bliver drømt placering i urtegården. forspiring. tidspunkt for såning og udplantning. og alt det. af nye urter i år er der bibernelle, lægekokleare, vild cikorie, kinesisk purløg og kvan. kvanen har jeg glædet mig meget til. meget.
den er vores ældste dyrkede urt i norden. den kan alt. den kan bruges til alt. den kan vokse overalt. og den er ovenud majestætisk. hvis du vil vide mere, kan jeg anbefale dig at læse her. jeg vil gerne sende dig en lille dusk, hvis den blir til noget.

Magic Cardsene indeholder også grøntsagsfrø, bl.a. artiskokker. auberginer. og blå ærter. foruden alle rødderne. allesammen er fra urtegartneriet, hvor vi vel skal på besøg til sommer.
og allesammen er økologiske og en del også biodynamiske.
måske lidt tovligt, fordi vi selv ikke lever op til gartneriets strenge discipliner. men det er gode frø. det har hver gang været min egen skyld hvis de skuffede.

forresten.
jeg leder stadigvæk efter etageløg.
har du nogen, du vil bytte for lidt løvstikke? hehe. eller honning?

(denne her post er lidt snyd. for jeg skrev den i går, torsdag. men der skete en magisk ulykke, så jeg lige måtte reproducere 2/3).

ord til øjnene

jeg blev helt stolt over at ku inspirere den stoute fynbo til at fortælle lidt om sine egne læsevaner.
det fik sat det faktum i mit relief, at ganske vist sidder vi ikke længere i øreklapstolen foran pejsen med jagthundene sovende ved fødderne og piberyger os igennem glødende romaner, men, som Klaus præcist pointerer:

- vi læser givetvis mere end vi nogensinde før har gjort både dag og aften. langt det meste bliver bare læst på skærmen.

- vi skimmer mere end tidligere. ikke fordi det er lettere at skimme på en skærm, men fordi der er så meget - også irrelevant - information derinde. så vi bliver nødt til at småløbe lidt iblandt. (det indebærer på den anden side naturligvis en risiko for hyppig overfladebehandling).

at det oftest er faglitteratur, er også et fællestræk.

så. når vi holder fri.
så tager vi ikke ned så tung en bog.
eller tænder for tv-skærmen.
nej.
så taler vi.
og lytter til musik.
spiller.

- eller tænder lige maskinen igen og gir bloggen en spand kul.
er det
selvudvikling?
hyggekontakt?
networking?
(bevidstheds)udvidelse?

er det andet?
er det det hele?

jeg tror at når jeg når til oktober 2006 har jeg brugt 700 timer på at skrive og læse i - primært - danske blogs samt på at reflektere. sidstnævnte ikke nødvendigvis foran pc'en.

det svarer til en måned på et år.
dag og nat.

det blev jo alligevel aldrig til noget med at gå til fægtning. eller skt. veitsdans.

og bøgerne. de spiser jo ikke brød. og deres mission er jo ikke at spolere samvittigheden.

lyst er ordet.

bogormen tabte tænderne

inde på reolen i stuen ligger Gabriel Garcia Márquez's At leve for at fortælle. jeg ved at jeg er igang med at læse den, for ellers ville den stå op. jeg købte den da den udkom på dansk i 2003 og begyndte at læse den hurtigt efter hjemkomsten. der ligger et postkort i den omkring side 114. bogen er på 438 sider. jeg kan huske jeg havde den med til Buenos Aires og Singapore i foråret 2004, så da havde jeg da ikke opgivet helt endnu.

på mit bord ved siden af sengen ligger Patrick Symmes' 302 sider lange Chasing Che, som jeg købte sidste forår i Washington DC til 5.98 dollars på udsalg.
den var med i Colombia og Costa Rica. endnu en vidunderlig bog. her ligger boarding passet klemt inde mellem side 212-213.

bagest på samme bord ligger legendariske Du har rørt ved mit hjerte, med Møllehave, der taler med sig selv og Gösta Petterson. den har vi talt om. min sis forærede mig den i fødselsdagsgave i november og den var med i Canada og Rumænien uden at blive åbnet. her mangler jeg kun 70 sider.

den reol, C har bygget ind i skunkvæggen i vores topersoners kontor har en hel hylde dedikeret til bøger, jeg ikke kunne leve uden og som endnu ikke er sprættet op.

det er tre uger siden jeg har smidt en Weekendavis ud, som jeg faktisk havde læst i. så nu har jeg bestilt tre måneders abbonnement på Politiken, fordi den unge studerende på Kultorvet var så indtagende.

der ligger to Bo Bedre og et madmagasin som endnu ikke er pillet ud af deres abbonineregnfrakker.

jeg tyggede mig igennem Alle vi børn i Bulderby vinteren før jeg startede i første klasse og har nydt tusinder af timer med bøger. gode. dårlige. dybe. letbenede. magiske. men oftest stimulerende og livsudvidende, på den ene eller anden måde.
jeg elsker bøger. jeg elsker boghandeler. jeg ville være forfatter. eller bibliotikar. jeg elsker lyden af bøger. duften. forventningens glæde.
at møde sig selv i en fremmed.

jeg hænger mine erindringer op på, hvad jeg læste på det tidspunkt. og vice versa.
engang gik min søn og jeg også på biblioteket flere gange om måneden.

hvornår indser jeg, at jeg er holdt op med at lystlæse på papir?
hvornår indser jeg, at det er at give afkald på en dimension?
hvornår begynder jeg igen?

jeg kan begynde med at slukke pc'en.

klik.